Tarmslyng, ileus på latin, står som den øverste skurk på diagnoselisten i den kirurgiske akutmodtagelse. Det er en akut tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling og udgør knap 15% af akutte mavetarmkirurgiske indlæggelser. Men hvad får tarmen til at slynge, og hvem rammes af det?
Mekanismen
Tarmslyng inddeles overordnet efter, hvilken mekanisme, der har udløst problemet, og hvilken del af tarmen, der er ramt; tyndtarm eller tyktarm.
Den hyppigste type kaldes mekanisk, hvor tarmens frie forløb er blokeret helt eller delvist, enten inde- eller udefra. Typiske eksempler på udløsende årsager er: arvæv fra tidligere operationer i maven, et brok med tarmindhold eller en kræftknude, der vokser i tarmen.
En rask tarm har bølgende muskelsammentrækninger hele døgnet, også kendt som peristaltik, til at drive tarmindholdet fremad. Undertiden sker det, at tarmens peristaltik går i stå, og så kaldes det paralyse. Denne form for tarmstop kan også give tarmslyng, men er mindre hyppig.
Hvad er problemet?
Det føles måske ikke sådan, men din tarm arbejder for dig døgnet rundt; ikke kun ved at sende tarmindholdet mod endetarmen og optage næringsstoffer, men også ved produktion. Tarmens naturlige bakterieflora producerer luftarter, og der produceres dagligt litervis af væske, blandt andet mavesyre, galde og tyndtarmssekret. Når der er stop på tarmen, bidrager produktionen ved at udspile tarmene, og patienten oplever skarpe smerter. Tarmen kan udvide sig som en ballon, men det øgede tryk presser tarmens blodforsyning og truer dermed tarmens overlevelse. I det værst tænkelige scenarie går der hul på tarmen, eller tarmen dør simpelthen.
Symptomer
Når der er stop på tyndtarmen, og tarmindholdet ikke kan passere naturligt, vil det give opkastninger. Det kan både være opkastninger med maveindhold, som vi alle har prøvet, men også tarmindhold, der stammer længere nedefra tarmsystemet. Det kan næsten ligne og lugte af afføring!
Ved tarmstop i tyktarmen oplever patienter ofte, at maven udspiles, men opkastninger er et mindre hyppigt symptom. Den del af tarmen, der er efter blokaden, kan tømme sig i starten af sygdomsforløbet, men når en tarmslyngspatient søger læge, har de ofte ikke haft afføring eller luftafgang i 1-2 dage.
Afhængig af, hvor stoppet sidder henne, kan tilstanden opstå akut (på få timer) eller mere snigende, hvor smerterne tiltager over 1-2 dage. De fleste patienter oplever smerterne som turevise, med overgang til konstante. Til sidst kan det være så smertefuldt, at man er nødt til at ligge stille i sengen.
Udredning og behandling
Lægen vil spørge til sygehistorien og lægge vægt på, om maven har været opereret før. Lægen vil også vurdere maven ved at trykke på den. I gamle dage mente man, at man med stetoskop kunne lytte til tarmens lyde og dermed afgøre, om der var tarmslyng. Det har nu vist sig at være en skrøne, og i stedet bruges CT-scanning. De fleste patienter får lagt en sonde i mavesækken forud for scanningen. Sonden muliggør, at man kan suge det overskydende mavesekret op, hvilket både mindsker kvalmen og er med til at sikre, at maveindholdet ikke kastes op og ender i lungerne.
Alle danske akutmodtagelser tilbyder akut CT-scanning døgnet rundt. Blodprøver tages også rutinemæssigt, men det er lægens vurdering af maven og scanningen der afgør diagnosen. Scanningen vil vise store, udspilede tarme og kan også afgøre, om der er gået hul på tarmen. Dette kaldes ”fri luft” (luft i bughulen udenfor tarmen) og behandles med akut operation. Mekanisk stop på tarmen behandles oftest med enten kikkertoperation, eller en åben operation. Den indeklemte tarm befries, og tarmslynget ophæves. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne et stykke af tarmen. Er det muligt, vil kirurgen sy de to ender af tarmen sammen med det samme. En anden mulighed er at lægge tarmen ud som en stomi på maven, som, i de fleste tilfælde, efterfølgende kan lægges tilbage i maven ved en ny operation nogle måneder senere.
Tarmslyng er en alvorlig og potentielt livstruende tilstand. Patienter henvist under mistanke om tarmslyng kan dog også fejle mange andre ting, fx. simpel maveinfektion, mavesår eller svær forstoppelse. Kontakt din læge hvis du har symptomer der bekymrer dig.
Skribent:
Katrine Folmann, læge
Udgivet d. 19.03.2022
Redaktør:
Niloofar Sherazi Dreyer, læge
