Nogle nybagte mødre oplever umiddelbart efter fødslen at være nedstemt og med tendens til at græde, blive let irriteret og føle sig trist. Hos nogle er denne nedstemthed ikke forbigående men starten på en fødselsdepression. Læs med her og bliv klogere på hvad en fødselsdepression er, hvem det kan ramme og hvordan det behandles.
Hvad er en fødselsdepression?
Fødselsdepression er en depression, som opstår i slutningen af graviditeten eller indenfor de første seks måneder efter fødslen. Der er flest, der oplever fødselsdepression tre måneder efter fødslen. En tredjedel vil dog opleve, at symptomerne allerede startede under graviditeten. Fødselsdepression kan ses hos både moderen og hos partner. Hos de fleste er der tale om en let fødselsdepression, mens der hos nogle få opstår en alvorlig fødselsdepression.
Hvilke symptomer, kan man opleve?
Symptomerne på en fødselsdepression er de samme som symptomerne på en “almindelig” depression. De fleste sikkert har stiftet bekendtskab med dette på den ene eller anden måde. Man kan opleve nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, gråd, mangel på evne til at glæde sig, søvnløshed, træthed, nedsat appetit, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, selvbebrejdelser, skyldfølelse, indre uro og tanker om selvmord. Nogle med fødselsdepression kan have tanker om at skade barnet uden at ville gøre det i virkeligheden. Tanker om at gøre skade på barnet eller sig selv kan være meget ubehagelig og kan udløse angstsymptomer. De fleste oplever, at hverdagsopgaver som rengøring, madlavning og tøjvask er helt uoverskuelige. Udefra set, kan den deprimeredes ansigt fremstå uden eller med meget lidt mimik. Den deprimerede taler nogle gange langsomt og lavt.
Når man opfylder kriterierne for fødselsdepression, er symptomerne til stede det meste af dagen, næsten hver dag og i mindst to uger. Det er vigtigt, at symptomerne på den almindelige nedstemthed (“maternity blues”), som nogle oplever efter fødslen, adskilles fra symptomer på en fødselsdepression. Symptomerne på “maternity blues” er oftest mest fremtrædende på 4. dagen og forsvinder før 10. dagen. Symptomerne medfører ikke, at kvinden ellers ikke fungerer i sin hverdag som nybagt mor. Derimod har en fødselsdepression desværre ofte en række medfølgende gener. Eksempel kan amning være svært at etablere. Forholdet til ens partner kan blive ekstra hårdt belastet sammenlignet med andre nybagte forældre.
Nogle nybagte mødre kan fremstå med symptomer på depression grundet søvnunderskud eller fysisk udmattelse efter fødslen. Men hvis kvinden aflastes og får mulighed for at sove nogle nætter, vil symptomerne forsvinde – her vil der heller ikke være tale om en fødselsdepression. Aflastning fra partnerens side (hvis der er en partner) er derfor helt essentielt i et forløb med symptomer på fødselsdepression.
I nogle meget få tilfælde kan en fødselsdepression forværres til en fødselspsykose, hvor man kan opleve symptomer som påfaldende adfærd og vrangforestillinger om for eksempel barnet. Ved mistanke om denne tilstand kræves der akut vurdering af en psykiater og kan resultere i en indlæggelse.
Fødselsdepression hos far / medmor
Symptomerne på en fødselsdepression hos far eller medmor, er de samme som hos kvinden, der har født. Dog kan symptomerne her være udløst af belastningen grundet moderens depression, men også som en konsekvens af manglende søvn og fysisk udmattelse. Nogle kan også opleve, at de begraver sig i arbejde eller misbruger alkohol eller stoffer for at flygte fra den nye belastende situation i hjemmet.
Hvor hyppig er fødselsdepression?
Cirka 6% af alle danske fødende vil opleve en fødselsdepression. Dog findes der med stor sandsynlighed mørketal, idet mange ikke får stillet diagnosen, fordi de ikke henvender sig hos egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske. Fødselsdepression hos far er langt mere sjælden, men hænder.
Hvorfor kan man få en fødselsdepression?
Forklaringen på en fødselsdepression kan både findes i fysiske, psykiske og sociale belastninger. Umiddelbart efter fødslen sker der en ændring i niveauet af kønshormoner i moderens krop, hvilket kan medføre en øget risiko for udvikling af en fødselsdepression. Manglende søvn og udmattelse efter fødsel, herunder udmattelse efter en lang fødsel, søvnunderskud eller udmattelse på grund af blødning efter fødslen, er også risikofaktorer. Forstyrrelser i stofskiftet kan også have en medvirkende faktor, hvorfor udredning for en fødselsdepression altid bør inkludere en blodprøvescreening hos egen læge.
