Hvornår er du sidst vaccineret mod stivkrampe? Og hvad er stivkrampe egentlig for en størrelse? Selvom stivkrampe sjældent ses herhjemme, er der tale om en alvorlig sygdom, som ubehandlet er forbundet med en høj dødelighed. I denne uges tirsdagsinfo kan du læse mere om stivkrampe, og hvorfor vi vaccinerer vores børn imod det.
Hvad er stivkrampe?
Stivkrampe skyldes infektion med en bakterie ved navn Clostridium tetani. Bakterien danner et giftstof, som hæfter sig til nervetråde i såret og “vandrer” til hjernen og rygmarven via nervebanerne. Her blokerer giftstoffet for signaler til musklerne og fører til alvorlig stivhed og krampe i musklerne – deraf navnet “stivkrampe”. Stivkrampe kan udvikle sig til alvorlige tilfælde, hvor man ikke kan trække vejret, hvilket kan være livstruende.
Symptomerne starter typisk 3-14 dage efter smitte som muskelspasmer i ansigtet/kæbemuskler og synkebesvær. Herefter kan der opstå muskelsmerter omkring nakke, skuldre og ryg.
Hvordan bliver man smittet?
Stivkrampe-bakterien findes i støv og jord. Smitten opstår stort set altid fra et forurenet sår, og bakterien kan trænge ind i selv de mindste sår. Du kan risikere at få stivkrampe ved alle sår, der opstår i et beskidt område eller med en beskidt genstand. Det betyder, at dit barn også er udsat, når det leger i sandkassen, på gulvet eller med en skovl. Bakterien smitter ikke mellem mennesker.
Findes stivkrampe stadig?
Ja. På verdensplan – særligt i udviklingslande – er stivkrampe fortsat et sundhedsproblem. Stivkrampe opstår oftest hos spædbørn, der fødes under uhygiejniske forhold. I 2018 døde 25.000 spædbørn af stivkrampe. I Danmark var det også tidligere en ret almindelig sygdom, både blandt spædbørn og voksne. Efter vaccinen mod stivkrampe blev indført i 1949, er dødeligheden dog faldet betydeligt. I dag ses kun 0-2 tilfælde om året blandt voksne, men er ikke set hos spædbørn i Danmark siden 1970.
Kilde: SSI – Effekten af vacciner i Danmark
Kan man behandle stivkrampe?
Hvis man opdager stivkrampe tidligt og påbegynder behandling med det samme, er det muligt at behandle sygdommen. Behandlingen foregår på sygehus og vil ofte kræve respiratorbehandling.
Hvordan undgår du og dit barn stivkrampe?
Sørg for at vaccinere dit barn og hold god hygiejne ved arbejde med jord og/eller sår. Vaccination mod stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet og gives ved hhv. 3, 5, 12 måneders alderen samt en booster ved 5 år. Herefter anbefaler man vaccination hvert 10. år.
Tjek vaccinationsstatus, hvis du selv skulle blive bidt af et dyr eller har fået et sår fra et beskidt område. Hvis det er mere end 10 år siden, du sidst er vaccineret, skal du vaccineres igen.
Du kan godt få stivkrampe flere gange, da en infektion ikke giver blivende beskyttelse. Den bedste måde at forebygge stivkrampe er altså at blive vaccineret!
Vil du vide mere?
Næste tirsdag sætter vi fokus på en af de andre sygdomme i børnevaccinationsprogrammet – nemlig kighoste.
Vil du vide mere om sår? Læs evt. vores indlæg om sår her eller indlægget hvordan håndterer man et sår. God læselyst!
Kilder
SSI – Sygdomsforekomst før og efter vaccination
Foto: Photo by Chris Yang on Unsplash
Forfatter: Stine Schaldemose (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge)
