Læger Formidler
Du læser lige nu

Screening for livmoderhalskræft

16
Trygge Kvinder blog

Screening for livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft

Der er tikket et brev ind i din e-boks. ”Du indkaldes til screening for livmoderhalskræft”. Uanset om du er 23 og det er din første indkaldelse eller du har været igennem møllen mange gange tidligere, kan der godt opstå mange spørgsmål. For ved du egentligt, hvad lægen foretager sig når du har benene i bøjlen? Hvad bliver der kigget efter og hvorfor? Måske du ved det er noget med HPV-virus og celleforandringer, og noget med en celleprøve – eller hedder det et smear? Og var der ikke også noget med den dér vaccine?

Det kan være en jungle at finde rundt i, men der er en god grund til at vi i Danmark regelmæssigt undersøger alle kvinder mellem 23 og 64 for tegn på livmoderhalskræft.

A hva for en hals?

Kilden til alt dramaet er livmoderen – nærmere bestemt livmoderhalsen. Den nederste del af livmoderen kaldes livmoderhalsen og den befinder sig i toppen af skeden. De fleste kvinder vil kunne mærke den med deres fingre som en form for ”næse”, der buler ind ind i skeden. Den er et par cm lang og omkring 3 cm i diameter. Fra livmoderen gennem livmoderhalsen løber livmoderhalskanalen. Det er i overgangen fra denne kanal til ydersiden af livmoderhalsen at 75-85 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft sidder. Der er ca. 400 danske kvinder årligt som får den hårde besked om, at de har livmoderhalskræft. Der dør ca. 100 kvinder årligt af samme.

Hvorfor opstår livmoderhalskræft?

Livmoderhalskræft opstår på grund af infektion med Human Papiloma Virus (HPV) i cellerne i livmoderhalsen. Dette er en stor gruppe af flere hundrede vira, der smitter ved seksuel samvær. Nogle af disse vira giver bl.a. ophav til godartede cellerforandringer, regelret livmoderhalskræft eller kønsvorter.

Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men er dog sjælden hos unge under 25 år. Dette skyldes, at sygdommen er mange år om at udvikle sig – oftest 10 til 15 år fra infektion til kræft. Infektion med HPV kan ikke behandles og giver normalt ikke symptomer i sig selv, og man ved derfor sjældent man er smittet. De fleste kvinder bekæmper selv virusset, som forsvinder ud af kroppen på 8-18 måneder og man mener at 80 % af alle seksuelt aktive mennesker på et tidspunkt har været smittet med en HPV. Nogle gange hænger infektionen dog ved og giver anledning til celleforandringer, som på sigt kan udvikle sig til livmoderhalskræft. 

Screening og vaccination

I Danmark sætter vi ind på to fronter for at mindske antallet af nye livmoderhalskræfttilfælde, nemlig vha. screening og HPV-vaccinen.

Hvorfor screene og vaccinere egentlig?

Celleforandringer er IKKE kræft. De skyldes HPV og kan hele ud og forsvinde af sig selv men kan også med tiden udvikle sig til kræft. Når du kommer til screening med få års mellemrum er chancen rigtig god for at fange forandringer i god tid. Her skal man enten blot skal holde øje med at forandringerne ikke bliver værre eller man kan tilbyde dig en betydelig mildere og helbredende behandling. Det er vist at siden screeningsprogrammets start, er livmoderhalskræft blevet en langt mere sjælden sygdom i Danmark. Så det virker – men kun hvis man kommer til undersøgelsen! Vaccinen forebygger ny infektioner med HPV, og uden HPV ingen livmoderhalskræft.

HPV-vaccinen

Som en del af det danske børnevaccinationsprogram bliver drenge og piger tilbudt en vaccine mod HPV når de er 12 år. Vaccinen beskytter mod de ni forskellige typer HPV, som er ophav til 90 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Da HPV er seksuelt overført har vaccinen bedst effekt, hvis den bliver givet inden man er seksuelt aktiv. Vaccinationen giver ikke fuldstændig beskyttelse mod HPV og derfor er det stadig relevant at følge screeningsprogrammet. Læger formidler har lavet et helt indlæg bare om vaccinen som du kan læse HER.

