Læger Formidler
Du læser lige nu

Kort tungebånd

38
Tirsdagsinfo

Kort tungebånd

Har I også en baby der græder meget? Som kun sover korte, afbrudte lure? Eller har I problemer med amningen?

Mange forældre oplever en eller flere af disse – frustrerende og hårde – situationer, i de første måneder af barnets liv. Det er så hjerteskærende, ikke at kunne trøste sit barn. Så frustrerende, ikke at føle sig i stand til, at give det en god, lang uafbrudt lur. Og det kan føles som en fiasko for de fleste, hvis amningen ikke lykkes. Forventningerne til de første par måneder er mange. Og med konstant søvnunderskud drysset ovenpå skaber det mange bekymringer og frustrationer, når hverdagen med baby ikke er så lyserød som alle andres Instagram-profiler udstråler.

Søger man på nettet for at få hjælp til, hvordan man kan hjælpe ens baby, vil man hurtigt støde på fænomenet ‘kort tungebånd’ som mulig årsag til problemerne. Sådan var det i hvert fald for mig.

Da min datter var få uger gammel mistænkte vores sundhedsplejerske, at hun havde et kort tungebånd. Amningen gik ikke super godt og hendes tunge var en smule hjerteformet når hun græd. Vi følte ofte, at hun var utilpas, havde svært ved at falde til ro og sov korte lure. Så jeg søgte på Google efter råd, og flere steder stødte jeg på ‘et stramt bageste tungebånd’ som forklaringen på hendes uro.

Jeg arbejder selv som børnelæge, og vurderer derfor ofte tungebånd hos de helt små. Som læger ser vi tit, at et stramt, forreste tungebånd kan give ammeproblemer. Men jeg havde aldrig hørt om det bageste tungebånd før. Så for at blive klogere på fænomenet ‘stramt bageste tungebånd’ har jeg læst faglitteraturen og anbefalingerne igennem, og talt med erfarne kollegaer. For hvad menes der egentligt med ‘det bageste tungebånd’? Hvad tænker man det kan give af problemer? Og er det egentlig er en god idé at klippe det?

Det skal vi se på i dagens indlæg, men lad os lige tage den fra start:

Hvad er tungebåndet?

Tungebåndet er det stykke bindevæv der sidder som en streng under tungen og fæstner tungen til mundens bund.

Hvad betyder det, at tungebåndet er for kort?

Er tungebåndet for kort vil tungen også se kort ud. Tungen kan ikke komme ud over nederste gumme, og tungebåndet kan trække tungespidsen nedad så tungen bliver hjerteformet. Man ser det typisk når barnet græder.

For stramt tungebånd kan have betydning for barnets evne til at få rigtigt fat om brystet når det skal die. Nogle gange kan det også betyde, at mor oplever smerter under amning. Forskning viser, at mange mødre vil opleve, at smerten ved amning på kort sigt nedsættes ved klipning af den forreste del af et for stramt tungebånd hos babyen

Men hvis mor ikke oplever smerter eller større gener ved amningen, er der ingen holdepunkter for at tungebåndet skal klippes. Uanset hvordan tungen og tungebåndet ser ud. I de fleste tilfælde vil ens baby trods en lidt vanskelig start på amningen kunne tilpasse sig de givne forhold uden klipning. Især hvis de får en god vejledning ved en ammevejleder. Barnet kan nemlig ved erfaring og støtte lære, hvordan det bedst skal sutte ved brystet så mælken kommer hurtigt i passende mængder uanset hvordan barnets tunge og mund samt moderens brystvorte er opbygget. Mødres brystvorter og brystets mælke-nedløbsrefleks er forskellige, derfor er det også forskelligt fra baby til baby, hvor lang tid det tager at tilpasse dets sutterefleks og mundmotorik, så det passer til morens brysts forhold. Og fraset at forbedre eller hjælpe mødre med ellers  besværet amning når tungebåndet er vurderet stramt, er der ingen studier der tyder på, at klipning af tungebånd kan have positiv betydning for barnet ellers dets trivsel.

Hvad gør man, hvis man mistænker for kort tungebånd?

Hvis du som mor oplever smerter ved amning, og der ses tegn på kort tungebånd (hjerteformet/kort tunge) skal barnet vurderes ved en læge. Man kan enten kontakte sin egen læge, der kan henvise videre til en børnelæge, eller man kan gå direkte til en øre-næse-halslæge, der kan vurdere tungebåndet. Før man klipper tungebåndet, skal det udelukkes at der ikke blot er tale om en dårlig sutteteknik, der kan ændres på anden vis med korrekt ammehjælp. Man klipper først, hvis amningen ikke kan bedres på anden vis, og tungebåndet tydeligt er for kort.

Det er vigtigt at have for øje, at et klip i tungebåndet gør ondt. Og at et smertefuldt indgreb hos små børn kan påvirke deres reaktionsmønster på smerte i lang tid efter. Da der er mange blodkar og nerver i området, er det vigtigt at indgrebet foretages af en erfaren læge. Et tungebånd skal altså kun klippes, hvis der er god grund til det.

