Læger Formidler
Du læser lige nu

Divertikelsygdom

0
Tryg i livet infoblog

Divertikelsygdom

Divertikler

Over halvdelen af danskere vil udvikle udposninger på tarmen i løbet af deres liv, som kan give tyktarmsbetændelse. Vi starter vores Marts-mavetema med en introduktion til tarmdivertikler. En ekstrem hyppig tilstand, som mange danskere ikke aner de har, før det opdages tilfældigt.

Mange patienter vil opleve at blive præsenteret for resultaterne af en scanning eller kikkertundersøgelse, hvor der findes divertikler, som ikke giver symptomer. Og hvad skal man så bruge den information til? Vi vil prøve at give dig et overblik over, hvad man skal vide som patient med divertikler, på latin divertikulose.

Hvad er et divertikel, og hvordan opstår de?

Et divertikel er en lille udposning på tyktarmens slimhinde der buler ud gennem tarmens muskellag. Det er først og fremmest en aldersbetinget forandring, ikke en sygdom. De opstår på grund af for højt tryk i tarmen eller betændelse, der fører til svækkelse af tarmvæggen. I sig selv er der ikke noget farligt ved selve udposningen, og disse er meget almindelige. Over halvdelen af danskere over 50 har divertikler.

I mange år har man anbefalet at indtage fiber og drikke rigeligt vand for at forebygge udviklingen af divertikler. Tanken er, at fibre holder på væske i tarmen og blødgør tarmindholdet, så det kan presses videre, uden at der opbygges for meget tryk noget sted. For studier omkring livsstil og divertikler gælder, at evidensen (bevisførelsen) er svag(4). Ud over de rent mekaniske teorier, har langvarig lavintensiv inflammation, dvs immunforsvarets reaktion på vævsskade, vist sig at være forbundet med udviklingen af divertikler. Typisk vestlig kost (rødt kød, fedt, kulhydrater i store mængder) kan blandt andet fremkalde dette. Dette underbygges også til dels af, at det er en tilstand, der ses langt hyppigere i den industrialiserede verden(4).

Fysisk aktivitet har vist sig at give færre divertikler, samt færre komplikationer til divertikulit. Sandsynligvis fordi, bevægelse rent mekanisk modvirker forstoppelse og sætter gang i afføringen. Det er svært at opretholde et højt tryk inde i tarmen, hvis man åbner for ventilen. Desuden, har fysisk aktivitet vist sig at hæmme den førnævnte lavintensive inflammation.

Er divertikler farlige?

Hos ca 4% der har tilstanden, kan der opstå problemer, hvor tarmindhold bliver presset ud i divertiklet og ikke kan komme ud igen. Når et divertikel stoppes til, kan det føre til smerter og øget tryk på den, i forvejen svækkede, tarmvæg. Dette kaldes divertikulit. I værste fald kan tarmvæggen sprænge, så der løber tarmindhold ud i bughulen, en såkaldt kompliceret divertikulitis. Går der hul på tarmen, kan det både give anledning til en byld (absces), eller til betændelse i bughule (peritonit). Sidstnævnte er mere alvorlig og vil oftest kræve kirurgisk oprensning og lukning af tarmen, muligvis med fjernelse af et stykke af den syge tarm.

Det lyder farligt, men prognosen er god, hvis man bliver behandlet i tide. 

Det tidlige forløb af en akut divertikulit forløber klassisk ved, at man har forstyrrelser af afføringen med forstoppelse eller tynd mave, foruden tiltagende smerter i maven, ofte i venstre side. Efterhånden kan man også udvikle feber. Desuden kan divertikler være en årsag til frisk blod i afføringen.

Hvordan behandles en divertikulit?

I mange år har standardbehandlingen for dette været smertestillende, masser af væske og antibiotika for at slå bakterierne ned. I de senere år er praksis ændret på baggrund af forskning, der viser, at der ikke kan påvises gavnlig effekt af antibiotika til ukompliceret divertikulitis (kilde 1 har en glimrende gennemgang af dette). Til gengæld, er der bivirkninger til al antibiotisk behandling, blandt andet risikoen for nye tarminfektioner, efter kuren er overstået. Derfor anbefales antibiotika ikke længere for ukompliceret divertikulit. Antibiotika gives først, idet der påvises en byld eller hul på tarmen, oftest på baggrund af en CT-scanning. Denne skanning laves ved alvorlige, indlæggelseskrævende symptomer, såsom høj feber, påvirket blodtryk eller puls.

Det er vigtigt at vide, at der, i op til 10% af tilfælde med kompliceret divertikulit, findes en underliggende ondartet sygdom (coloncancer). Derfor anbefales det at få lavet en kikkertundersøgelse (koloskopi) i rolig fase, når divertikulitsymptomerne har lagt sig. 

Take-home budskaber:

  • Divertikler er udposninger på tarmslimhinden, der kommer med alderen, fremprovokeret af inflammation, der svækker tarmvæggen og tryk i tarmen.
  • Deres udvikling fremmes af vestlig kost, inaktivitet og lavt fiberindtag.
  • Divertikler er meget hyppige hos dem over 50, men kun et fåtal giver symptomer.
  • Når de giver symptomer, vil man opleve mavesmerter, afføringsforstyrrelser, evt feber og frisk blødning fra endetarmen. 
  • Ved ukompliceret sygdom med mavesmerter og afføringsforstyrrelser uden feber, er fokus at behandle smerter med smertestillende medicin. 
  • Ved svære symptomer og bekræftet kompliceret divertikulitis med abscesdannelse i bughulen, kan antibiotika benyttes. I nogle tilfælde er der behov for operation.
  • I nogle tilfælde kan divertikelsygdom “maskere” en kræftknude, hvorfor det anbefales at få lavet en kikkertundersøgelse (koloskopi), når divertikulitsymptomerne har lagt sig, hvis man ikke tidligere har fået bekræftet diagnosen ved skopi. 

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af divertikelsygdom og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Forfatter:

Valdemar Vejlstrup, læge

Redaktion:

Katrine Folmann, læge og Cecilie Kiel, læge

Kilder:

1

Marie-Louise Dichman & Daniel Mønsted Shabanzadeh

Ukompliceret akut divertikulitis kan behandles uden antibiotika

Ugeskr Læger 2021;183:V01210081

2

Lægehåndbogen, Divertikelsygdom

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyktarm/divertikelsygdom/

3

Nationale Guidelines for Akutkirurgi 

https://www.danskkirurgiskselskab.dk/_files/ugd/ec32ed_e466b424c0b94da09fe04658159fc9ad.pdf

4

Dansk Kirurgisk Selskab, Nationale danske guidelines for behandling af divertikelsygdom (Maj 2011)

https://docplayer.dk/58178831-Nationale-danske-guidelines-for-behandling-af-divertikelsygdom.html