Læger Formidler
Du læser lige nu

Kan dit hjerte gøre dig svimmel?

0
Tryg i livet infoblog

Kan dit hjerte gøre dig svimmel?

Du har sovet over dig, og når du skynder ud af sengen sortner det for øjnene, og svimmelheden bliver så udtalt, at du bliver nødt til at sætte dig ned igen. Den ældre dame som pludselig bliver fjern i blikket og slap i kroppen når hun sidder til kaffeslabberas, hvor hun efter nogle sekunder kommer til sig selv – om end med kaffe ud over tøjet. Den unge mand som gerne vil være bloddonor, men altid bliver utilpas og bleg i forbindelse med blodprøvetagningen. Hans kammerat ”faldt om” på fodboldbanen, og fik senere indopereret en pacemaker som kan genstarte hjertet.

Ovenstående er alle eksempler på at dit hjerte og kredsløb kan gøre dig ”det-sortner-for-øjnene”-svimmel eller endda få dig til, at næsten eller helt besvime. For hvis din svimmelhed har med hjertet og kredsløbet at gøre, vil det typisk præsentere sig som et kontinuum af svimmelhed, nærbesvimelse og besvimelse. Mekanismen bag er den samme. Besvimelse karakteriseres ved tab af bevidsthed, som genvindes spontant og fuldstændigt inden for sekunder eller op til få minutter. Mekanismen er forbigående nedsat forsyning af blod til hjernen. Det kan forårsages af en række forskellige årsager, der spænder fra harmløse tilstande til – i sjældne tilfælde – livstruende hjertesygdom. Personer i alle aldre kan opleve nærbesvimelse og besvimelse, men hyppigheden af de forskellige årsager varierer med alderen. 

I sidste uges indlæg gav vi en overordnet introduktion til begrebet svimmelhed og dets betydning (https://www.laegerformidler.dk/svimmelhed/). I ånden af valentinsdag, sætter vi i denne uges indlæg dermed fokus på, når hjertet (og/eller dit kredsløb) gør dig svimmel. I dag fortæller vi lidt om de hyppigste årsager, hvad du bør være opmærksom på og hvornår du bør kontakte læge. 

Når hjertet gør dig svimmel 

Svimmelhed, nærbesvimelse og besvimelse kan skyldes hjertesygdom. Oftest vil der også være andre symptomer, såsom kraftig hjertebanken, uro eller trykken i brystet, kortåndethed og træthed. Det kan skyldes en forstyrrelse i hjertets elektriske system. For at dit hjerte skal virke normalt og pumpe blod rundt i kroppen, skal det stimuleres af elektriske impulser. Disse impulser følger den elektriske ledningsrute helt præcist. Forstyrrelser langs denne rute kan derved medføre at hjertet slår for langsomt eller for hurtigt. Langsom hjerterytme ses hos mange raske personer uden at være tegn på sygdom, særligt hos veltrænede personer.

Visse typer af medicin kan også medføre langsom puls. Med alderen og ved tilstedeværelse af andre hjerte-kar-sygdomme ses dog at hjertets ledningssystem bliver nedslidt og der kan opstå blokering af elektriske impulser eller afbrydelser. Dette kan medføre langsom puls og/eller pauser af flere sekunders varighed. Ligeledes kan hurtige hjerterytmeforstyrrelser forårsage nærbesvimelse og besvimelse. Der findes forskellige typer, som stammer fra forskellige områder i hjertet og som hver især har sine karakteristika og prognose. Udover rytmeforstyrrelser i hjertet, kan der også være strukturelle forandringer i fx hjerteklapper eller blodprop i lungerne som forhindrer optimal passage af blod fra hjertet ud til kroppen, hvilket også kan føre til nærbesvimelse eller regelret besvimelse. I sjældne tilfælde er arvelig hjertesygdom årsagen.   

Ved mistanke om hjerterytmeforstyrrelse, kan din læge undersøge det ved hjælp af et hjertekardiogram (EKG). Såfremt det drejer sig om symptomer som kommer og går, kan man overveje at supplere med en båndoptagelse af hjerterytmen over nogle dage. Ved tvivl eller mistanke om underliggende hjertesygdom kan din læge henvise til videre udredning hos en hjertelæge, hvor man udover monitorering af hjerterytmen, typisk vil udføre en ultralydsscanning af hjertet. Der er gode muligheder for behandling alt efter typen af hjerterytmeforstyrrelse eller anden hjertesygdom. 

Lavt blodtryk i stående stilling 

Når du rejser dig hurtigt eller står hurtigt ud af sengen tager det nogle sekunder før blodtrykket kommer op i niveau. Såfremt dit blodtryk i forvejen er i den lave ende, vil du kunne mærke det som sortnen for øjnene, du bliver svimmel og måske besvimer du ligefrem. Er du ung og i øvrigt rask, er det ikke tegn på sygdom. 

Hos ældre personer kan det derimod være mere udtalte symptomer og vanskeligere at behandle. Denne type af stillingsbetinget abnormt lavt blodtryk kaldes for ortostatisk hypotension. Med alderen bliver det autonome (selvstyrende) nervesystem mindre følsomt og langsommere til at foretage de kompensatoriske ændringer, som er nødvendige for at holde blodtrykket konstant når man ændrer position fra liggende eller siddende til stående stilling. Udover alderdom i sig selv, kan der være sygdomme som yderligere forringer nervesystemets følsomhed så som diabetes og Parkinson. Den hyppigste årsag er dog væskemangel og lægemidler, især blodtrykssænkende og vanddrivende medicin. 

