Under alle fødsler – hvad enten de foregår på et hospital eller derhjemme – bliver der holdt godt øje med babyen undervejs. Det mest benyttede værktøj til at overvåge en baby under en fødsel er at måle babyens hjerterytme. Babyens hjerterytme er nemlig en god indikator for, hvordan babyen klarer strabadserne under en fødsel. Hjerterytmen kan overvåges på flere forskellige måder, og valget afhænger af, om der opstået komplikationer under din graviditet eller under fødslen. På samme måde er nogen babyer i større risiko for at blive stressede under fødslen og bliver derfor overvåget mere nøje end andre.
Trærør eller doptone
Har du haft en normal graviditet, og støder der ikke komplikationer til under fødslen, vil jordemoderen lytte til din babys hjerterytme med et trærør (dog ikke så udbredt mere) eller doptone. I løbet af udvidelses- og nedtrængningsfasen vil der blive lyttet til babyens hjerterytme omkring hvert 15.-30. minut. Når du når til pressefasen, vil jordemoderen lytte til babyens hjerterytme under/efter hver ve.
CTG
Man kan også overvåge babyens hjerterytme med CTG. Det er det, man i mere daglig tale kalder en “strimmel”. CTG’en registrerer alle babyens hjerteslag og kan også registrere dine veer. Du vil derfor kunne se to kurver på skærmen, én for din babys hjerterytme og én for dine veer. Babyens hjerterytme bliver på den måde overvåget mere kontinuerligt og bruges, hvis der er opstået komplikationer i din graviditet eller under fødslen, som man skal holde ekstra øje med. Det kan bl.a. være hvis dit barn er mindre end normalt, hvis du tidligere har fået et kejsersnit, hvis du får ve-stimulerende drop (læs mere om ve-stimulerende drop her), hvis fostervandet er grønt, hvis du har en epiduralblokade, eller hvis din pressefase bliver længere end 1 time.
Med CTG’en kan man både registrere hjertelyden ude på maven, der hæftes fast med elastikbånd, eller man kan placere en lille elektrode på babyens hoved, også kaldet en skalpelektrode. Elektroden kan dog kun placeres, hvis dit vand er gået. Det kan være sværere at bevæge sig rundt, når din babys hjerterytme overvåges med CTG. Nogle afdelinger har dog trådløse CTG-apparater, som gør det nemmere at komme rundt. Afhængig af din fødsel, vil man enten bruge CTG hele tiden eller omkring 20 min af gangen med jævne mellemrum.
Afvigende hjerterytme
Hvis hjerterytmen er helt normal, kan man med stor sandsynlighed sige, at din baby har det godt. Men en afvigende hjerterytme under dele af fødslen er meget almindeligt og betyder ikke nødvendigvis, at din baby er stresset. Det er eksempelvis normalt, at babyens hjerterytme bliver langsommere under veerne. Hvis hjerterytmen er afvigende, vil det som oftest dreje sig om forbigående forandringer, som ikke har betydning for babys ve og vel. Hjerterytmen normaliseres oftest af sig selv, men det kan i nogle situationer hjælpe at skifte stilling, give væske eller slukke for et eventuelt ve-stimulerende drop i en periode.
Andre undersøgelser, hvis hjerterytmen er afvigende
Hvis hjerterytmen fortsat er afvigende trods forskellige tiltag, kan man supplere med en lille blodprøve fra babys hoved – det der kaldes en skalp-pH. Dette gøres ved at føre et rør ind i skeden på den fødende, helt tæt på babyens hoved, hvor der så laves et lille prik i babys hovedbund. Ved at måle pH i babyens blod, får man et øjebliksbillede af, hvor meget ilt, der er i blodet. Iltindholdet kan sige noget om, hvilke ressourcer babyen har til at kunne klare sig gennem fødslen. En lav pH-værdi betyder for lidt ilt i babyens blod og er et udtryk for, at babyen er stresset af fødslen. pH vil helt naturligt ændres under fødslen på grund af påvirkning af blodgennemstrømningen af moderkagen og tryk på babyen under veer, nedtrængning i bækkenet og i pressefasen. Særligt i pressefasen vil pH falde. For at følge udviklingen vil man ofte gentage blodprøven flere gange under en fødsel. En pH-værdi kan ikke stå alene og skal tages i betragtning med risikofaktorer, tidligere målte pH’er og fødslens fremgang. På baggrund af disse informationer vil fødselslægen kunne afgøre om din baby fortsat kan klare strabadserne, eller om fødslen skal hjælpes på vej ved at bruge sugekop (læs mere om sugekop-fødsel her) eller ved at forløse ved et akut kejsersnit (læs mere om akutte kejsersnit her).
Opsummering
Fosterovervågning bruges altid under en fødsel, og her vil hjerterytmen være den mest udbredte måde at følge babys overskud undervejs.
Hjerterytmen kan..
- Lyttes til med trærør eller doptone. Dette gøres kun, hvis du har haft en ukompliceret graviditet, og fødslen forløber ukompliceret.
- Lyttes til med CTG, hvilket giver et mere kontinuerligt indblik i hvordan din baby belastes af fødslen undervejs. Dette bruges, hvis der er opstået komplikationer i din graviditet eller under fødslen, som vil kunne påvirke baby.
- Suppleres med en skalp-pH, der er en lille blodprøve fra din babys hoved. Blodprøven siger noget om din babys iltindhold i blodet og er med til at afgøre, om din baby kan klare strabadserne.
Få mere inspiration og viden
Læs også om fosterovervågning her:
DSOGs Patientguide til fosterovervågning
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
DSOG’s Guideline omkring fosterovervågning under fødslen
DSOG’s Guideline omkring metoder for fosterovervågning
Oprindelige indlæg redigeret af Læge Katrine Jørgensen d. 25. august 2022
Redigeret af: Læge Pauline Kromann Reim, Læge Yagmur Sisman
