Læger Formidler
Du læser lige nu

Fertilitetsbehandling

1
Trygge Maver Infoblog

Fertilitetsbehandling

Nedsat frugtbarhed/ufrivillig barnløshed (infertilitet) hos både mænd og kvinder har de sidste par år fået mere og mere fokus. Måske har det også gjort dig mere opmærksom, nysgerrig eller måske endda bekymret? Måske står du faktisk lige nu midt i en stor krise, hvor hele din verden drejer sig om de to små magiske streger?

Hvad betyder infertilitet?

Infertilitet er betegnelsen for en manglende evne til at få børn på naturlig vis. Det kaldes primær infertilitet, når en kvinde aldrig har været gravid før, og sekundær infertilitet, når en kvinde har været gravid tidligere (læs mere om sekundær infertilitet). Op til 20% af alle par oplever en periodevis eller vedvarende tilstand af infertilitet. I 2021 kom 9,7% (6.172 børn) af alle nyfødte til verden som et resultat af fertilitetsbehandling i Danmark. 

Jeg mistænker infertilitet – hvad gør jeg?

Hvis ikke man har fertilitetsudfordringer, vil 80-90% af alle par med regelmæssigt samleje have opnået graviditet i løbet af 1 år. Hvis det ikke lykkes i løbet af det første år, kan man opsøge sin læge og blive henvist til fertilitetsudredning og -behandling. 

Udredningen indebærer for kvindens vedkommende typisk en ultralydsskanning af æggestokkene og livmoderen og blodprøver med måling af de hormoner, der har betydning for fertiliteten. Nogle gange vil man også lave  en passageundersøgelse, hvor æggelederne skylles igennem med væske og visualiseres med ultralyd. For mandens vedkommende består udredningen i første omgang af en sædprøve, der skal undersøges for antallet af sædceller samt deres evne til at bevæge sig. Herudover er der en række prøver, som skal foretages forud for fertilitetsbehandling. Det drejer sig om hepatitis- og HIV-blodprøver for begge parter og typisk en klamydiatest hos kvinden.

Der er rigtig mange forskellige årsager til infertilitet. Hos kvinden drejer det sig ofte om sygdomme eller tilstande i de reproduktive organer og hos manden en nedsat sædkvalitet, der kan være opstået på forskellig vis. Hos nogle finder man aldrig årsagen.

Typer af fertilitetsbehandling

Der findes en række forskellige typer af behandling. Man stiler imod at benytte den type af behandling, der er mindst invasiv, men først og fremmest tilrettelægges behandlingen efter de individuelle udfordringer. Det kan være enormt uoverskueligt at sætte sig ind i alle de typer af behandlinger og medicin, der kan indgå i et fertilitetsforløb. Nedenfor har vi kort skitseret  forløbet ved de tre hyppigste former for behandling.  

Insemination

Flertallet bliver initialt tilbudt intrauterin insemination (IUI). Inseminationen foretages enten med kvindens partners sæd (IUI-H) eller med donorsæd (IUI-D). Ved denne metode  oprenses sædceller fra mandens sædprøve, hvorefter de bliver ført op i livmoderen med et tyndt kateter på dagen for ægløsning. Hvis man har en uregelmæssig menstruation eller ægløsning, bliver selve ægløsningen typisk fremkaldt af en ægløsningssprøjte, som kvinden skal stikke sig med ca. 36 timer før planlagt insemination. 

IVF-behandling

Hvis ikke man har opnået graviditet, ved typisk 3 inseminationsbehandlinger, tilbydes man in vitro fertilisation (IVF), også kaldet reagensglasbehandling. I nogle tilfælde vil man gå direkte til IVF-behandling uden først at forsøge med insemination. Det kan fx være hvis kvinden har aflukkede æggeledere eller tidligere har haft en graviditet udenfor livmoderen. I denne type behandling bliver kvinden stimuleret med hormoner fra starten af sin cyklus, så man har mest mulig kontrol over udviklingen af æggene. Ca. midtvejs i cyklus skal æggene tages ud af æggestokkene. Det sker ved hjælp af ultralydsskanning gennem skeden. Via ultralydsproben kan man føre en tynd nål igennem skedevæggen op til æggestokkene, hvor æggene suges ud. Herefter befrugtes æggene med sæden i laboratoriet.

Hvis manden har nedsat sædkvalitet, kan man vælge at hjælpe sædcellen ind i ægget ved hjælp af en meget tynd nål – også kaldet ICSI (intra cytoplasmatisk sædcelle injektion) behandling. Hvis æggene bliver befrugtet med succes, bliver ét (i sjældnere tilfælde to) befrugtet æg lagt tilbage i livmoderen efter 2-5 dage. Hvis der er mere end ét befrugtet æg af god kvalitet, kan de, både når man gennemgår IVF og ICSI behandling, fryses ned og lægges op i næste cyklus, hvis man ikke blev gravid med det friske æg. På den måde undgår man selve ægudtagningen. Selve befrugtningen og tilbagelægningen sker på helt samme måde, hvis man modtager ægdonation. 

Når man må se fertilitetsbehandling i øjnene

Et fertilitetsforløb er ikke kun en gennemgribende omvæltning at gennemgå rent fysisk. Hos mange følger også en form for livskrise. Mange overvældes fuldstændigt af frygten for, at de aldrig kan blive forældre. Ideen om at stifte familie kan være så indgroet i det billede, man havde af sit fremtidige liv, at man pludselig befinder sig i en intens identitetskrise. Det kan føles som om, at hele verden lever videre, imens ens eget liv pludselig er uden retning. Det er en livsbetingelse, som kan være enormt svær at omfavne. 

Nogle oplever desuden følelser som skam og utilstrækkelighed – ”hvorfor virker min krop ikke, som den skal?”. Fertilitetsbehandling er for mange forbundet med en stor sorg, usikkerhed og ensomhed. Det kan være meget udfordrende at lukke andre mennesker ind i noget, som kun du og din partner skulle have været en del af. 

Håbet er både din bedste ven og din værste fjende, og det kan være rigtig svært at rumme. Man kan dog faktisk tillade sig at håbe, da chancen for graviditet per IVF-behandling er omkring 38% (og helt op imod 52% ved en alder under 35 år).

Få mere inspiration og viden 

Det kan være både rart og vigtigt at vide, at der findes psykologer og samtalegrupper der henvender sig til kvinder, mænd og par i fertilitetsbehandling. Desuden findes der en masse god litteratur, som er skrevet af personer, der selv har stået midt i orkanens øje. 

Find flere indlæg fra Læger Formidler om fertilitet og et tryggere liv i kvindekroppen på Trygge Kvinder infoblog.

Forfatter: Læge Camille From Reese

Redigeret af: Jeanett Nielsen 

Publiceringsdato: 30.11.2023

Kilder:

https://www.esundhed.dk/Emner/Graviditet-foedsler-og-boern/Assisteret-reproduktion-IVF

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2022/foedsler_nyfoedte_090922

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/gynaekologi/tilstande-og-sygdomme/diverse/infertilitet-eller-nedsat-frugtbarhed/

https://fertilitetsselskab.dk/wp-content/uploads/2022/08/dfs2021-tal.pdf

Om forfatteren

Læge siden juni 2023. Jeg har primært erfaring indenfor specialet 'graviditet og fødsler', hvor jeg er igang med at færdiggøre et forskningsprojekt, men interesserer mig også for børnesygdomme og kvindesygdomme, herunder særligt fertilitet.