Stomiposen er omgærdet af mange fordomme og mysterier, og denne lille artikel skal gøre dig klogere på, hvem der fik ideen til at føre tarmen ud igennem maven og sætte en pose på.
Artiklen beskriver tyktarmsstomi (colostomi) og tyndtarmsstomi (ileostomi).
Hvad er en stomi?
En stomi er en kirurgisk behandling, hvor tarmen deles og føres ud igennem bugvæggen og ud på maven. Både tyndtarmen og tyktarmen kan lægges ud som en stomi, og man kan have mere end en!
En stomi er ikke en sygdom – og stomien behøver ikke at være permanent. I nogle tilfælde vælger man at fjerne et stykke tarm operativt og lægge en stomi ud på maven, og så i en senere fase ”lægge stomien tilbage”, ved at sy de to ender sammen igen og dermed føre tarmen tilbage ind i maven.. Dette kaldes en anastomose.
Stomiens begyndelse
De medicinske optegnelser omkring stomiens oprindelse fortaber sig i historien. I starten af 1700-tallet præsenteres ideen om et ”unaturligt” orificium (åbning) til afgang af afføring, men mange læger finder det naturstridigt. Først fra omkring 1750 og frem er der optegnelser af spredte, succesfulde stomioperationer. Operationsindikationer og teknikker varierede fra kirurg til kirurg, og mange af de tidlige operationer med stomianlæggelse havde dårlige resultater. Når et patientforløb fik dødelig udgang, reflekterede det hårdt tilbage på den ansvarlige læge, og det fik store konsekvenser for kirurgens karriere. Fremskridt i de kirurgiske metoder var primært individbaserede og initieret af enkelte læger, og dermed ikke strukturerede og overvågede som vi kender det fra nutidens forskning.
Den første kirurg, der gør sig bemærket, er franskmanden H. Pillore, som i 1776 udfører den første colostomi-operation på en kvinde med endetarmskræft. Desværre afgik patienten ved døden få uger efter, forgiftet af det kviksølv man brugte til at skylle stomien med. I 1798 skriver den danske kirurg Heinrich Callisen en lærebog om anlæggelse af stomi. Callisen er medstifter af blandt andet Medicinsk Selskab, der stadig findes. Han var forud for sin tid i sin tilgang til hygiejne og forsøgte at systematisere dansk kirurgi.
Fremgang
Tyktarmen er taknemmelig og tåler fint at ligge ude på maven, men dårlig hygiejne og hyppige infektioner gjorde prognosen for de kolostomerede patienter dårlig. Bughindebetændelse var en frygtet komplikation, som let kunne blive fatal. Først med penicillinens indtog efter 2. verdenskrig øges sikkerheden ved indgrebet og dødeligheden falder markant.
Tyndtarmsstomien bliver den næste kirurgiske milepæl. Den tyske kirurg W.G. Baum udførte den første ileostomi på en kræftpatient i 1879. Teknikken til at lægge stomien tilbage er på dette tidspunkt ringe udviklet, og patienten udvikler bughindebetændelse og omkommer efter operationen.
Problemerne stod i kø da ileostomien blev indført. Uden tyktarmsfunktion mistes meget væske via stomien, og dehydrering udgjorde en livstruende komplikation for patienterne. I tillæg risikerede de infektioner, og da tyndtarmssekret har højt syreindhold, skabte stomien mange hudgener for patienterne. Dette problem blev løst af lægen Brian Brooke, som opfandt den delprocedure, hvor tarmen ”krænges” ud om sig selv og fæstnes til huden. Stomien vokser fast i huden, og kan således ikke fortabe sig i bughulen. I dag bruges denne type stomi fortsat altovervejende.
Fremtiden
Den danske hjemmesygeplejerske Elise Sørensen blev i 1954 pioner i udviklingen af stomi-remedier. Hendes søster fik i en alder af 32 år lagt colostomi efter en operation for tyktarmskræft, og Elise besluttede sig for at bistå udviklingen af et hjælpeprodukt, der kunne mindske lugt og lækage. Hun blev opfinderen af colostomiposen, som vi kender den i dag – en selvklæbende engangspose til at klistre direkte på huden uden besværlige bandager. Elise Sørensens opfindelse blev grundstenen i det danske medicofirma Coloplast, der nu producerer sygeplejeprodukter med eksport til hele verdenen. Siden da er mange virksomheder kommet til, og stomier til alverdens behov er markedsført.
Forfatter:
K. Folmann
Udgivet d. 21. maj 2022
Redaktion:
Camilla Jøhnk
Kilder:
https://doi.org/10.17720/2409-5834.v6.2.2019.07g
Garmanova TN, Kazachenko EA, Krylov NN (2019) History of surgery: the evolution of views on the formation of intestinal stoma. History of Medicine 6(2): 111–117.
https://biografiskleksikon.lex.dk/Heinrich_Callisen
Stomiens historie
