Læger Formidler
Du læser lige nu

Kan knogleskørhed forebygges?

0
Tryg i livet infoblog

Kan knogleskørhed forebygges?

Her gik vi og troede, at knogleskørhed ikke var et problem, som vi skulle beskæftige os med. Særligt ikke, imens vi stadig er unge og friske. Men vidste du, at ca. hver 3. kvinde og hver 8. mand bliver ramt af knogleskørhed i løbet af deres liv? At rigtig mange knoglebrud i alderen skyldes knogleskørhed? Og at der rent faktisk er noget, man selv kan gøre for at mindske risikoen for at udvikle sygdommen?

I dette blogindlæg får du svar på hvad knogleskørhed, også kaldet for osteoporose, overhovedet er for noget, hvordan man undersøger for det – og hvad man kan gøre, for at forebygge knogleskørhed og på sigt brækkede knogler. 

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed hentyder i bund og grund til en tilstand, hvor knoglemassen, og dermed også knoglestyrken, er blevet svagere. Knoglernes vægge er uændrede, men knoglevævet i mellem væggene er blevet mere udtyndet, og kan i sidste ende kan føre til knoglebrud allerede ved små belastninger. Det kan også medføre en karakteristisk krumrygget holdning. Hvis man oplever at brække f.eks. hoften eller håndleddet ved et mindre uheld, eller har haft et spontant sammenfald i ryggen, har man per definition knogleskørhed. I dette tilfældeer det en god idé at snakke med sin praktiserende læge, om man kunne have gavn af både behandling og forebyggende behandling. 

Knogleskørheden alene giver ikke anledning til nogen specifikke symptomer, men problemet er det skrøbelige knoglevæv, som knækker alt for let og dermed giver smertefulde knoglebrud. Ja, og det er præcis derfor, at vi interesserer os sådan for sygdommen.

Hvem får knogleskørhed? 

Knoglevæv er levende væv og bliver stærkere af at blive brugt, nøjagtig som vi kender det fra vores muskler. Derfor ses knogleskørhed sjældent hos unge, og ellers raske mennesker, som holder sig fysisk aktiv. Hos nogle bestemte grupper er risikoen for udvikling af knogleskørhed større end hos andre, det drejer sig om:

  • Ældre mennesker. Alder er en af de største risikofaktorer for udviklingen af knogleskørhed. 
  • Kvinder i og efter overgangsalderen. Især efter overgangsalderen, ses der et hormonelt fald i østrogen koncentrationen i blodet. Dette skyldes, at østrogen er et hormon, som til dagligt blandt andet står for at stimulere knoglernes nydannelse. 
  • Folk i fast medicinsk behandling med binyrebarkhormon. 
  • Folk med visse kroniske sygdomme, herunder forhøjet stofskifte, nyresygdom eller mave-tarm-sygdom. Især sygdomme som nedsætter optagelse af næringsstoffer bidrager til at øge risikoen for udvikling af knogleskørhed.

Forebyggelse af knogleskørhed

Men hvad kan man egentlig selv gøre for at forebygge? Vi har samlet 4 gode råd sammen, som kan hjælpe dig med at holde knogleskørheden for døren.

5 gode råd til forebyggelse af knogleskørhed:

  1. Fysisk aktivitet. Hold dig aktiv, for hver gang du bruger kroppen, gør du dine knogler stærkere. “Use it or lose it”. 
  2. Næringsrig kost. For at undgå undervægt må du sikre dig at din kost er varieret, så du får de byggesten, kroppen har brug for. 
  3. Kalk og D-vitamin Hvis ikke din kost indeholder nok kalk, kan det være en god idé at supplere med ekstra enten som tilskud eller fra mælkeprodukter. D-vitamin er,  ligesom kalk, vigtig for knoglerne. En god mængde sollys kan sammen med fede fisk hjælpe med at opretholde et stabilt D-vitamin niveau. Ældre har sværere ved at danne D-vitamin i huden, og et dagligt tilskud – især i vinterhalvåret – kan være en god idé. I de fleste supermarkeder og helse butikker findes der tilskud med kalk og D-vitamin i kombination. 
  4. Kvit tobakken og reducér et højt indtag af alkohol.
  5. Gå til kontrol ved lægen, hvis du lider af kronisk sygdom og/eller modtager fast binyrebarkhormon 

Hvordan påvises knogleskørhed?

Hvis der er knogleskørhed i din familie, eller hvis du på anden måde har forhøjet risiko for udvikling af knogleskørhed, kan det være en god idé at opsøge din praktiserende læge. Denne vil kunne vurdere,om du skal undersøges for knogleskørhed. Undersøgelsen sker ved hjælp afen knoglescanning (DXA-scanning). En DXA-scanner kan fortælle os hvor tæt knoglevævet er, og ud fra det resultat konkludere, om man lider af knogleskørhed. 

Hvad så bagefter?

Hvis du får diagnosen knogleskørhed, enten på baggrund af en DXA-scanning, eller fordi du har været så uheldig at brække knogler ved mindre uheld, så gælder de fem gode råd ovenfor stadig. Samtidig kan det være en god idé at sikre hjemmet mod løse gulvtæpper, lave møbler, dårligt siddende hjemmesko og dørkarme, der er svære at komme forbi, så du kan undgå et fald. Din læge vil i de fleste tilfælde, i samarbejde med speciallæger inden for knogleskørhed, hjælpe med at finde den rette type medicinske behandling, der passer til netop dig og dine knogler. 

Forfatter:

Læge, Mette Rugbjerg

Tekst opdateret d 13.09.21 af

Læge Monika Calov og læge Camilla Uhre Jørgensen

Om forfatteren

Læge siden 2017 med erfaring fra medicinsk afdeling og almen praksis. Arbejder aktuelt på ældremedicinsk afdeling på Herlev Hospital. Er mor til 2 små.