Læger Formidler
Du læser lige nu

Testis-torsion

0
Trygge Forældre Infoblog

Testis-torsion

Aaaaaaarrh! Sønnike ligger pludselig og skriger og holder sig i skridtet. Han får kvalme og kaster op af smerter. Den ene testikel er spændt og trukket op til kroppen. Testis-torsion er en akut tilstand, hvor testiklen drejer om sig selv og afklemmer blodforsyningen. Læs mere om denne nød i vores tirsdagsinfo.

Hvad er testis-torsion?

Det ikke særlig mundrette navn testis-torsion (eller testikel-torsion) betyder, at testiklen er drejet. Testis betyder testikel og torsion betyder “vridning”. Testikelstrengen, som testiklen hænger i, indeholder både sædlederen, blodkar og nerver til og fra testiklen. Hvis testiklen roterer omkring sig selv, bliver testikelstrengen derfor også snoet, hvilket betyder, at blodtilførslen til testiklen bliver afklemt i større eller mindre grad.

Testistorsion ses primært hos børn og unge mænd under 25 år. Ca. 1 ud af 200 drenge vil opleve testikeltorsion inden de er fyldt 25 år. 

Hvad er symptomerne?

De klassiske symptomer på testistorsion er pludseligt opståede stærke smerter i den ene side af pungen og/eller i nederste del af maven. Smerterne kan blive så slemme, at man kan få kvalme og kaste op. Det er sjældent, at man også får feber. Når man kigger på pungen, vil den ene testikel typisk være trukket opad mod lysken og være meget øm. Nogle gange kan testiklen også være misfarvet og hævet. 

Hvorfor sker det?

Testistorsion er oftest en medfødt tendens og kan være arvelig. Snoningen sker uden nogen udløsende hændelse og kan altså både ske ved aktivitet, og når man sover. Det er derfor ikke muligt at gøre noget for at forebygge dette. 

I puberteten er der hurtig vækst af testiklerne, som man mener også kan øge risikoen for testistorsion.

Er det farligt?

Testistorsion kan have store konsekvenser, hvis det ikke bliver behandlet hurtigt. Når testiklen bliver snoet, bliver blodtilførslen nedsat eller helt afklemt. Dette vil give iltmangel, og testiklen risikerer at gå til, og skal i så fald fjernes. Jo mere snoet testiklen er og jo længere tid den har været snoet, des større er risikoen for skade på testiklen. Skaderne kan komme allerede efter 4 timer og ses næsten altid efter 24 timer fra symptomerne starter. Chancen for at redde testiklen er god, hvis man bliver behandlet hurtigt. 

Hvordan behandles testistorsion?

Den eneste behandling er akut operation. Her vil man sno den roterede testikel tilbage og fastgøre den i pungen for at undgå, at den snor sig igen. For at undgå at det senere sker i den modsatte side fastgøres begge testikler ved operationen. 

Hvis det alligevel ender med, at den ene testikel bliver fjernet, vil det typisk ikke medføre hverken sterilitet eller nedsat produktion af testosteron – dette forudsætter dog, at den anden testikel fungerer, som den skal.

Hvad kan testikelsmerter ellers skyldes?

Der er mange årsager til smerter i testiklerne. Testistorsion er den mest alvorlige tilstand og kræver akut behandling. Man kan også få betændelse i bi-testiklen (som ligger oven på testiklen), og bi-testiklen kan også også rotere om sig selv og danne en øm knude og blåfarvning ved den øvre del af testiklen. 

Hvornår skal man kontakte læge?

Hvis dit barn får pludselige, kraftige smerter i pungen eller den nederste del af maven uden oplagt forklaring, skal du søge læge med det samme. Det er vigtigt at reagere hurtigt, da afklemning af blodtilførslen i løbet af få timer kan give varig skade. Du kan ikke selv gøre noget for at afhjælpe tilstanden, søg derfor læge med det samme – både dag og nat. Kontakt altid læge, hvis dit barn klager over smerter i pungen. Lægen vil undersøge testiklerne, og på hospitalet kan man evt. ultralydsscanne testiklen for at komme diagnosen nærmere.

Kilder

Testistorsion – Patienthåndbogen

Testistorsion – Lægehåndbogen

Forfatter: Mimmi Torp (læge)

Redigeret af: Kim Foss (læge) og Cecilie Clemmesen (læge)

Om forfatteren

Læge siden 2018. Kasserer i Læger Formidler og tidligere teamleder for Trygge Forældre. Har klinisk erfaring fra almen praksis, intern medicin og reumatologi og har tidligere haft et vikariat i Grønland. Er ved at specialisere sig til at blive praktiserende læge.