Læger Formidler
Du læser lige nu

Rygestop – i år igen?

0
Tryg i livet infoblog

Rygestop – i år igen?

rygestop - i år igen?

”Tobak er det eneste fuldt lovlige produkt, som dræber halvdelen af brugerne – vel at mærke når det anvendes efter forskrifterne.” (Gro Harlem Brundtland, World Health Organization). Vi ved jo godt, at rygning både er afhængighedsskabende og sundhedsfarligt. Af dem, der ryger, ønsker 2 ud af 3 at stoppe med at ryge, og 1 ud af 3 har forsøgt inden for det sidste år. Men hvorfor er det så svært? Rygestop bliver ved med at være et af de hyppigste nytårsforsæt – som ofte må gentages, fordi det kan være rigtig vanskeligt at smide smøgerne. I dagens indlæg slår vi et slag for rygestop som nytårsforsæt for 2021 og fortæller lidt om, hvordan du kan øge chancerne for at forblive røgfri.  

Hvem ryger i dag i Danmark?

Knap en fjerdedel af den danske befolkning bruger regelmæssigt mindst et nikotinprodukt, og i alt er der 20% af danskerne, der ryger tobak. Langt de fleste ryger cigaretter og flertallet ryger dagligt. Andelen af rygere er betydeligt lavere sammenlignet med for 20 år siden, hvor over 50% af befolkningen røg, men alligevel har det ligget mere eller mindre konstant de sidste ti år. Generelt er der lidt flere mænd end kvinder, der ryger og bruger nikotinprodukter. Endvidere er andelen af rygere betydeligt højere blandt de unge under 30 år sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Det er bekymrende, fordi man i ung alder hurtigere udvikler afhængighed, da hjernen først er færdigudviklet i midten af tyverne. Desuden er der en socioøkonomisk sammenhæng, hvor andelen af rygere er højere blandt personer med kort uddannelse. Dette bidrager til mere social ulighed i sundhed og sygdom. 

Hvad er skadevirkningerne af rygning? 

Nikotin er svært afhængighedsskabende. Det binder til receptorer i kroppen, som stimulerer henholdsvis dopamin og noradrenalin, hvilket giver et umiddelbart rus med øget vågenhed, velbehag og eufori. Udover nikotin, indeholder cigaretrøg over 4000 kemiske substanser med mere eller mindre kendte virkninger på kroppen. Dels forskellige tjære forbindelser, som er kræftfremkaldende, og dels kulilte, som binder sig til de røde blodlegemer og reducerer tilførslen af ilt til kroppens celler. 

De skadelige virkninger af rygning involverer så godt som alle organer i kroppen. Op imod halvdelen af de personer, der ryger, vil dø af en rygerelateret sygdom. Storrygere – defineret som dem, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen – lever i gennemsnit 10 år kortere sammenlignet med personer, som aldrig har røget. Rygning øger risikoen for alvorlige sygdomme, herunder særligt lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. Derudover bidrager rygning til udvikling af en lang række andre sygdomme som andre typer af kræft, hyppige luftvejsinfektioner, nedsat fertilitet, impotens, dårlig tandstatus, knogleskørhed, dårlig sårheling i forbindelse med operationer m.m. Selv ved lejlighedsvis rygning af få cigaretter ses øget risiko for sygdom. 

Hvad kan jeg forvente, når jeg stopper?

Det vil ALTID være gavnligt for dit helbred at kvitte smøgerne, uanset hvor gammel du er, eller hvor længe du har røget. Nogle helbredseffekter viser sig allerede efter få døgn, hvor for eksempel pulsen falder, risikoen for blodpropper mindskes, lugt- og smagsevne bedres, og lungekapaciteten øges. Efter nogle måneder er lungerne blevet bedre til at bekæmpe infektioner, man hoster mindre og sover bedre. Desuden øges fertiliteten og ens chance for at få børn. Fem år efter rygestop er risikoen for at dø af lungekræft halveret, og risikoen for at dø af blodprop i hjertet er den samme, som hvis man aldrig havde røget. What’s not to like? 

Desværre kan det være hundesvært at holde op med at ryge. For de fleste vil den første tid være præget af rygetrang og måske abstinenssymptomer – typisk i form af koncentrationsbesvær, hovedpine, irritabilitet og søvnforstyrrelser. Mange oplever også en kortvarig forværring i hoste, hvilket skyldes, at lungernes funktion er ved at bedres. Dette vil dog aftage over tid som regel inden for 3 måneder. Derudover oplever de fleste en mindre vægtøgning på 2-5 kg, hvorfor man bør være bevidst om sine spisevaner og aktivitetsniveau. På trods af eventuel vægtøgning vil den gunstige effekt af rygestop dog altid være større – man vurderer nemlig, at helbredsrisikoen ved fortsat rygning svarer til risikoen ved en vægtøgning på ca. 40-50 kg.

Hvordan lykkes jeg med rygestop?

Ikke overraskende betyder motivation rigtig meget for, hvordan det vil gå med dit rygestopforsøg. Motivation er udtryk for din parathed til at gennemføre ændringer i adfærd og vaner. Flertallet bruger ingen former for hjælpemidler i forbindelse med rygestopforsøg. Men så er succesraten for et varigt rygestop desværre ikke særligt imponerende og for langt de fleste skal der flere rygestopforsøg til. 

Nyere studier viser, at med en kombination af rygestoprådgivning og medicinsk hjælp øges chancerne for at forblive røgfri efter 12 måneder fra 5% (uden hjælpemidler) op til 40%. Medicinske hjælpemidler kan være i form af receptfrie nikotinerstatningsprodukter og/eller receptpligtig rygestopmedicin. Nikotinerstatningsprodukter som f.eks. plaster, tyggegummi, sugetabletter, spray m.m. kan være velegnede som abstinensbehandling, især hvis man er storryger, og bør typisk bruges i 3 til 6 måneder. De to registrerede rygestoplægemidler er henholdsvis Zyban og Champix, som virker ved at dæmpe rygetrangen. 

Et første skridt på vejen til varigt rygestop kan være at kontakte din praktiserende læge, kommunens rygestoptilbud eller Stoplinien for at få mere at vide om, hvordan du kan støttes bedst muligt igennem dit rygestop. 

Hvad med e-cigaretter?

I alt 3% af den danske befolkning bruger e-cigaretter med lidt højere forekomst blandt de unge. E-cigaretter indeholder en væskeholdig patron som opvarmes, hvorefter dampen indåndes. Det kan være med eller uden nikotin, og ofte er der tilsat smagsstoffer, hyppigst frugt-, sodavand- eller sliksmag. Dampen indeholder muligvis færre skadelige stoffer end tobaksrøg, men der er stor usikkerhed om de helbredsmæssige virkninger ligesom der ikke foreligger nogle studier om langtidseffekterne af e-cigaretter.  

Forfatter

Anna-Karin Numé, læge, ph.d. 

Redaktion

Anneline Seegert, læge

Kilder

Sundhedsstyrelsen

Lægehåndbogen

Uptodate

Følg os