Læger Formidler
Du læser lige nu

Igangsættelse af fødslen

2
Trygge maver blog

Igangsættelse af fødslen

I Danmark bliver hver 4. fødsel sat i gang. Det kan lyde helt vildt, men der er en god grund til det, da mange studier har vist, at det at få den lille ud i tide, oftere resulterer i et raskt barn. Langt de fleste oplever det heldigvis som en enkel og ukompliceret behandling, men det kan desværre også betyde bivirkninger og et langtrukket forløb.

Men hvorfor?

Langt de fleste sættes i gang, fordi de er gået over terminsdato med 10 dage eller mere, da man i Danmark anbefaler at alle har født før uge 42, hvor moderkagen er godt brugt og ikke fungerer lige så godt længere. Andre årsager til igangsættelse kan være sygdom hos den gravide eller at barnet ikke vokser som forventet. Det optimale tidspunkt for at sætte en fødsel i gang afhænger helt af årsagerne til igangsættelsen. Men det grundlæggende princip er det samme – på tidspunktet for igangsættelse er der færre risici forbundet med at sætte fødslen i gang end ved at lade den lille blive i mors mave.

Klar, parat, start – så sætter vi i gang!

Der er forskellige måder at sætte en fødsel i gang på, og hvilken metode der er bedst kommer an på hvordan livmoderhalsen mærkes hos den enkelte. Som det første bliver den gravide derfor undersøgt og barnets hjertelyd registreres.

Der er både medicin, som efterligner kroppens fødselshormoner, og fysiske metoder, hvorpå man kan stimulere til en fødsel. Jo kortere, blødere og mere åben livmoderhalsen er, jo nemmere er det at sætte fødslen i gang. Mange kan være hjemme i den tidlige fase, nogle skal være indlagt under hele forløbet.

  • Piller: Når livmoderhalsen mærkes lang, fast og lukket tilbydes piller der blødgør livmoderhalsen og stimulerer til veer. Nogle responderer hurtigt, andre har brug for flere dages behandling. Bruges ikke til kvinder med tidl. kejsersnit.
  • Tage vandet – hindesprængning: Kræver en lidt afkortet og åben livmoderhals, hvor jordemoderen med en finger kan mærke og prikke hul på fosterhinderne. Trykket og bruddet på hinderne stimulerer så livmoderen til at lave veer. Kommer veerne ikke af sig selv inden for timer tilbydes ve-stimulerende drop for at komme videre i processen og forebygge langvarig vandafgang.
  • Ballonkateter: Bruges hvis livmoderhalsen fortsat er lukket og hård. Tilbydes typisk til kvinder med tidl. kejsersnit eller de der har fået pillerne men uden effekt af medicinen. Et kateter placeres forsigtigt i livmoderhalskanalen og fyldes med vand. Dette udvider og blødgøre livmoderhalsen, og den falder oftest ud af sig selv. Hvis fødslen ikke går i gang af dette, kan man så ofte tage vandet efter cirka 12 timer.

Gode ting at huske

  • Kontakt fødeafdelingen ved veer og/eller vandafgang.
  • Alle anbefales overvågning af barnets hjerteaktivitet og af veerne under den aktive fase af fødslen, og man skal derfor forvente begrænset bevægelighed og at vandfødsel som udgangspunkt ikke er muligt.
  • Forløbet kan føles langt, men de fleste igangsættelser forløber ukompliceret.

Her kan patientinformation udarbejdet af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi læses.

Rigshospitalet har lavet nogle gode informationsvideoer om igangsættelse, de kan ses på dette link:

Kilder:

Guideline af Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) guideline.

Skrevet af: Læge Rebecka Hansen
Redaktører: Mads Langager Larsen (læge)

Forfatteren

Har arbejdet som læge siden 2013 og på Hvidovre med gynækologi, graviditet og fødsler siden 2016. Forsker sideløbende i jernstatus under graviditeten. Mor til en skøn vildbasse på 4 år.

Follow @ Instagram