For de fleste betyder sommeren familieudflugter rundt i det danske land. Og måske har du endda rejst med familien på længe ventet udlandsrejse. Uanset om rejsen foregår i bil, med fly, færge eller andet transportmiddel, kan færden være hård kost for børn (og voksne) med tendens til køresyge. Læs med og få gode råd med på rejsen.
Hvorfor opstår køresyge?
Køresyge kaldes også transportsyge, da utilpasheden også kan opstå i fly eller på en båd. Søsyge er den hyppigste form for transportsyge.
I vores indre øre sidder balanceorganet. Det består af tre væskefyldte kanaler kaldet buegange. Når vi bevæger hovedet i forskellige retninger, vil væsken bevæge sig i buegangene. På denne måde sendes signal til hjernen om hovedets stilling.
Køresyge opstår, når balanceorganets signal til hjernen ikke stemmer overens med de signaler, som øjet sender til hjernen. Et eksempel kunne være en biltur på snoede franske bjergveje, hvor dit barn sidder fordybet i en god bog. Øjnene bevæger sig fra side til side under læsning, mens bilens bevægelser er mere uregelmæssige og svingende. Denne kombination forstyrrer hjernen, og køresygen opstår.
Det er ikke alle børn (og voksne), der er lige følsomme over for udvikling af køresyge, og nogle studier viser en tendens til arvelighed.
Helt små børn bliver typisk ikke køresyge, og det kan muligvis skyldes, at de ofte nærmest ligger ned i bilen. Børn i alderen 6-12 år (med top omkring 9-års alderen) er de mest udsatte, og herefter ses der heldigvis en nedadgående tendens til køresyge, formentlig fordi man med alderen bliver tilvænnet transportmidlerne.
Tegn på køresyge
Tidlige symptomer på køresyge er utilpashed og sløvhed, samt at dit barn virker ligeglad med omgivelserne (apati). De kan også godt blive blege i ansigtet, og nogle får derefter røde kinder. Det mest kendetegnende symptom er kvalme ledsaget af øget mængde spyt i munden og fornemmelse af, at opkastning ikke kan undgås.
Forebyggelse, gode råd og behandling
Som forældre kan vi øge chancerne for en kvalmefri tur ved at følge disse råd:
- Er dit barn nervøs for at blive køresygt, så forsøg at berolige det. Ængstelighed og negative forventninger til turen kan øge risikoen
- Spis et let måltid inden turen. En overfyldt mave kan give kvalme
- Undgå kraftige lugte fra parfumer eller madvarer på turen
- Hvis muligt: Lad dit barn ligge ned eller sove
- Sørg for frisk luft
- I bil: Få dit barn til at kigge ud på vejen, og lad det evt. sidde foran med bedre udsyn
- Fokus på et fjernt punkt (fx et bjerg forude) kan dæmpe symptomerne
- Mærker I optræk til køresyge, så hold en pause i den friske luft, hvis det er muligt
- På båd eller skib: Bliv mest muligt i midten af båden eller skibet
Er dit barn meget plaget af transportsyge, kan medicinsk behandling måske være en løsning. I så fald skal medicinen tages forebyggende, da køresygen er vanskelig at behandle, når den først har fået tag i dit barn.
Der findes overordnet to typer af medicin mod køresyge; nogle typer antihistaminer (men ikke alle) eller et stof med navnet hyoscin (som virker ved at dæmpe symptomer fra det autonome nervesystem, herunder kvalme). Flere af lægemidlerne kræver recept og har i øvrigt bivirkninger: Antihistaminerne mod køresyge virker sløvende, og begge typer af medicin kan være skadelige, hvis dit barn samtidig fejler noget andet, så tal altid med jeres læge, inden du giver dit barn medicin mod køresyge.
Nogle familier kan have antihistaminer mod høfeber liggende derhjemme, men det er ikke nødvendigvis sådan, at de også virker mod transportsyge, og de skal derfor heller ikke anvendes til det formål, uden at man har talt med sin læge.
Nogle børn kan have en effekt af et såkaldt akupressurarmbånd. Det er et armbånd, der givet et let tryk ind på håndleddet. Der er ikke bevist, at det virker, men nogle børnefamilier gør sig den erfaring, at det kan have en effekt på at modvirke køresygen.
Man kan komme langt ved at følge rådene herover, og så længe man kan undgå medicin til børn, skal det undgås.
Køresyge er heldigvis helt fredeligt, og man kan glæde sig over, at tendensen til køresyge svinder med alderen.
Forfatter: Camilla Palmquist (læge)
Redigeret af: Viktoria Helt Eggers-Lura (læge), Rasmus Kolind (læge) og Stine Foss (læge)
Kilder
Oversigtsartikel, PubMed: AKC Leung et al. Motion Sickness: An Overview. Drugs In Context. Dec. 2019.
