
Graviditet, fravær og sygemelding
Kroppen undergår mange forandringer, når man er gravid og skal være forælder til en lille ny. De fleste slipper ikke udenom graviditetsrelaterede gener. Du oplever måske, at generne medfører, at du ikke kan få hverdagen til at fungere og må sygemelde dig. Der kan også tilkomme graviditetskomplikationer, som gør, at lægen anbefaler en sygemelding. Der kan både være tale om belastninger fysisk og psykisk i en grad, der medfører, at man ikke kan arbejde. I disse situationer kan man måske undre sig over, at andre kan gennemføre deres graviditet uden behov for fravær.
Omvendt kan det også være, at arbejdet er risikofyldt at udføre, mens man er gravid, fx hvis man arbejder med kemiske stoffer, der kan give fosterskader. For andre kommer behovet for sygemelding under barselsorlov. Læs med her og bliv klogere på hvornår det er godt at inddrage sin læge under fraværs- eller sygemelding, mens du er gravid eller barslende.
Fravær fra arbejdet under graviditeten
Har du behov for sygefravær i graviditeten, kan det være, at du oplever, at det føles svært og tabuiseret at sygemelde sig. Man vil jo gerne gøre det så godt som muligt på arbejdet og synes ikke, at en graviditet skal stå i vejen for dette. Der kan opstå skyldfølelse eller skam overfor kollegaer eller ens chef – for at være gravid er jo ikke en sygdom. I sådan en situation er det vigtigt at huske, at alle graviditeter er forskellige, og at nogle gravide alligevel kan have behov for fravær eller sygemelding af forskellige grunde.
Hvis lægen vurderer, at man ikke kan passe sit arbejde under graviditeten, er man sikret ret til fravær. Lægen er sjældent involveret i kortvarigt sygefravær. Det kan dog blive nødvendigt med lægelig indblanding i nogle situationer. Læs med nedenfor, hvornår egen læge er indblandet i fravær eller sygemelding under graviditeten.
Fraværsmelding ved risikofyldt arbejde
Ved første graviditetsundersøgelse, som foregår i graviditetsuge 6-10 hos egen læge, spørges der ind til beskæftigelse. Hvis man har et risikofyldt arbejde, skal der her tages stilling til, om man skal meldes fraværende. Det skal ske, indtil det er afklaret, om arbejdet er en risiko for fosteret eller ej. Risikoforhold kan være tunge løft, lange arbejdsdage eller skiftende vagter, bestråling, kemiske stoffer mm. Hvis man mistænker, at arbejdet kan være farligt for den gravide eller fosteret, kan egen læge henvise til Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling. Det er en afdeling på et sygehus, som foretager en vurdering af arbejdsforholdene, og som kan rådgive både den gravide og arbejdsgiveren i tilrettelæggelse af arbejdet.
Man har pligt til at fortælle sin arbejdsgiver om graviditeten senest 3 måneder før forventet fødsel (terminsdato). Det kan nogle gange af hensyn til den gravide kvinde og til fosteret være en god ide at fortælle det til sin arbejdsgiver endnu tidligere. Arbejdsgiver kan omplacere dig til mindre risikofyldte opgaver på arbejdspladsen eller fraværsmelde dig, hvis det bliver nødvendigt. Har man et risikofyldt erhverv, kan det være en fordel at kontakte egen læge mhp. rådgivning, før man bliver gravid.
Andre årsager til fravær i graviditeten
Man kan være sygemeldt fra sit arbejde på grund af ”almindelig” sygdom såsom influenza, et brækket ben eller andet. Her skal man kontakte egen læge for at få vurderet, om man skal sygemeldes, ligesom når man ikke er gravid.
Sygdomme kan også være pga. sygdom relateret til graviditeten. Dette kaldes graviditetsbetinget sygefravær. Der kan fx være tale om bækkensmerter, afkortet livmoderhals, svangerskabsforgiftning eller andet. Også her skal man kontakte egen læge, til inddragelse i behandlingen og eventuel kontakt med fødselsafdelingen. Egen læge vurderer også, om der er komplikationer i graviditeten, som er risikofyldte for dig som gravid eller for fosteret, der gør at du skal sygemeldes. Lægen kan hjælpe med dokumentation i forhold til udbetaling af refusion til arbejdsgiver, hvis den gravide er i arbejde. I samråd med lægen ligges en plan for, om man skal helt eller delvist sygemeldes, og hvor lang tid i graviditeten man tænkes at være sygemeldt, afhængig af hvilken graviditetskomplikation, der er tale om.
Sygdom under barselsorlov
Hvis du som mor bliver syg inden for de første 10 uger efter fødslen og ikke kan passe dit barn, kan far eller medmor holde orloven i stedet. Det gælder for de fleste lønmodtagere. Man skal have dokumentation fra egen læge, for at man som mor ikke kan passe sit barn på grund af sygdom.
Hvis du som mor bliver syg under din barselsorlov fra 10 uger efter fødslen og er på barselsdagpenge, kan barnets anden forælder (far eller medmor) holde orloven i stedet. Udbetaling Danmark og din arbejdsgiver skal orienteres herom. Ved sygdom under barslen kan man også blive sygemeldt og dermed udsætte sin orlov. I begge situationer kan det blive nødvendigt at inddrage egen læge.
Få mere viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Forfatter
Læge Mette Østergaard Thunbo
Redigeret af Læge Cæcilie Weber Thomsen og Læge Camilla Klastrup
Opdateret af Anne-Sofie Ahlers Rechnagel 03/02/2025
Redigeret af Læge Julie Løwert Balslev
Kilder
Miljøstyrrelsen – Kemikalier og graviditet

