I Danmark bliver ca. hver 4. fødsel sat i gang. Fælles for igangsættelser af fødsler er, at der ikke er to forløb, der ligner hinanden. Man ved ikke præcist, hvad der får en fødsel til at starte, men man ved, at hormonerne oxytocin og prostaglandin er medvirkende. Netop disse to hormoner kan bl.a. også bruges til igangsættelser. Læs mere om igangsættelse af fødslen her.
Hvorfor igangsættelse?
Den hyppigste årsag til igangsættelse, er fordi graviditeten er gået over terminsdato med 10 dage eller mere. I Danmark anbefaler man, at alle har født før uge 42. Det skyldes, at moderkagen er ved at være godt brugt, og ikke fungerer lige så godt længere, hvilket kan blive farligt for fosteret. Andre årsager til igangsættelse kan være, at vandet går uden der kommer veer, alvorlig sygdom hos den gravide, eller at barnet ikke vokser som forventet. Det optimale tidspunkt for at sætte en fødsel i gang afhænger helt af årsagerne til igangsættelsen.
Klar, parat, start – så sætter vi i gang!
Der er forskellige måder at sætte en fødsel i gang på, og hvilken metode der er bedst, kommer an på den enkelte gravide. Man kigger bl.a. på hvordan livmoderhalsen mærkes, og ser på om den gravide har nogle risikofaktorer med sig. Det kunne fx være et tidligere kejsersnit eller anden operation i livmoderen, som kan gøre livmoderen skrøbelig ved potentielt kraftige veer. Som det første bliver den gravide derfor undersøgt, og barnets hjertelyd måles, før man beslutter hvilken metode der skal bruges.
Der er både medicin, som efterligner kroppens fødselshormoner, og fysiske metoder som kan stimulere til en fødsel. Jo kortere, blødere og mere åben livmoderhalsen er, jo nemmere er det at sætte fødslen i gang. Mange kan være hjemme i den tidlige fase, men nogle skal være indlagt under hele forløbet.
- Piller: Når livmoderhalsen mærkes lang, fast og lukket tilbydes piller der blødgør livmoderhalsen og stimulerer til veer. Disse indeholder hormonet prostaglandin. Nogle reagerer hurtigt, andre har brug for flere dages behandling. Bruges dog ikke til kvinder med tidligere kejsersnit.
- Tage vandet – hindesprængning: Kræver en lidt afkortet og åben livmoderhals, hvor jordemoderen med en finger kan mærke og prikke hul på fosterhinderne. Trykket og bruddet på hinderne får så livmoderen til at lave veer. Kommer veerne ikke af sig selv inden for nogle timer, tilbydes medicin i form af vestimulerende drop for at komme videre i processen, og for at forebygge betændelse i livmoderen, pga. at vandet er gået for lang tid før fødsel.
- Ballonkateter: Bruges hvis livmoderhalsen fortsat er lukket og hård, hvor det endnu ikke er muligt at tage vandet. Tilbydes også til kvinder med tidligere kejsersnit. Et kateter placeres forsigtigt i livmoderhalskanalen, og en ballon lægges lige indenfor livmoderhalsens åbning, hvorefter den fyldes med vand. Ballonen udvider sig og blødgør livmoderhalsen. Ballonen falder oftest ud af sig selv, ellers fjerner man den efter ca. 12-18 timer. Hvis fødslen ikke går i gang af dette, kan man ofte tage vandet.
- Vestimulerende drop: Et vestimulerende drop indeholder oxytocin, som fremkalder sammentrækninger (veer) i livmoderen. Et drop vælges ofte, hvis livmoderhalsen er blød og afkortet, vandet er taget eller gået, og man afventer veerne.
Er der nogle risici ved igangsættelse?
Når man sætter en fødsel i gang med piller, er der en lille risiko for overstimulering af livmoderen, hvilket betyder, at der bliver skabt for mange veer med for kort mellemrum. Derfor er det vigtig, at den gravide følger det skema der bliver udleveret, og reagerer hvis veerne kommer for hyppigt. Jordemoderen kan give medicin for at få veerne til at aftage igen.
Der er fortsat lidt uenighed om, hvorvidt igangsættelse af fødsler øger risikoen for kejsersnit eller fødsel ved hjælp af sugekop. Der er fordele og ulemper ved alting. Hvis du er blevet anbefalet igangsættelse, er det fordi, man har vurderet, at risikoen ved at fortsætte graviditeten er større end risikoen ved at sætte fødslen i gang.
Gode ting at huske ved igangsættelse
- Kontakt fødeafdelingen ved veer og/eller vandafgang.
- Kontakt fødegangen hvis du bløder
- Alle anbefales overvågning af barnets hjerteaktivitet og veerne
- Forløbet kan føles langt, men de fleste igangsættelser forløber ukompliceret.
Her kan patientinformation udarbejdet af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi læses.
Rigshospitalet har lavet nogle gode informationsvideoer om igangsættelse, de kan ses på dette link:
Få mere viden
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om graviditet, fødslen og tiden derefter på Trygge Maver infobloggen. Du kan også lytte til Trygge Maver podcasten her på hjemmesiden eller via Itunes og Spotify.
Er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller Trygge Forældre Infobloggen
Kilder
Guideline af Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) guideline.
Oprindelig forfatter, 2019: Rebecka Hansen, læge
Opdateret januar 2023 af: Læge Margit Bistrup Fischer
Redigeret af: Læge Cathrine Sandager Budtz
