Termometeret bipper. Av for den – over 40 grader! Du når knapt at tænke tanken til ende, før purken bliver ukontaktbar, begynder at sige rallelyde og fægter med arme og ben. Febrilsk får du ringet 1-1-2. Feberkramper er for de fleste forældre en chokerende oplevelse, selvom de er ufarlige. Men hvad skal man egentlig gøre, hvis de opstår?
Hvad er feberkramper?
Feberkramper er krampeanfald, som kan ramme børn i alderen fra 6 måneder til 5 år, hyppigst i aldersgruppen 1–1,5 år. Feberkramper inddeles i ‘simple’ og ‘komplicerede’ kramper. Selv om feberkramper er ufarlige, kan det være voldsomt at overvære, og mange forældre bliver under krampeanfaldet bange for, at deres barn skal dø eller tage alvorlig skade. Simple feberkramper er dog ikke forbundet med hjerneskade, epilepsi eller indlæringsvanskeligheder. Ved komplicerede feberkramper er der en let øget risiko for epilepsi. Generelt er prognosen god på lang sigt, og barnet vokser fra feberkramperne.
Feberkramper rammer ca. 2-5 % af alle børn. Der er en stor del af arvelighed, og hos 10-20 % har forældre eller søskende også har haft feberkramper som barn. Nogle oplever kun feberkramper én gang i livet, mens ca. 30-40 % oplever at få flere anfald i løbet af de tidlige leveår.
Hvorfor får man feberkramper?
Som navnet antyder, opstår feberkramper altid i forbindelse med feber. Det vil sige ved kropstemperatur over 38 grader. Den hyppigste årsag er fredelige virusinfektioner, men feberkramper kan opstå ved alle tilstande, der giver feber. Feberkramper kan optræde når som helst i forløbet af en febersygdom, og ikke nødvendigvis i forbindelse med hurtig temperaturstigning. Det er imidlertid ikke feberen i sig selv, der giver feberkramperne, men feberen sænker tærsklen for, hvornår kramper kan opstå. Man kender ikke hele den bagvedliggende årsag til feberkramper, men undersøgelser har fundet flere gener, som kan hænge sammen med feberkramper. Krampetærskelen stiger med alderen, og derfor ses feberkramper sjældent hos voksne.
Hvordan ser feberkramper ud?
Feberkramper opstår meget pludseligt og kan ligne et epileptisk anfald. Et krampeanfald udvikler sig ofte således:
- Barnet bliver bevidstløst
- Barnet bliver stiv i hele kroppen
- Der kommer rykvise trækninger i arme og ben
- Barnet vender måske det hvide ud af øjnene
- Vejrtrækningen bliver påvirket
- I nogle tilfælde kan barnet blive blå om læberne
- Efter anfaldet vil barnet være forvirret og træt og sove meget tungt
For hovedparten varer anfaldet under 5 minutter, men det kan føles som en evighed. Hvis anfaldet varer længere end 5 minutter, vil lægen kunne give krampestillende medicin.
Hvad kan man gøre som forældre?
Hvis dit barn udvikler feberkramper, skal du:
- Forsøge at være rolig
,– så er du bedre til at hjælpe dit barn. - Læg barnet på siden, så evt. spyt og slim kan komme ud af munden.
- Sørg for, at barnet ligger et sikkert sted, fjern hårde genstande omkring barnet.
- Afkøl barnet med kolde klude.
- Hvis du er alene, skal du blive hos barnet til kramperne er overstået.
- Ring efter hjælp (ring 1-1-2), hvis det er første gang, du oplever feberkramper, hvis du er utryg eller hvis anfaldet varer længere end 5 minutter.
Du kan ikke forebygge feberkramper, hvis dit barn har feber, men du kan lindre ubehaget og følgerne af feberen:
- Afkøl barnet – tag tøjet af barnet, læg kun et tyndt tæppe/stofble over barnet og sænk rumtemperaturen
- Tilbyd kold væske – hyppigt!
- Giv paracetamol (f.eks. Panodil) for at afhjælpe den ubehag, som feberen medfører. Paracetamol hverken øger eller reducerer risikoen for at udvikle feberkramper.
- Alvorlige faresignaler under sygdom er: dårlig kontakt, sløvt/slapt barn med kedelig/gusten kulør, nakke/ryg-stivhed. I disse tilfælde skal du kontakte lægen.
Læs evt. vores blogpost om feber hos børn, se vores film om feber eller se, hvordan du vurderer dit barn ved hjælp af SAFE!-cirklen.
Vi håber, at ovenstående kan være til hjælp for jer, som har mindre børn. Og særligt til de af jer, der har oplevet – eller kommer til at opleve – jeres børn have feberkramper.
Kilder:
UpToDate om feberkramper
Skrevet af: Emilie Damgaard Brünner (læge), 2021
Redigeret af: Kim Foss (læge) og Louisa Hebo Sparring (læge)
Opdateret maj 2024 af: Stine Schaldemose (læge)
Redigeret af: Cecilie Clemmesen (læge) og Sara Pind Pilegaard (læge)