Man ser nogle gange, at større børn med udtalevanskeligheder der skyldes et stramt tungebånd, kan bedre deres udtale ved at få klippet tungebåndet. Men der er intet der tyder på, at dette indgreb bør foretages før man er sikker på, at det rent faktisk er tungebåndet der giver udtalevanskelighederne. Der er altså ingen fordele ved, at gøre det ‘på forhånd’ når de er babyer, selvom man frygter udtalen på sigt kan påvirkes. Det kan altid vente.

Hvad er så det ‘bageste tungebånd’?

Og nu kommer vi til grunden for min undren i starten. Rent teknisk findes det bageste tungebånd nemlig ikke. Der findes kun ét tungebånd. Det man refererer til, når man taler om ‘bageste tungebånd’ er den bageste del af tungebåndet i tungens bund, der består af muskelfibre, blodkar og nerver. Men kalder det også et ‘dybt klip’ når man taler om at klippe det ‘bageste tungebånd’. Det er et meget mere risikabelt indgreb end at klippe den forreste del der kun er et bindevævsstrøg, da man risikerer at skade blodkar og nerveforbindelse til tungen. Samtidig kan der opstå stift arvæv hvor man har klippet, hvilket kan hæmme tungens bevægelighed.

Der har på det seneste været meget omtale i medierne og blandt forskellige “influencers” om, at stramt ‘bageste’ tungebånd er en overset lidelse blandt børn. Og at det kan give andre symptomer end ammeproblemer og udtaleproblemer hos større børn.

Der er nævnt symptomer som:

Refluks. At barnet græder meget eller er utrøsteligt. At barnet sover uroligt. At barnet snorker under søvn. At barnet har mavekneb. Lider af forstoppelse. Har svamp i munden. Bliver meget varmt under søvn. Har en langsom vægtøgning. Har stramme nakkemuskler. At moderen oplever stress eller får svamp i brystet.

Mange af disse symptomer er helt normale i spædbarnsalderen eller kan skyldes forskellige årsager. Især gråden tager hyppigt til inden for de første 6-12 leveuger uden at der kan findes specifikke årsager til det. Sådan er det for alle babyer, og det er del af deres normale udvikling, hvor nervesystemet og tarmsystemet skal modnes. Det er ikke videnskabeligt bevist at være relateret til stramt tungebånd, og der er altså ingen af disse symptomer der giver grund til at mistænke, at den nederste del af tungebåndet skulle være for kort. Men mistanken har slået rod hos mange. Og det er helt forståeligt, at man som forældre vil afsøge alle muligheder, for at hjælpe sit barn til mindre gråd, bedre søvn og mindre uro. Det vil vi alle. Men indtil videre er der intet der tyder på, at et klip i tungebåndet er løsningen. Vi ved ikke, om et klip af den nederste del af tungebåndet kan have negativ betydning for barnet på længere sigt. Dansk Pædiatrisk Selskab – der er sammenslutningen af danske børnelæger – har for nyligt været ude og fraråde klippet af det nedre tungebånd. Der gør de fordi de ikke mener der bør klippes eller skæres i børn uden god grund – og uden videnskabelig evidens for effekten. Det kan vi i Læger Formidler kun støtte op om.

Således blev jeg selv klogere på det med kort tungebånd. Min datter blev i øvrigt vurderet ved en yderst kompetent øre-næse-halslæge, der ikke fandt grund til at klippe tungebåndet og er i dag en pige der trives i bedste velgående uden der blev gjort yderligere.

Stort set alle spædbørn oplever perioder i de første levemåneder med mavegener, grædeture og forstyrret søvn. Alle fødes med et umodent tarmsystem, og det giver gener for langt de fleste. Enkelte børn vil selvfølgeligt have andre og mere alvorlige problemer til gråden og mavegenerne. Eksempelvis reflux. Men udover besvær med amningen, er der intet der tyder på at tungebåndet er skylden til den frustrerende første tid. Hvis  du er nervøs for dit barns trivsel, så snak med din læge.

Du kan høre mere om kort tungebånd i vores podcastepisode om reflux.

Hvad kan du gøre, hvis du mistænker, at dit barn har for kort tungebånd?

  • Søg ammevejledning! Især hvis du oplever smerter ved amning
  • Få en vurdering af tungebåndet ved din egen læge. Denne vil evt. henvise til børnelæge eller øre-næse-halslæge, hvis der er behov for det
  • Hvis du oplever at dit barn ikke trives, så tal med din egen læge om der kan være andre årsager til mistrivsel
  • Har dit barn sproglige vanskeligheder kan en vurdering af tungens bevægelighed være en del af udredningen

Referencer:

Dansk Pædiatrisk Selskab, Neonatologisk udvalg

UpToDate (Engelsk)

Forfattet og redigeret af: Marianne Lindblad (læge), Ida Donkin (læge), Laura Kverneland (læge), Kim Foss (læge), Trine Mølbæk Jensen (læge) og Ida Biering-Sørensen (Læge)

Follow @ Instagram

Følg os