Det danske screeningsprogram

Screeningsprogrammet blev opstartet i 1960’erne og siden da er antal tilfælde af kræftformen halveret. Alle kvinder i Danmark bliver tilbudt screening fra de er fyldt 23 år og herefter hvert 3. år indtil de fylder 50. Fra 50 år og frem til 64 år bliver man undersøgt hvert 5. år, hvorefter man udgår af screeningsprogrammet, hvis alt er normalt. Undersøgelsen foregår hos din egen læge, hvor du får foretaget en gynækologisk undersøgelse og taget en prøve fra din livmoderhals. Denne prøve kaldes en celleprøve eller et smear.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Til undersøgelsen skal man være afklædt forneden og ligge på et gynækologisk leje med benene i bøjler. Lægen vil i første omgang lokalisere livmoderhalsen og tage celleprøven vha. en lille plasticbørste, som både børster celler fra ydersiden af livmoderhalsen og fra et lille stykke ind i livmoderhalskanalen. Undersøgelsen gør ikke ondt, men nogen synes den er ubehagelig og man kan ind imellem bløde en lille smule efter.

Celleprøve taget – hvad så nu?

Din celleprøve bliver indsendt til et laboratorie. Hvis man er mellem 23 og 60 år, bliver prøven undersøgt i et mikroskop, hvor man ser efter forandringer, dvs. celler som ser atypiske og unormale ud. Ud fra dette inddeles celleforandringerne efter sværhedsgrad fra lettere grader af celleforandringer til de sværere. Alle typer af celleforandringer kan gå i sig selv igen, men hvis de er af sværere grad, skal man undersøges videre hos en gynækolog. Gynækologen kigger direkte på livmoderhalsen med et særligt mikroskop og tager vævsprøver. Hvis disse undersøgelser også bekræfter svære celleforandringer, vil man anbefale et keglesnit, hvor et lille stykke af livmoderhalsen fjernes og undersøges nærmere. Denne behandling vil også kunne endeligt fortælle om der er kræft til stede, som skal behandles. Hvis snittet ikke indeholder kræftceller, og hvis alle de forandrende celler ser ud til at være fanget i det fjernede stykke væv, bliver det blot holdt øje med livmoderhalsen noget tid for at sikre at den er helt rask igen. 

Ved lettere gradere af celleforandringer kan man nøjes med at teste, om der også er HPV til stede og hvis ikke, kan man gå tilbage til det normale screeningsprogram.

Hvis man er mellem 60 og 64 år bliver prøven i første omgang undersøgt for tilstedeværelsen af HPV i stedet for med mikroskop. Hvis der ikke findes HPV udgår man af screeningsprogrammet, da risikoen for at udvikle livmoderhalskræft vurderes at være meget lille. Hvis man finder HPV bliver man i screeningsprogrammet.

Opsummering

Livmoderhalskræft skyldes altså infektion med HPV. I Danmark vaccinerer vi for de mest alvorlige typer af HPV. Derudover inviteres alle 23 til 64 årige kvinder til regelmæssig screening, hvor man kigger efter celleforandringer. Hvis celleforandringerne skyldes HPV kan disse over mange år udvikle sig til livmoderhalskræft. Det er vigtigt at understrege, at celleforandringer IKKE er det samme som kræft. Heller ikke selvom celleforandringerne er af sværere grad og man også er positiv for HPV – men risikoen for at det kan udvikle sig til kræft er forhøjet og derfor tilbydes man behandling eller hyppigere kontrol. Det kan være skræmmende at få at vide at man har celleforandringer, men måske kan visheden om, at langt de fleste forandringer bliver fanget i god tid, hvor det er muligt at få en mild og helbredende behandling, berolige lidt. 

Så husk at mød op og mind jeres mødre, søstre, kusiner, veninder, kolleger og kærester om at passe på dem selv og takke ja til undersøgelsen. Det kan være livreddende.

Kilder

Sundhedsstyrelsen: Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Sundhedsstyrelsen: Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger

Gynobsguideline.dk

Sundhed.dk: Livmoderhalskræft

Forfatter: Rikke Juelsgaard Petersen (læge).

Redaktører: Mads Langager Larsen (læge) og Rebecka Hansen (læge).

Forfatteren

Læge siden 2019. Har erfaring fra akutmodtagelse og almen praksis og er pt. igang med speciallægeuddannelsen i Almen Medicin. Særligt interesseret i gynækologiske problemstillinger og ældre kronikere.
Bor med min kæreste. Ingen børn.

Om forfatteren

Læge siden 2019. Har erfaring fra akutmodtagelse og almen praksis og er pt. igang med speciallægeuddannelsen i Almen Medicin. Særligt interesseret i gynækologiske problemstillinger og ældre kronikere.
Bor med min kæreste. Ingen børn.

Følg os