“Du snorker” – hører du måske ofte, og er træt af kommentaren, men måske ikke så træt, som den træthed du dagligt føler. Følelsen af næsten aldrig at vågne udhvilet, at falde om på sofaen hver dag efter arbejde. Måske kan årsagen være søvnapnø, en tilstand som ca. 300.000 danskere lider af.
Hvad er søvnapnø?
Snorken og søvnapnø hænger for mange sammen. Dog kan man sagtens have søvnapnø uden særlig meget snorken, og det at man snorker betyder ikke nødvendigvis at man har søvnapnø.
Søvnapnø betyder, at man i sin søvn holder pauser hvor man ikke trækker vejret i mere end 10 sekunder. Når man holder pauser i sin vejrtrækning om natten falder iltmætningen i blodet og dermed ilttilførslen til kroppens organer. Måske du selv vågner om natten med følelsen af åndenød, eller du selv kan høre at du snorker.
Hvad skyldes søvnapnø?
Grundlæggende skelner man mellem 2 årsager til søvnapnø; obstruktiv og central. Den centrale er sjælden, men de to hyppigste årsager hos voksne er forbrug af centralt virkende smertestillende (eksempelvis morfin) og hjertesvigt.
Den mest hyppige form er den obstruktive søvnapnø. Her forsøger lungerne og vejrtrækningsmusklerne at trække vejret ind, men det hele klapper sammen i svælget, og hindrer derved at luften kommer ned i lungerne. Obstruktiv søvnapnø er ofte forårsaget af flere ting; overvægt, øget halsomfang, tæthed i næsen, polypper i næsesvælget, store mandler eller fx. stor eller højtliggende tunge.
Konsekvenser af søvnapnø
Når kroppen natten igennem skal kæmpe for at få ilt, og man vågner mange gange, så er det ikke et under, at man ikke føler sig udhvilet dagen derpå. Men vidste du, at ubehandlet søvnapnø øger risikoen for diabetes, forhøjet blodtryk og blodprop i hjernen? Derudover har mange hovedpine om morgenen, føler sig uoplagte, og har besvær med at koncentrere sig i løbet af dagen.
Mindst 35% af alle med diabetes og 25% af personer med kronisk obstruktiv lungesygdom har også søvnapnø. Søvnapnø er derudover med til at øge aktiviteten af det såkaldte “sympatiske nervesystem”, kan føre til metabolisk dysregulation, inflammation og oxidativt stress.
Hvordan bliver jeg undersøgt for søvnapnø?
På landsplan er der forskel på, hvor man bliver udredt for søvnapnø. Hvis du har mistanke om at du kunne have søvnapnø, så kan du henvende dig til egen læge, som kan hjælpe dig med at komme den rette vej igennem systemet.
Egen læge kan henvise til en specialist (i Region Sjælland en Øre Næse Halslæge), som kan lave en søvnmonitorering. Ved en sådan måles blandt andet hvor meget man snorker, hvor mange apnøperioder man har, og hvor mange gange iltmætningen i blodet falder i løbet af natten. Denne undersøgelse sammenholdes med en objektiv undersøgelse og de symptomer som man har, og ligger til grund for valg af behandling.
Hvordan behandles søvnapnø?
Behandling afhænger af hvor slem søvnapnøen er og hvilken slags det er. Er det egentligt mest snorken man er plaget af og ikke apnøperioder, kan man få lavet en tandskinne som muligvis kan afhjælpe snorken – en god idé kan være at starte med en standardskinne fra apoteket, som ikke er lige så dyr som en speciallavet. Man må dog ikke bruge standard skinnen i mere end 6 mdr.
Er det kun når man ligger på ryggen at man snorker eller har apnøperioder, kan man blive udstyret med et device, som ryster når man ligger på ryggen – på den måde trænes man til kun at ligge på siden.
Mange har behov for en C-PAP maskine. Den består af en maske, en slange og en kompressor som generer luft. Denne luft pustes ind i luftvejene kontinuerligt, og holder derved luftvejene åbne ved at lave et lille overtryk. I starten vil det for mange være noget man skal vænne sig til at sove med. Det er altså helt normalt hvis man ikke er venner med maskinen fra første øjekast, men dens effekt på søvnen og trætheden vil dog gøre at mange nærmest ikke kan leve uden, når først de har vendet sig til den.
Hvad kan man ellers gøre?
Overvægt i sig selv er sjældent eneste årsag (20-40% af personer med søvnapnø er ikke overvægtige), men kan forværre sygdommen. Noget man derfor selv kan arbejde på, er sin vægt. Mange vil mærke en bedring af selv et mindre vægttab. Ofte kan den dårlige søvn og deraf følgende træthed, udfordre et ønsket vægttab, da man for at holde sig vågen drikker sukkerholdige drikke og ikke har overskud til at motionere når man kommer hjem. I stedet lægger man sig på sofaen – vægten stiger – søvnapnøen bliver potentielt værre. Her kan behandling med eksempelvis C-PAP måske være med til at give det overskud i hverdagen der manglede.
Derudover kan det være end god idé at få tjekket din medicinliste igennem af egen læge – eksempelvis sovemedicin og morfin påvirker søvnen.
“Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af søvnapnø og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”
Forfatter:
Cecilie M. Kiel
Redaktion:
Laura Kverneland
