Læger Formidler
Du læser lige nu

Inflammatorisk tarmsygdom – graviditet og fødsel   

12
Ikke-kategoriseret, Trygge Maver Infoblog

Inflammatorisk tarmsygdom – graviditet og fødsel   

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er en livslang sygdom, der kan have indvirkning på en graviditet. For de fleste vil graviditeten dog foregå ukompliceret, bare med lidt flere kontrolbesøg.
Læs mere i dette indlæg om, hvordan IBD kan påvirke en graviditet, hvordan du som gravid vil blive fulgt, og hvilke forholdsregler, der eventuelt er for en forestående fødsel.  

Hvad er inflammatorisk tarmsygdom (IBD)? 

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er en autoimmun betændelsestilstand i tarmsystemet,  som typisk bliver diagnosticeret i 20-30-års alderen. Symptomerne er diarré, evt. med blod, kolikagtige smerter, vægttab, feber og træthed. Sygdommen kan i perioder blusse op, hvor symptomerne forværres. De mellemliggende perioder, hvor symptomerne er i bedring, kaldes remissioner.
De hyppigst forekommende typer af IBD er Morbus Crohn og colitis ulcerosa. 

Morbus Crohn kan påvirke hele tarmsystemet og forårsage følgende komplikationer:

  • Bylder (også kaldet abscesser)
  • Rifter, der har svært ved at hele (også kaldet fissurer) 
  • Rørformede forbindelser mellem tarm og hud eller tarm og andre organer (også kaldet fistler)
  • Forsnævringer af tarmen

Colitis ulcerosa påvirker derimod kun tyktarmen og giver ikke de samme komplikationer. 

Hvis du er gravid, vil graden af komplikationer have indvirkning på hvilken fødselsmåde, du anbefales. Læs mere om dette i afsnittet “Kan man føde vaginalt, hvis man har IBD?”

IBD og graviditet 

Gravide med Morbus Crohn vil sjældent opleve, at symptomerne ændrer sig under graviditeten. Gravide med colitis ulcerosa kan derimod opleve opblussen i symptomerne både under graviditeten og lige efter fødslen.  

Sygdomsaktiviteten i perioden lige før graviditeten kan have stor betydning for risikoen for opblussen i løbet af graviditeten.

Generelt gælder følgende: 

  • Ved opblussen i evt. tidligere graviditet, øges risikoen for opblussen i en ny graviditet 
  • Ved remission i evt. tidligere graviditet, mindskes risiko for opblussen i en ny graviditet 
  • Ved opblussen 0-6 mdr før graviditet, øges risikoen for opblussen i graviditeten 
  • Ved remission gennem 6 mdr før graviditet, mindskes risikoen for opblussen i graviditeten 

Før du planlægger en graviditet, kan det derfor være en god idé at tale med den læge, der følger din tarmsygdom. På den måde kan I sikre, at du er i den rette behandling, og dermed mindske risikoen for opblussen af sygdommen under graviditeten.
Hvis du er blevet gravid før du har haft mulighed for at tale med din behandlende læge, anbefales det at tage kontakt til den afdeling, der følger dig, så I kan aftale, hvordan du skal følges under graviditeten. 

Hvordan skal man følges i graviditeten? 

Gravide med IBD kan have en øget risiko for at få svangerskabsforgiftning, føde for tidligt, at få foretaget et kejsersnit og for, at babyen ikke tager nok på i løbet af graviditeten. Derfor følges gravide med IBD tæt hos både fødselslæge og mave-tarm-læge. 

Tidligt i graviditeten vil du blive indkaldt til en konsultation hos en fødselslæge, hvor I sammen kan tale om din tarmsygdom, graden af sygdomsaktivitet, evt. tidligere operationer og hvilken medicin, du tager. Derefter lægges en plan for, hvordan du skal følges igennem din graviditet. Ofte indebærer opfølgningerne også scanninger af din baby for at se, om den vokser, som den skal. Du vil også blive fulgt hos den læge, der tager sig af din tarmsygdom. Forløbet her planlægges også individuelt og tager ligeledes udgangspunkt i din sygdomsaktivitet, medicin osv.
Ud over kontroller hos fødselslægen og mave-tarm-lægen, anbefales du at følge de normale graviditetsundersøgelser hos din egen læge og hos en jordemoder.

Kan man føde vaginalt, hvis man har IBD? 

Allerede tidligt i graviditeten vil planlægningen af fødselsmåden blive vendt i et tværfagligt specialiseret team bestående af en fødselslæge og mave-tarm-læge, og den gravide inddrages naturligvis i samtalen om valg af fødselsmåde.
Gravide med Morbus Crohn, der har eller har haft sygdomsaktivitet omkring endetarm, såsom fistler, abscesser og fissurer, vil som udgangspunkt blive anbefalet at føde ved kejsersnit. Dette gøres for at mindske risikoen for komplicerede fødselsbristninger og fækalinkontinens (problemer med at holde på afføringen) i efterfødselsperioden.
Hos gravide, der tidligere har fået foretaget operationer pga. Morbus Crohn, planlægges fødselsmåden individuelt med udgangspunkt i typen af operation og om, der er anlagt stomi eller ej. 

Gravide med colitis ulcerosa kan, alt efter om de har pouch, tarmanastomose eller opblussen i sygdom, både føde vaginalt eller ved kejsersnit. I nogle studier tyder det på, at gravide med tarmanastomose kan være i større risiko for komplicerede fødselsbristninger. Kejsersnit kan derfor i flere tilfælde være det mest hensigtsmæssige, og flere studier anbefaler bl.a. kejsersnit, hvis man har arret og rigidt mellemkød. 

Opsummering 

Er du gravid og har inflammatorisk tarmsygdom (IBD) vil du igennem din graviditet blive fulgt tæt af både en fødselslæge og en læge inden for tarmsygdomme. Det kan være en god idé at kontakte din læge inden for tarmsygdomme allerede inden, du planlægger at blive gravid, så I kan sikre, at du er i den rette behandling. Graden af komplikationer under graviditeten er meget individuel, og for de fleste vil graviditeten forløbe ukompliceret, blot med lidt hyppigere kontrolbesøg samt eventuel medicinering af sygdommen. Nyd din graviditet og forsøg at skabe nogle gode rammer for dig og din baby. 

Få mere inspiration og viden 

Lyt til podcasten i tre dele af speciallæge Mette Julsgaard fra Aarhus Universitetshospital, der fortæller om IBD før, under og efter graviditet. 

Læs mere om det planlagte kejsersnit her, samt det akutte kejsersnit her. Du kan ligeledes læse om kroppen efter kejsersnit her.  

Læs også mere om graviditet og kronisk sygdom her.  

Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.  

Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på  Trygge Forældre Infobloggen

Forfatter: Læge Katrine Jørgensen 

Redigeret af: Læge Pauline Reim 

Publiceringsdato: 29.02.2024 

Kilder 

DSOGs vejledning om Inflammatorisk tarmsygdom, graviditet og fødsel (version 2023) 

Om forfatteren

Læge siden 2018. Har erfaring fra industrien, forskningen og er nu ansat på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler. Er særligt bidt af obstetrikken (de gravide, de fødende og de barslende). Har selv en søn på 2 år.