Læger Formidler
Du læser lige nu

Solskoldning

0
Tryg i livet infoblog

Solskoldning

Yes – solskin og solbadning! Vi hungrer efter solens varme stråler, men åh nej – igen glemte du lige solcremen… Men altså, hvor slemt kan sådan en solskoldning lige være?

På de danske breddegrader skal der ikke mange varmegrader til, at vi kaster os i bølgen blå og spreder os ud over de danske strande, havne, parker og ja –  overalt, hvor vi kan nyde solens stråler. Tøjet ryger af – og vi blotter lykkeligt vores største organ: Huden. 

Huden kommer i mange nuancer og med forskellige mængder af melanin, som er det pigment, der giver huden sin farve og i øvrigt beskytter den imod solens stråler. Alle kan blive solskoldet, men nogle er grundet deres genetik bare bedre beskyttet end andre – det er hårdt og uretfærdigt, men desværre er det ikke noget, vi kan lave om på. 

Solskoldning er farligt, fordi det udover at være smertefuldt, medfører permanente skader på hudens celler, som øger risikoen for forskellige former for hudkræft senere hen i livet. 

Hvad er solskoldning?

Solskoldning opstår som en reaktion på solens skadelige ultraviolette stråler, og huden kan bla. blive rød og sviende, som et udtryk for, at huden (og hudens celler) er blevet beskadiget og der er igangsat en form for betændelsestilstand. 

Man kalder også en solskoldning for en solforbrænding og man inddeler generelt forbrændinger i fire overordnede grader.

  1. grads forbrænding, hvor det yderste af hudens lag er forbrændt. Huden er ofte rød, hævet og øm. Denne type ses ofte ved almindelige solskoldninger. 
  2. grads forbrænding, hvor både yderste hudlag og det underliggende hudlag er forbrændt. Her dannes der blærer i huden, som i øvrigt er rød, hævet og øm. Denne type ses f.eks. i tilfælde, hvor man har været i kontakt med varm væske (evt skoldhed the) eller en varm kogeplade – men kan også ses ifm. solforbrænding!
  3. grads forbrænding, hvor alle hudens lag er involveret. Hudens nerveender er ødelagte, hvorfor det forbrændte område faktisk ikke gør ondt.  Disse forbrændinger ses f.eks. ifm. brandskader
  4. grads forbrænding, er ligeledes med involvering af alle hudens lag – her kan der dog være destruktion af knogle også. Både 3. grads- og 4. grads forbrændinger er forbundet med en betydelig risiko for infektion og dødelighed. 

Nogle oplever, at huden begynder at skalle af efter en solskoldning. Det er kroppen, der forsøger at skille sig af med den beskadigede hud, som lidt groft sagt, nu er gået i stykker. Man kan forsøge at redde resterne med cremer, men som udgangspunkt har det ikke anden effekt end at lindre evt. smerte, da skaden allerede er sket. 

Hvad er UV-stråler?

Ganske kort er UV-stråler forkortelsen for ultraviolette stråler, som kommer fra solen. Der findes UVA-, UVB- og UVC-stråler. UVC når ikke jordens overflade, da det ikke kan bryde igennem ozonlaget. UVB absorberes også til en vis grad af ozonlaget, hvor UVA frit bryder igennem til jordens overflade. 

Lidt teknisk har UVA en længere bølgelængde end UVB og giver derfor farve til huden (og rynker!), hvor UVB har en kortere bølgelængde og øger risikoen for solskoldning. Det er dog vigtigt at pointere, at både UVA og UVB er skadeligt for huden og begge øger risikoen for hudkræft!

Hvor meget skal der til for at blive skoldet?

Som tidligere nævnt, så afhænger skoldningen af hudtypen. Jo lysere hud, desto mere “sårbar” er huden for potentiel skade af solstrålerne. Man fraråder generelt, at man opholder sig i solen, når UV-indekset er over 3 eller måske mere håndgribeligt: mellem kl. 12-15 (særligt om sommeren). 

Det besvarer ikke nødvendigvis spørgsmålet om, hvor længe lige præcis du kan tåle at opholde dig i solen – men vær opmærksom på din hudtype og på dagens UV-index, når du bevæger dig ud i solen. Dagens UV-indeks kan findes på meteorologiske hjemmesider, og man kan sågar downloade app’s hvis man vil holde sig opdateret.

Hvordan beskytter jeg huden mod UV-stråler?

Først og fremmest beskytter du din hud ved at undgå overdreven soleksponering – f.eks. ved at dække udsatte områder med tøj. Dernæst er anbefalingen at være en flittig bruger af solcreme (el. solfaktorcreme). Solfaktoren er et udtryk for, hvor stor reduktionen af soldosis på huden er –  dvs. hvor god beskyttelse, du får. Jo højere solfaktor, des bedre beskyttelse. Afhængig af, hvilken type solcreme man bruger, fungerer cremen ved enten at reflektere eller absorbere UV-strålingen og på den måde beskytte huden. Det er derfor vigtigt med et godt tykt lag (vær gerne gavmild!), når du smører cremen på og gerne 30 min. før du bevæger dig ud i solen.

UV-strålerne reflekteres fra bla. vand, sand og sne, så selv om du opholder dig i skygge, kan du stadig være udsat for en mængde af UV-stråler. 

Vær desuden opmærksom på ofte oversete, men udsatte områder på kroppen såsom øjnene, ørerne og næsen. Gode solbriller og en solhat kan være en god idé ved kraftig soleksponering.

Derudover bør du være opmærksom på, om du indtager medicin, som gør din hud mere sårbar. Det vil fremgå af indlægssedlen med en anbefaling om, at undgå soleksponering (fx. A-vitamin behandling). 

Hvis skaden er sket?

Hvis du er uheldig og alligevel bliver forbrændt kan du gøre følgende: 

  • Afkøl det forbrændte område – enten med vand eller kølende cremer – UNDLAD at bruge is direkte på huden, da det kan gøre mere skade end gavn!
  • Ved blæredannelse kan man prikke hul på blæren med en steril nål
  • Cremer med binyrebarkhormon kan være med til at mindske betændelsestilstanden i huden, men effekten er dog tvivlsom
  • Drik rigeligt med væske, da kroppen lettere bliver dehydreret

Efter nogle dage forsvinder rødmen og hævelsen aftager.

En anden velkendt reaktion på solen er soleksem, som kan du læse mere om på https://www.laegerformidler.dk/soleksem-2020/ 

Hvis du glemmer alt andet – så husk: De fire solråd

I sidste uge nævnte vi de fire solråd fra Kræftens bekæmpelse og Trygfondens “solkampagne” – og de fortjener bestemt en gentagelse:

·  Skygge (søg skygge mellem kl. 12 og 15, og når UV-indekset er 3 eller højere)

·  Solhat og tøj (beskyt overkrop, overarme og lår med tøj, hovedet med hat og øjnene med solbriller)

·  Solcreme (brug minimum faktor 15 i Danmark og husk at solcreme hverken bør være første eller eneste valg af solbeskyttelse! Og husk at påføre solcreme igen, hvis du har været i vandet eller svedt meget)

·  Sluk solariet (UV-bestrålingen er meget stærk og øger risikoen for hudkræft markant)

Kilder: 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/solskoldning-og-lysfoelsomme-hudlidelser/solskoldning/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/varme-og-kulde/forbraendinger-brandskader/

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Faktaark-solbeskyttelse/Faktaark_maj_2018_FINAL.ashx?la=da&hash=A22E8043414B290B393B0814575330C3371DE5B3

Forfatter: Anne-Sophie Homøe

Redaktion: Monika Calov

Følg os