Din læge kan supplere sygehistorien med en såkaldt ortostatisk blodtryksmåling. Her måler man måler blodtrykket i henholdsvis liggende og stående stilling for at bekræfte et abnormt blodtryksfald. God væskebalance, forsigtighed ved stillingsændringer, brug af støttestrømper samt gennemgang af medicinlisten med henblik på sanering af lægemidler eller justering af dosis eller tidspunkt vil ofte være nok til at imødegå de værste symptomer.

‘Almindelig’ nær-/besvimelse

Den hyppigste årsag til nærbesvimelse og besvimelse uanset alder og tilstedeværelse af andre sygdomme, er den ”almindelige” refleksmedierede nær-/besvimelse. Tilstanden er kendetegnet ved at være forudgået af kortvarigt ubehag i form af fx kvalme, bleghed og koldsved. Reaktionen udløses af forskellige faktorer såsom længere tids stående stilling, væskemangel, syn af blod, smerte, angst, hoste eller vandladning. Reaktionen skyldes en uhensigtsmæssig refleks, hvor stimulation af blandt andet den såkaldte vagusnerve fører til både langsommere puls og fald i blodtryk. Episoderne kan være hyppigt forekommende hos nogle personer, og er dermed af gode grunde generende, men er ufarlig og ikke tegn på sygdom. 

Man kan sørge for god væskebalance og være opmærksom på situationer som kan føre til nær-/besvimelse, samt lære at genkende eventuelle forvarselssymptomer og sørge for hurtigt at komme ned at ligge. Alternativt kan man lave fysiske kontramanøvrer ved eksempelvis at krydse arme og ben og spænde alle muskler. De nævnte tiltag vil ofte være tilstrækkelige for at reducere eller helt undgå forekomst af besvimelse.

Faresignaler – hvornår bør du søge læge?

Som beskrevet kan der være tale om meget forskellige årsager, der kræver alt fra ingen til specifik behandling. Med alderen øger sandsynligheden for at din nær-/besvimelse kan være et symptom på hjerterytmeforstyrrelser, anden hjertesygdom eller lavt blodtryk. 

Du bør kontakte læge med det samme, hvis din svimmelhed/nærbesvimelse/besvimelse: 

– er forudgået af symptomer fra hjertet såsom brystsmerter, åndenød eller vedvarende hjertebanken

– sker i liggende stilling eller under fysisk anstrengelse

– forårsager dig hovedtraume eller anden skade i forbindelse med episoden

I andre tilfælde kan det typisk foregå ved din praktiserende læge. For som udgangspunkt er det en god idé at tilses af læge, særlig hvis man har gentagne nær-/besvimelser, er kommet lidt op i årene når man oplever det for første gang eller du selv – eller nogen i din nærmeste familie – er kendt med alvorlig hjertesygdom. I langt de fleste tilfælde vil din læge ved hjælp af uddybende spørgsmål omkring episoden hurtigt spore sig ind på årsagen. Ved tvivl eller mistanke om underliggende hjertesygdom, kan din læge henvise til videre udredning hos en hjertelæge. 

Ældre og fald

Ældre personer fortjener lidt særlig opmærksomhed. Der oftere en kombination af flere forskellige faktorer, der kan forårsage svimmelhed og nær-/besvimelse. Samtidig kan symptomerne være mere uspecifikke og vage. Derudover oplever ældre personer oftere hukommelsestab i forbindelse med såvel besvimelses- som faldepisoder. Det gør det vanskeligere at få oplysninger vedrørende omstændighederne omkring episoden. Endelig så er de også i højere risiko for at pådrage sig alvorlige skader i forbindelse med fald. Du kan læse mere om fald hos ældre i vores tidligere indlæg (https://www.laegerformidler.dk/hvorfor-er-det-saa-farligt-at-falde/). 

Take-home message om nær-/besvimelse

  • Forbigående nedsat blodforsyning til hjernen kan medføre svimmelhed (”det sortner for øjnene”), nærbesvimelse og besvimelse.
  • Det er hyppigt forekommende hos både unge og ældre personer, og oftest ikke tegn på sygdom.
  • Det kan dog være et symptom på forstyrrelse i hjerterytmen, anden hjertesygdom eller lavt blodtryk, hvorfor det som udgangspunkt er en god idé at kontakte din læge, hvis du ikke prøvet det før. 
  • Hvis din nær-/besvimelse er forudgået af brystsmerter, åndenød eller kraftig hjertebanken, sker i liggende stilling eller under anstrengelse, eller har forårsaget dig hovedtraume eller anden skade bør du søge læge med det samme.

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af nær-/besvimelse og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”

Forfatter: Anna-Karin Numé, læge, ph.d. 

Redaktion: Patricia Andersen, læge

Kilder:

Task Force for the Diagnosis and Management of Syncope, European Society of Cardiology (ESC), et al. Guidelines for the diagnosis and management of syncope. Eur Heart J. 2018. doi: 10.1093/eurheartj/ehy037 

http://www.cardio.dk

http://www.UpToDate.com

Følg os