Læger Formidler
Du læser lige nu

Sugekop-fødsel

12
Trygge Maver Infoblog

Sugekop-fødsel

Sugekop-fødsel

Sugekop-fødsel lyder måske ikke så rart i de fleste gravide og fødendes ører. Man vil nok helst undgå det. Men ikke desto mindre er sugekoppen til nogle fødsler et nødvendigt værktøj, som fødselslægen kan anvende for at få barnet det sidste stykke ud af fødselskanalen. Det ændrer dog ikke ved, at vi nok alle sammen før eller siden har hørt skræmmehistorier om ”sugekoppen”. I dette indlæg bliver du klogere på, hvordan en sugekop-fødsel foregår. Læs med for at finde ud af, hvorfor og hvornår det er relevant at bruge sugekop under fødslen. 

Hvorfor bruger man den?

Hvis en vaginal fødsel forløber uden forhindringer, så er det alene jordemoderen, der assisterer kvinden med at føde. En fødselslæge involveres, hvis en fødsel bliver kompliceret, hvilket kan skyldes både forhold hos den fødende eller barnet. 

Det er ikke altid man kan hjælpe barnet ud med sugekop. Hvis der er forhold, som gør det umuligt at lægge sugekop og lægen vurderer, at barnet skal ud hurtigt, så foretager man et akut kejsersnit. Eksempler på sådanne forhold er, at kvinden ikke er fuldt dilateret, barnets hoved er for langt oppe i fødselskanalen, barnet har pande- eller ansigtspræsentation, man har mistanke om øget blødningsrisiko hos barnet eller barnet fødes for tidligt.

Hvis der derimod er tale om almindelige forhold. Herunder, at barnet fødes med hovedet først og ligger langt nok nede i bækkenet. Samtidig med at den fødende er fuldt dilateret, så kan man vælge at lægge en sugekop.

Hvornår skal den bruges?

Situationer, hvor man vælge at fremskynde fødslen og anvende sugekop er typisk når:

  • Der er manglende udvikling i fødslens presseperiode
  • Hvis kvinden har sygdomme, som gør at det ikke er hensigtsmæssigt, at hun skal presse over længere tid
  • Hvis kvinden er udmattet efter en lang fødsel
  • Hvis man har mistanke om, at barnet er i fare for akut iltmangel og at det skal ud hurtigst muligt. Iltmanglen identificeres via hjertelydskurven og/eller en blodprøve man kan tage på barnets hoved under fødslen.

Hvordan foregår en sugekop-fødsel?

Så snart beslutningen om sugekop er taget, vil der relativt hurtigt være meget sundhedsfagligt personale på fødestuen. Dette kan virke skræmmende for nogle, men det er nødvendigt, fordi der skal flere hænder til for at varetage de forskellige opgaver, der er forbundet med indgrebet. De deltagende er typisk social- og sundhedshjælperen, fødselslægen, børnelægen, jordemoderen og eventuelt afdelingsjordemoderen.

Inden sugekop-forløsningen mærker fødselslægen efter, hvor langt barnets hoved er ift. bækkenet/fødselskanalen. Kvindens blære tømmes. Hvis der er tid til det vil der blive lagt bedøvelse. Fødselslægen vil, alt efter forholdene, enten lægge en ”blød” sugekop (ligner mest af alt en svupper, se billede) eller ”hård” sugekop (findes i forskellige udformninger). Sugekoppen sættes på barnets hoved og der etableres undertryk. Under overvågning af barnets hjertelyd, vil lægen trække i sugekoppen samtidigt med at kvinden presser under en ve. Dvs. at det er et samarbejde mellem den fødende og fødselslægen. Når hovedet er født fjernes sugekoppen og herefter fødes resten af kroppen.

I nogle tilfælde vil man lave et lille klip i kvindens mellemkød, for at få fødslen overstået hurtigere. I sjældne tilfælde lykkes det ikke at føde med sugekop. I disse tilfælde sadler man om og laver et akut kejsersnit i stedet.

Er der komplikationer?

Der er både risiko for komplikationer hos barnet og den fødende. 

For barnet er der risiko for at få en blodansamling på hovedet, hvor sugekoppen har siddet. De fleste børn får en lille bule på hovedet, der forsvinder i løbet af et par dage. Så vær ikke nervøs for at dit barns hoved har en midlertidig sjov facon! I meget sjældne tilfælde kan der være tale om en større blodansamling, eller andre skader, som kan have alvorligere konsekvenser for barnet.

Ved sugekop-fødsel er risikoen for bristninger af mellemkødet og beskadigelse af endetarmsmusklen øget. Bristninger af mellemkødet sys oftest af en jordemoder efter fødslen ved lokalbedøvelse. Hvis endetarmsmusklen er beskadiget vil det sys af en fødselslæge (enten ved lokal- eller rygbedøvelse). Her vil være ekstra opfølgning, da der er en lille risiko for senfølger. Du kan læse mere om bristninger i vores blogindlæg her.

Take home message

Vi håber alle sammen på en ukompliceret fødsel uden kitler og medicin, men skulle det ende med at din lille pige eller dreng har brug for et sidste skub, så håber jeg, at denne tekst har sænket dine skuldre og bekymringer lidt i forhold til at skulle ende i en fødsel, hvor sugekoppen bliver en nødvendighed. 

Ved en sugekop-fødsel er der en øget risiko for komplikationer. Inden man forsøger sig med sugekop er det både i jordemoderens og fødselslægens interesse at afprøve alternative og mere skånsomme metoder til at få barnet ud. Skulle det vise sig, at der er behov for at lægge sugekop, så er det vigtigt, at man forsøger at samarbejde med fødselslægen og undgå panik. Sugekoppen hjælper barnet det sidste stykke ud af fødselskanalen. I de fleste tilfælde foregår det ukompliceret.

Hvis du har brug for at vide mere om emnet kan du læse videre i nedenstående links, og er du gravid, så kan du altid spørge din jordemoder til råds. 

Få mere inspiration og viden

Patienthåndbogen 

Du kan også høre Læger Formidlers podcast ”Fødslen” på laegerformidler.dk, hvor vi bl.a. hører om Sarah, der fortæller om sin fødsel ved hjælp af sugekop.

Kilder

Lægehåndbogen 

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Forfatter: Læge Selma Marie S. Schreiber
Redigeret af: Læge Cæcilie Weber Thomsen, læge Mads Langager Larsen

Om forfatteren

Læge siden 2015. Klinisk erfaring fra forskellige ansættelser – primært i gynækologien/obstetrikken. Mange interesser, herunder DIY-projekter, sejlads og rejser. Bor med kæreste på Nørrebro.