Læger Formidler
Du læser lige nu

Stræk – snak – smil

49
Tryg i livet infoblog

Stræk – snak – smil

“Jeg husker ikke lige hvordan jeg faldt, men pludselig lå jeg på gulvet på badeværelset og kunne ikke komme op. Jeg havde ingen kræfter. Jeg følte mig fjern og var vred på mig selv, da jeg jo havde travlt! Nogle minutter senere kom jeg til mig selv igen og kunne rejse mig. Jeg fortalte min kone, hvad der var sket, og vi tog direkte på hospitalet.”

Ovenstående historie er fra en af mine patienter, som beskriver sin oplevelse af en forbigående iltmangel i en del af hjernen (også kaldet for TCI). Kræfterne i højre ben og højre arm forsvandt pludselig, men kom hurtigt igen. Andre gange er symptomerne vedvarende, så er der ofte tale om et regelret slagtilfælde.

Hvis du eller en anden har symptomer som kan tyde på et slagtilfælde skal du ringe 1 – 1 – 2 med det samme, da en hurtig behandling både kan redde liv og minimere efterfølgende handicap. Huskereglen for de mest almindelige symptomerne er stræk – snak – smil

Hvad er et slagtilfælde?

Kært barn har mange navne og det kan gøre det lidt forvirrende. Slagtilfælde, stroke og apopleksi er forskellige navne på samme tilstand og er betegnelsen for en blodprop eller blødning i hjernen. Begge dele fører til iltmangel i hjernen, hvilket påvirker kroppens funktioner. De hyppigste symptomer er lammelse af krop og ansigt samt problemer med at snakke. Huskereglen er derfor stræk – snak – smil.

  • Stræk – pludselig kraftnedsættelse i et ben og/eller en arm
  • Snak – pludselig forstyrrelse af talen, problemer med at finde ordene, vrøvlen eller usammenhængende tale
  • Smil – pludselig svaghed i ansigtsmuskulaturen og skævt smil

Andre symptomer i forbindelse med et slagtilfælde er synsændringer (synstab af den ene del af synsfeltet eller det ene øje), pludselig opstået svimmelhed, påvirket bevidsthed og problemer med at styre kroppen. Hvis symptomerne er vedvarende kalder vi sygdommen for et slagtilfælde, men forsvinder de igen indenfor et døgn, kan det være tale om en forbigående iltmangel eller TCI, som i historien i starten. Den medicinske term er TCI, transitorisk cerebral iskæmi.

Hvorfor er det så vigtigt at ringe 1 – 1 – 2 direkte?

Når symptomerne starter, begynder uret at tikke. Blødning og blodprop i hjernen giver de samme symptomer, men behandles forskelligt. Blodpropper er hyppigere (80-85 %), og vi tager derfor udgangspunkt i behandlingen af blodpropperne i dette blogindlæg. På hospitalet bliver man undersøgt af en læge, og hvis lægen mistænker et slagtilfælde, bliver der lavet en scanning af hjernen for at fastslå at symptomerne ikke skyldes anden sygdom eller blødning. Hvis blodproppen i hjernen bliver opdaget indenfor 4,5 time, kan det være muligt at give medicin som opløser blodproppen. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt med det samme. I tilfældet af større blodpropper kan man prøve at fjerne blodproppen med et lille plasticrør op til 24 timer efter, men hvis tidsgrænsen er overskredet, bliver man behandlet med medicin, som forhindrer at blodet klumper yderligere sammen. 

Selvom symptomerne forsvinder igen, er det vigtigt at du søger læge med det samme, for en forbigående blodprop kan komme som et forvarsel til et egentlig slagtilfælde, og det er derfor vigtig hurtigt at komme i forebyggende behandling og afdække eventuelle risikofaktorer. 

Hvad sker der på hospitalet? 

Efter den indledende blodfortyndende behandling, starter et helt maskineri for at finde og behandle risikofaktorer for slagtilfælde. I de fleste tilfælde opstartes medicin som forebygger blodpropper (blodpladehæmmere). Man undersøger blodtrykket og kolesterolet i blodet, og behandler det hvis det er for højt. Man undersøger for hjerteflimmer/atrieflimren, da det giver anledning til valg af en anden type blodfortyndende medicin. Desuden undersøger man halskarrene for åreforkalkning ved ultralyd.

En anden vigtig del i behandlingen er træning. Den starter ofte allerede i det første døgn. Fokus er at genetablere de funktioner, der er gået tabt. Genoptræningsteamet kan bestå af flere forskellige faggrupper blandt andet fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, talepædagoger og psykologer. Genoptræningen kan tage lang tid og kræver stor tålmodighed. Tiden kan være præget af træthed, angst og uro. 

Hvordan mindsker jeg risikoen for et slagtilfælde?

Der er flere ting, man selv kan gøre for at mindske risikoen for et slagtilfælde. Her gælder til stor del samme anbefalinger som for mange andre sygdomme: 

  • Hold op med at ryge og begræns alkoholindtaget 
  • Motioner regelmæssigt/holde sig aktiv
  • Spis sundt og grønt
  • Behandle sygdomme som øger risikoen for slagtilfælde (højt blodtryk, højt kolesterol og diabetes)


Take home message 

  • Stræk – smil – snak! Husk de mest almindelige symptomer så du kan reagere hurtigt.
  • Ved symptomer på slagtilfælde eller TCI – søg læge med det samme! Det er vigtig at hurtig blive vurderet af en sundhedsfaglig person evtl. få opstartet behandling.
  • Genoptræning er en vigtig del af behandlingen. 
  • Hvis du har haft et slagtilfælde, vil der i de fleste tilfælde være behov for forebyggende medicin resten af livet. 
  • Man kan selv gøre noget for at mindske risikoen for et slagtilfælde ved at følge de almindelige råd for en sund livsstil. Andre risikofaktorer kan man ikke styre, f.eks. arvelighed, alder, race og køn. 

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et overordnet billede af hvad et slagtilfælde er og for at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms- og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Referencer: 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/apopleksi/apopleksi-blodprop-eller-bloedning-i-hjernen
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/apopleksi/tci
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/apopleksi/apopleksi-genoptraening

Forfatter:

Emma Wilson, kommende speciallæge i ældremedicin

Redaktion:

Mette Rugbjerg, læge på ældremedicinsk afdeling.

Laura Kverneland, medstifter af Læger Formidler og kommende speciallæge i ældremedicin

Ane Nørgård Christensen, kommende speciallæge i neurologi

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os