Læger Formidler
Du læser lige nu

Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder

35
Trygge Kvinder blog

Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder

Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder

“Fire gange.. Den sidste halve time. Og så nu igen? Tur-retur til toilettet for at tisse tre dråber og et par glasskår. Så tilbage i seng” 

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse – eller urinvejsinfektion – kan præsentere sig med varierende grad af ubehag. Nogle oplever generelt ubehag eller feber, spor af blod i urinen og smerter når man tisser. Nogle opdager, at noget er galt, fordi de enten skal hyppigt eller meget hurtigt på toilettet. Andre oplever, at de pludseligt kan have svært ved at holde på vandet.

Blærebetændelse opstår når bakterier kommer på afveje og bevæger sig op i urinrøret. Her giver de irritation og en betændelsestilstand, som kan spredes op i blæren, eller i sjældne tilfælde længere op i urinvejene til nyrerne.

Blærebetændelse kan skyldes flere forskellige bakterier, hvoraf den hyppigste er E. coli (ca 80%), som er en del af kroppens normale tarmflora.

Infektionen irriterer slimhinden i urinrøret og blæren, og kan give anledning til blod eller små mørke, størknede blodklumper i urinen. Dette kan betyde, at det gør ondt at tisse eller at urinen kommer til at lugte anderledes end normalt. 

Den irriterede blære trækker sig hyppigere sammen og giver vandladningstrang, også selvom den stort set er tom.

Blærebetændelse er en hyppig infektion og ca. 50% af alle kvinder vil opleve det mindst én gang i livet.

Hvorfor får man blærebetændelse?

“Fordi du havde bare ankler og kolde fødder?” eller “Fordi du sad direkte på den kolde jord?

Nej. Blærebetændelse skyldes ikke bare kulde. Mange har nok hørt, at kolde fødder, kolde baller eller utilstrækkelig påklædning kan give urinvejsinfektion. Men det kræver altså en bakterie på afveje at få blærebetændelse. Der er lavet flere studier, som har undersøgt om kulde gør kvinder mere udsatte for denne slags infektion, men sammenhængen har ikke sikkert kunnet påvises.

Jamen hvorfor så?” 

Hos yngre kvinder er en hyppig årsag det såkaldte ‘Honeymoon Syndrom’ – hyppig sex. Under et samleje er det nemt for bakterier at finde vej op i urinrøret og skabe grobund for en infektion. 

Blærebetændelse kan dog også opstå, uden at man finder nogen specifik forklaring på hvorfor bakterien endte i urinvejene.

Efter overgangsalderen har kvinder mindre af kønshormonet østrogen i kroppen, hvorfor slimhinderne bliver tyndere og hermed mere udsatte for infektion. 

Herudover har nogle kvinder af ukendt årsag en særlig følsomhed. Har man blærebetændelse meget ofte, kan det være at lægen sender én forbi sygehuset for at finde ud af, om der kunne være en særlig årsag til, at man er ekstra udsat. 

Hvordan diagnosticerer man blærebetændelse?

Oplever man symptomer med hyppig eller pludselig, uimodståelig vandladningstrang, svie eller smerte ved vandladning, blod i urinen eller smerter over kønsbenet, skal man få en tid hos lægen. 

Sygeplejersken i klinikken vil bede dig om at tisse i en plastikkop, og urinen vil blive undersøgt med en hurtigtest (stix), som viser, om der er tegn på bakterier i urinen. Efterfølgende kan lægen vælge at ‘dyrke’ urinen, for at se hvilken bakterie, der er tale om og hvilken slags antibiotika man kan bruge. Det er op til lægen at vurdere, om der skal startes behandling straks, eller afventes svar på ovenforstående undersøgelse, typisk næste dag.

Hvordan behandler man blærebetændelse?

Ubehag fra urinvejene skyldes ikke altid blærebetændelse. Det kan også skyldes irritation af urinvejene af anden årsag. Derfor er det vigtigt, at man taler med sin læge og laver en urinprøve til undersøgelse, hvis man mistænker blærebetændelse. 

Har man oplevet det før, kan det være fristende at grave resterne af en tidligere antibiotisk behandling frem fra bag i skabet, fordi antibiotika virker godt – og hurtigt – på ubehaget.

Men det er vigtigt, at lægen får mulighed for at teste urinen og finde ud af, hvilken bakterie der er tale om. Så kan du få den rette form for antibiotika, eller slet ingen, hvis der ikke er en bakterie til stede. En helt ukompliceret blærebetændelse behandles med antibiotika i 3 dage. 

Symptomerne kan herudover lindres med panodil.

Jamen der skal da gøres noget nu, nu, nu!” 

Når du mærker optræk til eller har fået påvist urinvejsinfektion, kan du i tillæg til et lægebesøg hjælpe dig selv ved at drikke rigeligt med væske. Det er en hyppig antagelse, at tranebærjuice er særligt godt ved blærebetændelse. Dette er dog aldrig bevist, men det er heller ikke til nogen skade. Det vigtigste er, at urinvejene bliver skyllet godt igennem. Udover at kunne afkorte forløbet, er det også smertelindrende, når man tisser mere end blot et par dråber.

Hvordan forebygger man blærebetændelse?

“På med uldtrusserne, aldrig mere sex! (de to går hånd i hånd) eller håndsprit i stedet for intimsæbe?”

Nej. Men rådene er mange, dog med begrænset videnskabelig underbyggelse.

Hyppige, og i hvertfald ikke skadelige, råd inkluderer:

  • Giv dig tid til at tømme blæren helt, når du tisser. 
  • Lad være med at holde dig for længe.
  • Sørg for at tisse max 15 min efter samleje.
  • Når du tørrer dig efter toiletbesøg, så gør det forfra og bagud, så der ikke kommer bakterier fra endetarmen frem imod urinrøret.

Ovenstående tekst beskriver blærebetændelse hos raske kvinder.

For andre aldersgrupper, mænd og gravide gælder der andre forholdsregler, og der kan være behov for uddybende undersøgelser. Tal derfor altid med lægen.

Vil du vide mere?

Så kan du se vores videoklip om blærebetændelse HER, som vi har lavet i samarbejde med SundhedsTV. Der er også mere at finde om blærebetændelse hos raske kvinder på Patienthåndbogen

Er du gravid og vil vide mere om blærebetændelse har vi skrevet et helt blogindlæg om det HER. Gravide kan få blærebetændelse af en den slags bakterie der hedder Gruppe B Streptokokker, og det kan du læse om HER.

Forfatter

Læge Signe Sjøholm Uhlenfeldt

Redigeret af

Læge Rebecka Hansen

Kilder

DSAMs vejledninger

Lægehåndbogen på sundhed.dk

Om forfatteren

Læge siden 2016. Skal være familielæge. Klinisk erfaring indenfor almen medicin, kirurgi, kræftmedicin og børne-/ungdomspsykiatrien. Forskning indenfor ernæring af nyfødte og vacciner. Global sundheds erfaring fra Indien og Grønland. Desuden solid mor-erfaring fra mine to dejlige unger fra ’14 og ’19.

Følg os