Graviditeten var normal og fødslen gik fint. Det nyfødte barn er friskt og ser sund og rask ud. Alligevel tilbydes alle nyfødte i Danmark nogle undersøgelser kort efter fødslen. Men hvorfor nu det? Læs mere om screening af nyfødte i denne uges tirsdagsinfo.
Hvordan screenes nyfødte i Danmark?
I Danmark tilbydes alle nyfødte tre former for screening – en nyfødtundersøgelse, en screening for en række medfødte sygdomme via en hælblodprøve samt en screening for medfødt høretab. Alle screeninger er tilbud, og det er forældrenes beslutning, om barnet skal undersøges eller ej.
Nyfødtundersøgelse
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle nyfødte gennemgår en grov screeningsundersøgelse – nyfødtundersøgelsen – ved en jordemoder i løbet af de første levedøgn. Formålet er at se, om der er nogle unormale fund. Rutineundersøgelsen af nyfødte omfatter typisk en måling af vægt, længde og hovedomfang og barnets proportioner. Derudover kigger jordemoderen efter hudfarven og forandringer i huden, tegn på misdannelser eller vejrtrækningsbesvær, undersøgelse af spontane bevægelser og om bevægelserne er ensartede og symmetriske. Hvis jordemoderen finder noget unormalt ved nyfødtundersøgelsen, vil en børnelæge typisk også undersøge den nyfødte efterfølgende.
Hælblodprøve
De fleste børn fødes sunde og raske. Enkelte børn fødes dog med en alvorlig sygdom, som ikke nødvendigvis opdages med det samme. Derfor tilbydes alle nyfødte en hælblodprøve. Blodprøven undersøger for i alt 25 sjældne medfødte sygdomme. Ved at opdage disse tilstande tidligt, ofte inden symptomerne viser sig, kan passende behandling iværksættes for at forhindre alvorlige langtidskonsekvenser, såsom fysisk eller mental skade.
Selve hælblodprøven består af nogle få dråber blod, der opsamles fra barnets hæl efter et lille prik med en nål. Blodprøven skal tages, når barnet er 48-72 timer gammelt. Blodprøven tages på hospitalet efter fødslen. Hvis man føder hjemme, gives der en tid til at få prøven taget på hospitalet eller af jordemoderen ved det planlagte hjemmebesøg.
De 25 sjældne sygdomme, som undersøges ved hælprøven, optræder sammenlagt hos cirka 1 ud af hver 1.000 nyfødte i Danmark, hvilket understreger vigtigheden af tidlig opdagelse. Hvis du vil læse mere, har vi skrevet et indlæg om hælprøven.
Hørescreening
Hvert år fødes der i Danmark ca. 100-150 børn med en behandlingskrævende hørenedsættelse. Undersøgelser viser, at tidlig behandling gavner barnets sproglige udvikling. Formålet med hørescreeningen er at diagnosticere børn med et medfødt høretab på et tidligt tidspunkt, så man tidligt kan starte behandling med høreapparat eller operation.
Hvordan foregår hørescreeningen?
Alle nyfødte tilbydes en høreundersøgelse, indenfor de første 10 dage efter fødslen. Hvis ens barn er for tidligt født, skal det først screenes til termin. Undersøgelsen varer kun få minutter og det er ikke ubehageligt for barnet. Barnet skal helst ligge roligt eller sove imens. Som forældre kan man være til stede hele tiden. Man får besked om resultatet med det samme, og der skal ikke gøres mere, hvis undersøgelsen er normal. Hvis undersøgelsen giver mistanke om nedsat hørelse, eller hvis barnet er særligt disponeret for hørenedsættelse, bliver barnet indkaldt til undersøgelse på audiologisk afdeling (afdeling for hørelse). Her bliver der lavet udvidede undersøgelser for at undersøge hørelsen. Langt de fleste spædbørn, der henvises til videre undersøgelse, har heldigvis ikke medfødt høretab.
Fordele og ulemper ved screening
Et screeningsprogram er designet til at finde de få syge blandt de mange raske. Derfor bruger vi grænseværdier for de forskellige sygdomme. Grænseværdierne sættes så lavt, at chancen for at finde de syge børn er så høj som mulig (helst 100%) uden samtidig at screene raske børn positive (helst 0%). I praksis er det dog sjældent muligt. Derfor skal et screeningsresultat ses som vejledende og ikke som en diagnose. Man vil derfor kunne opleve, at børn, der er screenet positive for en sygdom, viser sig ikke at være ramt af sygdommen efter en grundig udredning (kaldet falsk positiv).
Omvendt kan et screeningsprogram også overse syge børn. Det betyder, at hvis læge eller forældre har mistanke til en sygdom, bør det undersøges nærmere, selvom screeningen er negativ. Det bliver løbende evalueret, om vi i Danmark skal screene for flere, færre eller andre sygdomme – og om vi gør det på den rigtige måde. Derfor vil man opleve, at screeningsprogrammet ændrer sig over tid.
Forfatter: Kim Foss (læge), redigeret af: Mathias Hjortebjerg (læge).
Opdateret d. 26.03.24 af Cecilie Clemmesen (læge), redigeret af: Mimmi Torp (læge) og Alexandra G. Frydkjær (læge)
Kilder:
Foto: Photo by kaushal mishra on Unsplash
