Myter om mavesår
Vi har haft kendskab til mavesår i mange år, og diagnosen er omgærdet af mange myter. Her tager vi fat i nogle af de mest sejlivede:
Myte 1: Man får mavesår af at være stresset!
Ja og nej. Stress kan godt bidrage til udviklingen af mavesår, men ikke den form for stress du forestiller dig. At være hverdags stresset er ikke på listen over årsager til mavesår, men hvis vi udsættes for stress i en skala som at være flygtning i krig, nedsættes kroppens mulighed for at reparere skader-, og dét kan bidrage til udviklingen af sygdom, inklusiv mavesår.
Myte 2: Man får mavesår af for meget alkohol, kaffe og fed mad
Tidligere troede man mavesår skyldes dårlige spisevaner, men i 1982 fandt man en betydeligsynder, den mavesårsfremmende bakterie; “Helicobacter Pylori”. Infektion med bakterien kan give irritation i mavesækken, mavekatar eller på latin gastritis, og øge risikoen for at få et mavesår. Infektionen er meget udbredt, og i 2015 blev det estimeret at cirka 50% af verdens befolkning er inficeret med Helicobacter i mavesækken eller tolvfingertarmen. Stort alkoholforbrug kan også give udbredte gastritis-forandringer i mavesækkens slimhinde og dermed gøre den sårbar overfor mavesår, men samler sig sjældent i ét symptomgivende sår.
Myte 3: Man får mavesår af for meget ibuprofen
Korrekt. Ibuprofen tilhører en type lægemiddel der også kaldes NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), og brug eller overforbrug af disse typer lægemidler øger risikoen for at udvikle mavesår. Lægemidlet fås i håndkøb, og det danske forbrug er relativt stort.
Mavesækken producerer mavesyre, et stærkt opløsningsmiddel, og for at sikre at mavetarmkanalen ikke skades af syren, producerer den et særligt beskyttende slimlag (mucus) der neutraliserer syren. NSAID hæmmer mavesækkens mucus produktion, og derfor bliver slimhinden mindre modstandsdygtig overfor syren, og mavesår kan udvikles.
Tager man NSAID igennem længere tid, vil din læge muligvis anbefale at kombinere med syrehæmmende medicin, netop for at undgå mavesår.
Hvorfor er det farligt?
Et mavesår i mavesækken eller i den første del af tyndtarmen kan give smerter, og er ikke i sig selv farligt. Hvad der kan være farligter, når såret vokser, og dermed ”æder” sig hele vejen igennem mavesæk eller tyndtarm. På denne måde kan der pludselig opstå hul i mavetarmkanalen, en alvorlig tilstand som er livstruende uden behandling. En anden kendt komplikation til mavesår er blødning. Såret kan på sin vej lave hul på kar, og det kan bløde voldsomt fra et mavesår. Blødende mavesår er paradoksale, da de sjældent giver smerter, men blødningen kan give både blodig opkast og blodig afføring. Afføringen er helt sort, slimet og ildelugtende fordi blodet fordøjes ned gennem tarmen. På fagsprog kaldes det melæna. Fordi blodet irriterer mavetarmkanalen, kommer blodet meget hurtigt ud, hvis et mavesår bløder. Det er ikke den velkendte tarmpassage, hvor der går 8-12 timer fra et måltid til, resterne ender i kummen. Et mavesår kan bløde lidt eller meget, og dødeligheden ved voldsomme blødninger er høj. Man kan med andre ord forbløde af mavesår.
Hvad skal man reagere på?
Smerter i den øverste del af maven, ofte helt centralt under solar pleksus kan give mistanke om mavesår. Det kan føles brændende og sviende, give sure opstød eller halsbrand. Hos egen praktiserende læge kan man lave en afføringsprøve, der viser om, man har mavesårsbakterie. Har man den, behandles den med en antibiotikakur og mavesyrehæmmende behandling.
Blod i afføringen er altid en god grund til at søge læge, men i de færreste tilfælde vil blødningen skyldes et uerkendt mavesår. De fleste som går til deres egen læge med blod i afføringen, har en hæmoride eller rift i endetarmen, hvorfor der kommer lidt blod på selve afføringen ved toiletbesøg. Sjældnere er blødningen tegn på en knude i mavetarmkanalen, eller som nævnt her, blødning der opstår pludseligt ved blødende mavesår.
Behandling
Mavesår erkendes ved gastroskopi, en undersøgelse hvor man fører en kikkert ned gennem spiserøret for at inspicere mavesækken og den første del af tyndtarmen; tolvfingertarmen. Det er her mavesår oftest sidder, og mens man har kikkerten nede, kan man behandle såret. Et mavesår, der ikke bløder, kan oftest behandles ved at udrydde mavesårsbakterien og stoppe brugen af mavesårsfremkaldende lægemidler. Slimhinden vil så hele op af sig selv igen.
Blødende mavesår er en alvorlig tilstand, der kræver indlæggelse og behandling, og der bruges overordnet 3 metoder:
- Indsprøjtning af adrenalin og saltvand i såret, som får karrene til at trække sig sammen og standser blødningen.
- Klipsning af kar, hvor en lille klips sættes om det blødende kar og lukker det.
- Koagulation, med en lille varmeprobe brændes det blødende kar.
Kan lægen ikke standse blødningen med ovenstående behandling, eller er der hul på mavesåret, kan der blive brug for en regelret operation. Nogle gange kan der bruges kikkertoperation, men i andre tilfælde, må der bruges en åben operation for at få overblik og sikre, at blødningen stoppes.
I tillæg til operation, behandles der med væske og blodtransfusion efter behov, samt indgift af syrehæmmende middel, der mindsker risikoen for at mavesåret begynder at bløde igen.
“Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af mavesår og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.”
Forfatter:
Katrine Folmann, læge.
Redaktion:
Cecilie Laustsen-Kiel, læge og Niloofar Sherazi Dreyer, læge.
Kilder
https://en.wikipedia.org/wiki/Helicobacter_pylori