Hvis der har været alvorlige belastende hændelser som for eksempel sygdom hos barnet eller dødsfald i nær omgangskreds, kan det naturligvis også spille en rolle. Hvis man tidligere har haft en depression eller hvis der har været fødselsdepression hos andre i familien, øges risikoen også. I videnskabelige undersøgelser er der ikke fundet sammenhæng mellem fødselsdepression og fødselsmåden, amning eller andre fødselskomplikationer. Sociale faktorer som social isolation, dårlig støtte fra partner eller problemer i parforholdet, har en afgørende betydning.
Behandling
Lette fødselsdepressioner kan nogle gange bedres ved at partner, familie, sundhedsplejerske og egen læge støtter den nybagte forældre. At tale åbent om hvordan man har det og blive aflastet, så den nybagte mor fysisk kan restituere sig. Medicinsk behandling eller samtaleterapi kan også komme på tale, især ved udtalte depressionssymptomer. I nogle kommuner findes der gratis gruppeterapi, som man kan henvises til fra egen læge. I sjældne tilfælde har nogle gavn af en indlæggelse med henblik på behandling.
Hvis man har tanker om selvmord, at gøre skade på barnet eller har psykotiske symptomer, anbefales det, at man kontakter sin egen læge eller psykiatrisk akutmodtagelse med det samme. Hvis der opstartes antidepressiv behandling, vil de fleste opleve bedring af symptomerne efter 6-8 uger. Langt de fleste er i medicinsk behandling i ca. 6-12 måneder, og man forsøger først udtrapning, når der har været fravær af depressive symptomer i længere tid. Uanset om der gives medicinsk behandling eller ej, er tæt og langvarig opfølgning essentielt. Det er blandt andet grundet i, at det er vist, at én ud af fire mødre med fødselsdepression fortsat er deprimeret et år efter barnets fødsel.
Det er vigtigt at tage hånd om og opdage en fødselsdepression, så man kan få den fornødne hjælp og for at undgå eventuel påvirkning hos barnet. Barnet kan tidligt i livet få forsinket emotionel eller motorisk udvikling. Risikoen for depression hos barnet senere i dets liv er også forøget, hvis moderens fødselsdepression ikke behandles.
Medicinsk behandling under graviditet og amning
Man kan godt tage antidepressiv medicin, mens man er gravid eller ammer. En lille del af medicinen vil kunne påvirke fosteret i livmoderen og vil kunne udskilles i brystmælken, men hvis barnet ikke er påvirket, kan man fortsætte med medicinen. Opstart af antidepressiv medicin skal altid besluttes i samråd med en læge.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at snakke med nogen, hvis man oplever symptomer på fødselsdepression. I første omgang sin partner og pårørende eller en sundhedsprofessionel. Det er en god idé, at forsøge at få noget aflastning, så man får stillet ens egen basale behov, såsom søvn, madindtag, frisk luft og evt. ses med venner og familie.
Hvad kan jeg gøre som pårørende?
Som pårørende kan du have en helt central rolle i at bedre fødselsdepressionen hos den nybagte mor. Det handler om at være nærværende hos den deprimerede. Dette betyder at lytte aktivt, aflaste i forhold til pasning af barnet og inddrage sundhedsprofessionelle, når og hvis det er nødvendigt, såfremt den deprimerede ikke selv gør det. Særligt er det vigtigt, at den pårørende kontakter relevant hjælp, hvis symptomerne er bekymrende eller hvis de forværres siden sidste kontakt med en sundhedsprofessionel.
Gentagelsesrisiko
Omkring én ud af fire oplever at få en fødselsdepression efter en ny graviditet, når man først har haft fødselsdepression én gang. Der er også øget risiko for at få depression senere i sit liv (og ikke i relation til en graviditet/fødsel), hvis man har haft en fødselsdepression. I nogle tilfælde kan man i samråd med sin læge forebygge en fødselsdepression ved at anvende antidepressiv medicin eller samtaleterapi og mindfulness. Ved tidligere fødselsdepression er det særligt vigtigt, at man følges tæt op til fødslen og den første tid efter fødslen af en sundhedsprofessionel.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Forfatter: Læge Mette Thunbo
Redigeret af: Læge Camilla Klastrup og læge Selma Marie S. Schreiber
Kilder
Vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin
Klinisk retningslinje fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Videnskabelige artikler:
- Rezaie-Keikhaie K, Arbabshastan ME, Rafiemanesh H, Amirshahi M, Ostadkelayeh SM, Arbabisarjou A. Systematic Review and Meta-Analysis of the Prevalence of the Maternity Blues in the Postpartum Period. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2020 Mar;49(2):127-136. doi: 10.1016/j.jogn.2020.01.001.
- Munk-Olsen T, Laursen TM, Pedersen CB, Mors O, Mortensen PB. New parents and mental disorders: a population-based register study. JAMA. 2006 Dec 6;296(21):2582-9. doi: 10.1001/jama.296.21.2582. PMID: 17148723.
