Læger Formidler
Du læser lige nu

Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen

15
Tryg i livet infoblog

Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen

information om spinalstenose og forsnævring i rygmarvskanalen

I takt med der kommer flere lys i lagkagen hvert år, ældes vores strukturer i kroppen. Det er alt fra hud til organer og knogler. Når vores knogler og ligamenter (sener) ældes, kan der ske det, at anatomien i vores krop ændres. I vores ryg ældes flere strukturer over tid herunder vores ryghvirvler og de diskusser, som sidder mellem knoglerne. En diskus er en blød struktur, der falder sammen over tid. I takt med dette sammenfald sker der også en fortykkelse af knogle og ligamenter (sener) i ryggen. Alt dette kan bidrage til smallere forhold (forsnævring) i vores rygmarvskanal, som indeholder og beskytter rygmarven, og dette kaldes spinalstenose. Smalle forhold kan dog også være medfødt. 

Men hvad betyder dette egentlig?

Når man rammer aldersgruppen 60-70 år, kan man være udsat for, at den aldersbetingede slitage af kroppen forringer pladsforholdene i rygmarvskanalen i sådan grad, at det kan give gener og smerter alt afhængig af, hvor i ryggen pladsen er blevet mindre. Generne vil typisk komme gradvis over tid og ikke fra den ene dag til den anden. De hyppigste steder for forsnævringer er nakke og lænd. I lænden kan en forsnævring i rygmarvskanalen påvirke rygmarven i sådan grad, at den afklemmes, hvilket kan gøre, at man oplever smerter i lår, baglår og balder udløst af gang eller stående stilling.  Nogle oplever muskelsvaghed i benene. Mange oplever også forværring ved bagoverbøjning af ryggen. For nogle vil det afhjælpe smerten at cykle eller bøje sig forover, da det skaber mere plads i rygmarvskanalen, og derfor letter symptomerne. 

Forsnævringen kan både sidde centralt i rygmarvskanalen, samt der hvor nerverne løber fra rygmarven og ud i resten af kroppen. Hvis der er afklemning af en nerve, der løber fra nakkens ryghvirvel og ud i armen, vil man kunne opleve snurren eller summen ud i den arm, som nerven aktiverer. Disse gener kan ligne gener ved diskusprolaps. 

Hvordan kommer man så en diagnose nærmere?

Lægen vil typisk få din sygehistorie og lave en undersøgelse af din ryg og en undersøgelse af dit nervesystem. Der kan i nogle tilfælde også være behov for supplerende billedundersøgelser, som eksempelvis et røntgenbillede eller en MR-scanning af ryggen. 

For nogle mennesker er tilstanden svært invaliderende, og andre har kun lette gener. Hvis du får stillet diagnosen spinalstenose eller rygmarsforsnævning, afhænger behandlingen af dine symptomer og konkurrerende sygdomme samt dit daglige funktionsniveau.

Hvad gør man så ved det?

Ved lette gener vil grundstenen i behandlingen være fysioterapi med tilhørende træning for at få korrigeret anatomien i ryggen og derved forsøge at skabe bedre pladsforhold. 

Ved betydelige smerter, indskrænket gangfunktion/aktivitetsniveau og i nogle tilfælde ved manglende effekt af træning, kan man blive henvist til en kirurgisk vurdering med henblik på at forbedre pladsforholdene ved operation og dermed mindske symptomerne. 

Det er meget sjældent, at man opererer i en ryg akut for diagnosen spinalstenose. Det vil i udgangspunktet kun ske, såfremt førligheden er akut truet. For de fleste er kirurgisk behandling elektiv (planlagt), og man kan forvente ventetid, da forsnævringen også udvikler sig gradvist over tid.

Akut operation sker hyppigst ved akutte traumer eller voksende kræftknuder i ryggen. Men i nogle sjældne tilfælde kan forsnævringen også give nedenstående symptomer. Tegn på akut behov for lægehjælp er:

  • Pludselig tab af muskelkraft (også kaldet parese)
  • Svært ved at holde på afføring og luft
  • Svært ved at lade vandet
  • Føleforstyrrelser i ridebukseområdet (den del af dine balder og underliv, der rører ved en hest, hvis du sad på sådan en)

Tal med din egen læge, hvis du er i tvivl, om du kunne have spinalstenose. 

Ovenstående er et overblik over generelle og hyppige symptomer hos patienter med spinalstenose. Der kan være mange årsager til, at man får ovenstående symptomer, og derfor vil vi altid anbefale, at du taler med din egen læge for at komme en diagnose nærmere. 

Forfatter

Læge Monika Calov

Redaktion

Læge Cecilie Kiel og Patricia Andersen

Referencer

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/rygmarvssygdomme/spinalstenose/

Reumatologi – Spinalstenose

Tom Bendix/Rygsmerter- rygsygdom

Følg os