Læger Formidler
Du læser lige nu

Vindueskiggersyndrom – åreforkalkning i benene

10
Tryg i livet infoblog

Vindueskiggersyndrom – åreforkalkning i benene

Hvad er åreforkalkning?

Vi starter helt basic med lidt grundlæggende fysiologi. Alle dele af kroppen har som bekendt behov for ilt for at fungere. Det er blodet, der transporterer ilten til de forskellige organer gennem pulsårerne (arterierne). Med tiden sker der en gradvis aflejring af kolesterol, fedt og kalk på indersiden af pulsårerne, hvilket gør karrenes diameter smallere. Aflejringen forårsager desuden småskader på pulsårerne, som kroppen forsøger reparere ved at danne arvæv, hvilket resulterer i stivere pulsårer. Det er denne proces vi kalder åreforkalkning eller på lægesprog arteriosklerose. 

Sålænge kroppens muskler og organer får ilt nok, giver åreforkalkning ingen symptomer. Sygdommen kan være ret udtalt før man mærker symptomer. Når man er fysisk aktiv stiger kroppens iltbehov og de første symptomer på åreforkalkning kommer derfor, når man anstrenger sig. Åreforkalkning kan ramme et eller flere organer. Afhængig af hvilket organ der er ramt, kan man få brystsmerter – hjertekrampe, som du kan læse om i sidste uges blogindlæg, nyresvigt eller smerter i benene når man går – vindueskiggersyndrom

Vindueskiggersyndrom 

Som nævnt, stiger benmusklernes behov for ilt, når vi er fysisk aktive. Ved åreforkalkning i benene kommer der ikke nok ilt ud til musklerne ift. det øgede behov. Dette resulterer i, at musklerne i benene syrer til og man får krampelignende smerter. Smerterne opstår der hvor musklerne arbejder mest (oftest i læggen, men også lår og baller), men selve åreforkalkningen sider ofte “højere oppe” i kredsløbet, f.eks. i bækkenpulsårene eller lysken. Når man står stille, falder behovet for ilt, og symptomerne forsvinder efter få minutter.

Man ved typisk lige præcis hvor langt og hvor hurtig man kan gå før symptomerne opstår. Smerterne bliver typisk forværret ved et hurtig tempo. En gåtur bliver derfor afbrudt af flere pauser med jævne mellemrum. Set udefra kan det ligne, at man går og kigger ind af naboernes vinduer – deraf navnet. 

Hvornår skal man kontakte læge?

Med tiden kan åreforkalkningen forværres. Gåturene bliver kortere og indeholder flere pauser, og der kan komme symptomer i hvile og om natten, eller sår som heler langsomt. Ved disse symptomerne skal man kontakte læge. 

Hvis der opstår akut smerte, lammelse af benet og hvis benet bliver koldt skal man søge læge med det samme. Det kan nemlig være tegn på en blodprop i en pulsåre i benet som forårsager total blokering af blodforsyningen, og som skal behandles hurtigt. En blodprop i en pulsåre adskiller sig fra en blodprop i en vene – dyb venetrombose (DVT). Den sidstnævnte er ikke lige så akut, men kræver også behandling. 

Hvad gør lægen?

Lægen undersøger blodomløbet ved at mærke efter puls i benene og sammenligne blodtrykket i anklerne og i overarmen. Er blodtrykket lavere i anklen end i overarmen, er det et tegn på at blodomløbet til benene kan være nedsat. Man kan også lave ultralydsscanning, eller anden undersøgelse af pulsårerne, for at komme diagnosen nærmere. 

Når diagnosen åreforkalkning eller vindueskiggersyndrom i benene er stillet, går behandlingen delvis ud på at mindske symptomerne og bremse udviklingen af åreforkalkning. En tidlig indsats med livsstilsændring og forebyggende behandling nedsætter også risikoen for hjerte-kar sygdomme, såsom blodprop i hjerte og hjerne. Mange fluer med et smæk!

Hvordan forebygger man åreforkalkning?

Åreforkalkning er en proces, som sker hos os alle, men vi kan bremse udviklingen. Der findes en række risikofaktorer – faktorer der påvirker, hvor hurtig åreforkalkningen sker og nogle af dem er vi selve herre over – livsstilsfaktorerne. Og ja, vi har hørt det mange gange før, men ikke desto mindre er det altafgørende at være opmærksom på dem for at bremse udviklingen:

  • Stop med at ryge
  • Spis sund kost
  • Motionere mere

Andre risikofaktorer er forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Tilstande som diabetes og nyresvigt øger ligeså risikoen for åreforkalkning. Tal med din læge om at optimere behandlingen, hvis du har en af de ovennævnte sygdomme. 

Hvis man har åreforkalkning i benene, er det vigtigt at forebygge, at der opstår sår på fødderne. Det sker ved god fodhygiejne og eventuelt besøg hos en fodterapeut.

Hvordan behandler man åreforkalkning i benene? 

Kroppen er faktisk selv i stand til at forbedre blodforsyningen til musklerne, ved at udvikle små nye, friske pulsårer. Forbedringen af blodforsyningen sker, når musklerne udsættes for belastning, f.eks. når vi går. Selv om det gør ondt, er netop disse smerter ikke skadelige for kroppen – tværtimod. De forbedrer blodforsyningen så vi kan gå længere. Undersøgelser har vist, at gangtræning, på sigt, har samme effekt som et kirurgisk indgreb. 

Der findes desværre ingen medicin, som hjælper direkte på åreforkalkning i benene. For at hjælpe kredsløbet opstartes oftest blodpropsforebyggende medicin. De fleste får også kolesterolsænkende medicin, uanset hvad kolesterolniveauet i blodet er. 

Hvis forsnævringerne er svære, og symptomerne alvorlige, kan et indgreb eller en operation blive aktuel. Kirurgisk behandling består i at genetablere blodforsyningen. Det kan gøres på forskellige måder, afhængig af hvilken pulsåre, som er forkalket.

En mulig behandling kan være en ballonudvidelse. Her udvider man pulsåren med en ballon og eventuelt et net (stent), som sikrer at karret holder sig åbent. Alternativt, særligt på lidt større kar, kan pulsåren renses op indvendigt ved en lokal operation. Hvis forsnævringen strækker sig over et længere stykke af pulsåren, kan karkirurgen vælge at lave en ‘omkørsel’ eller en bypass, hvor det forkalkede stykke af karret ‘overhales’ af et kar, som man tager fra en anden del af kroppen. 

Hvad kan der i værste tilfælde ske?

Er blodforsyningen til fødderne ekstremt dårlig kan vindueskiggersyndrom i sjældne tilfælde føre til koldbrand. Det er en tilstand, hvor vævet dør på grund af manglende ilttilførsel. I så fald kan det blive nødvendigt at amputere en del af foden eller benet. Heldigvis er det yderst sjældent og heldigvis vil man ofte kunne behandle for at undgå amputation.

Ved de samme forebyggende tiltag mindsker man risikoen for åreforkalkning i både ben, hjerte og hjerne. Det er meget godt givet ud!

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af vindueskiggersyndrom, og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms- og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”

Forfatter:

Emma Wilson, læge

Redaktion: 

Anneline Seegert, læge 

Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/om-hjerte-og-blodaarer/aareforkalkning

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/karsygdomme/underekstremitets-iskaemi

https://www.cardio.dk/pad

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os