Læger Formidler
Du læser lige nu

Modermærkekræft

3
Tryg i livet infoblog

Modermærkekræft

modermærkekræft

Endelig! Sommersolen nærmer sig – men det betyder også, at vi skal være mere opmærksomme på at beskytte os mod den. Med dette indlæg retter vi fokus på modermærkekræft, som er den farligste form for hudkræft og langt overvejende skyldes ultraviolet (UV)-stråling fra solen.

Hvad er modermærker?

Modermærker (nævi) kaldes også for skønhedspletter og består af en samling nævusceller (melanocytter), der producerer det brune farvestof melanin. Nævi kan være medfødte, men oftest optræder de først efter fødslen. Antallet stiger i løbet af puberteten, og nye tilkommer gennem hele voksenlivet. De kan have forskellig størrelse og farve, og en voksen har i gennemsnit ca. 25 stykker. De er oftest helt ufarlige og kræver ingen behandling, medmindre de volder funktionelle eller kosmetiske gener.

Hvad er modermærkekræft?

Modermærkekræft (malignt melanom) er en form for kræft, der opstår i nævi. I Danmark registreres ca. 31 malign melanom-tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år. Det svarer til ca. 1800 nye tilfælde hvert år, hvoraf ca. 53% opstår hos kvinder og 47% hos mænd. Det er den hyppigste kræftform blandt 15-34-årige danskere, og prognosen afhænger i høj grad af dens udbredelse på diagnosetidspunktet.

Hvad skyldes det og hvem får det?

Den helt afgørende årsag til modermærkekræft er UV-stråling af huden – typisk fra solen, men også ved solariedyrkning. Jævnlig solbadning øger risikoen for udvikling af modermærkekræft op til 70-90%, solskoldninger fordobler risikoen, og brug af solarie før 35-årsalderen øger risikoen med 75-137%. Desuden er der hos 5-10% af patienterne med modermærkekræft set familiær ophobning, og hos 1. gradsslægtninge (forældre, søskende eller børn) er risikoen 10 gange øget i forhold til baggrundsbefolkningen.

Nogle mennesker er særligt udsatte i forhold til udvikling modermærkekræft: Lys hud, blondt/rødt hår, fregner, blå øjne og mere end 100 modermærker.

Hvad skal man se efter?

Du skal holde øje med dine nævi (brug f.eks. et ekstra lille spejl til tjekke de “blinde vinkler”), da det mest almindelige symptom på modermærkekræft er, at et nævi ændrer sig:

  • Det bliver tykkere eller mere ujævnt.
  • Det ændrer størrelse, farve eller form.
  • Det begynder at klø eller bløde.
  • Der opstår et sår, som ikke vil hele.

Der findes en huskeregel, som man kan gå ud fra: ”ABCDE

  • A: Asymmetry (asymmetri): Et normalt nævus vil ofte være symmetrisk, når man tegner en lige linje igennem det. Et sygt nævus vil ofte være asymmetrisk.
  • B: Border (kant): Ujævne takker og kanter i et nævus er mistænkeligt.
  • C: Colour (farve): Mere end én farve i et nævus er mistænkeligt.
  • D: Diameter: Man skal være særligt opmærksom på ændringer i et nævus, hvis dets diameter er mere end 6 mm.
  • E: Evolving (udvikling): Hvis et nævus pludseligt vokser og nogle af de ovenstående forandringer tilkommer, er det mistænkeligt.

Husk at undersøge din hårbund, negle og fodsåler. Og tag gerne nærbilleder af nævi, der er uregelmæssige eller større end 6 mm i diameter. På den måde kan du sammenligne dem næste gang, du tjekker dine mærker.

Undersøgelser

Hvis du har bemærket et mistænkeligt nævus, skal du gå til din egen læge, der undersøger det grundigt. Lægen kan f.eks. undersøge det med en lup under stærkt lys. Hvis din læge har mistanke om modermærkekræft, så henvises du hurtigt til en hudlæge, plastikkirurg eller hudafdeling på et hospital. Hvis mistanken bliver bekræftet her, bliver du henvist videre til en plastikkirurgisk afdeling på et hospital for at få foretaget en vævsprøve (biopsi). Modermærke-biopsien tages i lokalbedøvelse og sendes til mikroskopisk undersøgelse – og det er først på baggrund af denne undersøgelse, at diagnosen endeligt kan stilles. Der kan enten være tale om en godartet hudforandring, et forstadie til modermærkekræft eller modermærkekræft.

Hvis der findes modermærkekræft, afhænger den videre behandling af, hvor dybt nede i vævet, at modermærkekræften vokser, og om der er spredning til lymfeknuder og/eller andre steder i kroppen.

Behandling

Behandling af modermærkekræft er først og fremmest operation, hvor man fjerner selve modermærket. Desuden fjernes 1-2 cm hud omkring modermærket samt underhuden. Hvis man ikke kan lukke såret direkte sammen, kan man flytte rundt på overskydende hud ved siden af såret (det kaldes en lap-plastik) eller dække såret med et tyndt hudtransplantat f.eks. fra låret. Er modermærkekræften tykkere end 0,8 mm og/eller med sårdannelse, bør man også få fjernet en eller flere lymfeknuder under operationen. Disse vil blive undersøgt i mikroskop for at se, om kræften har spredt sig hertil.

Hvis modermærkekræften har spredt sig til lymfeknuderne eller andre steder i kroppen, har man øget risiko for tilbagefald af sygdommen, og man kan derfor blive tilbudt efterbehandling med immunterapi for at nedsætte denne risiko.

Immunterapien består af et antistof, som man får som drop ind i blodåren, og dette vil øge immunsystemets angreb på modermærkekræftcellerne.

Hvad kan man selv gøre?

Den mest effektive måde at forebygge modermærkekræft er at beskytte sin hud mod solen. Og særligt hos børn. De fire solråd (de fire S’er) nedenfor kommer fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens ”Solkampagne”, der har sloganet ”Skru ned for solen mellem 12 og 15”:

  • Skygge: Søg skygge mellem kl. 12 og 15, og når UV-indekset er 3 eller mere.
  • Solhat og tøj: Beskyt overkrop, overarme og lår med tøj, hovedet med hat og øjnene med solbriller.
  • Solcreme: Brug minimum faktor 15 i Danmark, og husk, at solcreme hverken bør være første eller eneste valg af solbeskyttelse! Og husk at påføre solcreme igen, hvis du har været i vandet eller svedt meget.
  • Sluk solariet: UV-bestrålingen er meget stærk og øger risikoen for hudkræft markant.

Referencer

  1. Hale CS. Skin melanocytic tumor. PathologyOutlines.com [Internet]. 2014 Dec; Available from: https://www.pathologyoutlines.com/topic/skintumormelanocyticnevigeneral.html
  2. Bjarkam CR, Daugaard H, Houlind KC, Hölmich LR, Borgwardt A, Steinmetz J, et al. Kirurgi. FADL; 2020.
  3. Kræftens Bekæmpelse. Modermærkekræft. 2019; Available from: https://www.cancer.dk/modermaerkekraeft-malignt-melanom/
  4. Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden. Din guide til solbeskyttelse [Internet]. Available from: https://www.cancer.dk/solkampagnen/

Forfatter

Læge Mia Demant

Redaktion

Læge Patricia Andersen og læge Cecilie Kiel

Følg os