Læger Formidler
Du læser lige nu

Hjernekræft

15
Tryg i livet infoblog

Hjernekræft

Hvad vil det egentlig sige at have hjernekræft?

Kræft i hjernen er en bred betegnelse for mange forskellige kræfttyper. Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer hjernekræft, da forløbet og behandlingen afhænger meget af hvilken type der er tale om.

Her er nogle eksempler:

  • Glioblastom (mest aggressive tumor)
  • Astrocytom (kan blive til glioblastom)
  • Oligodendrogliom 
  • Meningeom (vokser fra hjernehinderne og ikke fra selve hjernen)
  • Neurinom (Ofte på hørenerven, hvor der kaldes akustikusneurinom) 
  • Hypofyseadenomer (tumor i hjernens hormoncenter)
  • Medulloblastom (aggressiv tumor, hyppigst hos børn og unge)

Symptomerne på det forskellige typer hjernekræft kan i mange tilfælde være de samme. 

Man kan også have en kræftsvulst andre steder i kroppen, som spreder sig til hjernen. Det kaldes hjernemetastaser, og de kan give præcis samme symptomer som en svulst der kommer direkte fra hjernen. 

I Danmark opdages hvert år mellem 1.000 og 2.000 nye tilfælde af hjernetumorer.

Kan mobiltelefonen give hjernekræft? Og kan jeg gøre noget for at undgå at få hjernekræft?

Det er svært entydigt at sige, hvad der giver hjernekræft. Primært fordi vi ikke ved nok om årsagerne, trods mange års forskning, men også fordi typerne af hjernekræft er meget forskellige og derfor er det nødvendigt at undersøge de enkelte typer er hjernekræft hver for sig. Vi ved dog at hyppigheden (ligesom mange andre typer kræft) stiger med alderen. 

Hvis man som kvinde har brugt hormoner i mange år (over 10 år) i overgangsalderen, vil man have en større risiko for at udvikle en hjernehindetumor, også kaldet meningeom. 

Røntgenstråler er kendt for at give mange typer af kræft – også hjernekræft. Derfor har andre typer stråling (fx fra mobiltelefoner) længe været under mistanke, men i dag er der intet klart bevis for at brug af mobiltelefon giver hjernekræft. Få undersøgelser har vist at der måske kan være en sammenhæng, men det er så usikkert at der ikke kan laves endelige konklusioner. 

Er hjernekræft arveligt?

Langt størstedelen af alle typer hjernekræft er ikke arvelige. Der findes sjældne arvelige sygdomme, hvor man ved, at der er en større risiko for at få forskellige typer af hjernekræft. Et eksempel på dette er neurofibromatose eller Li-Fraumeni syndrom. 

Hvordan opdager man hjernekræft? 

Vores hjerne er et fantastisk kompleks organ, der næsten kan opfattes som mange organer i ét. Nogle steder af hjernen styrer vores bevægelser, andre steder hjælper os med at tage beslutninger, og igen andre steder får os til at forstå hvad vores øjne ser. Præcis derfor kan en tumor i hjernen give mange forskellige symptomer afhængig af, hvilken del af hjernen der rammes. Når man får symptomer fra et bestemt sted i hjernen kalder vi det lokale symptomer, og de kan fx være:

  • Lammelser
  • Føleforstyrrelser
  • Synsforstyrrelser (fx dobbeltsyn eller synstab i dele af synsfeltet)
  • Tale/sprog-forstyrrelser
  • Hormonforstyrrelser (hvis tumor sidder i hjernens hormoncenter kaldet hypofysen)
  • Ændringer i personlighed

Vores kranie er hårdt, fordi det er lavet af knoglevæv, men hjernen indeni er blød. Det betyder at en tumor der vokser inde i kraniet og fylder mere og mere, vil begynde at skubbe til hjernen og øge trykket inde i kraniet. Det høje tryk resulterer ofte i nogle mere generelle symptomer som kan ses hos folk der har en hjernetumor. De generelle symptomer kan fx være:

  • Hovedpine, der over tid (uger/måneder) ikke bedres, men tværtimod bliver værre og oftest er værst morgenen 
  • Epileptiske anfald
  • Ændringer i personlighed
  • Træthed
  • Kvalme og opkastninger
  • Hukommelsesbesvær

Hvordan kommer jeg videre, hvis jeg har mistanke om hjernekræft?

Det første skridt er at tage en snak med din egen læge. Din læge kan lave en neurologisk undersøgelse, hvor han/hun tester forskellige hjernefunktioner fx øjenbevægelser, følesans og koordination af armene. Hvis din læge har brug for en vurdering fra en neurolog (hjernelæge), kan du blive henvist til det. 

Hvis der er mistanke om at dine symptomer kunne være hjernekræft, vil din egen læge eller neurologen henvise dig til en skanning af hjernen. Det vil i første omgang være en CT eller en MR skanning. På skanningen vil man kunne se om der er en tumor. 

Du kan opleve blive henvist i det man kalder en kræftpakke. Det kan virke skræmmende, men betyder ikke at du har kræft – blot at det er det du skal undersøges for og at det prioriteres foran andre rutineundersøgelser. 

Hvordan behandles hjernekræft?

Hvis en skanning har vist at du har en tumor, er det vigtigt at finde ud af hvilken tumor der er tale om, for at du kan tilbydes den bedste behandling. Nogle gange kan skanningen alene fortælle lægerne hvilken tumor det højst sandsynlig er. I andre tilfælde, er skanningen ikke nok, og det er nødvendigt at tage en vævprøve (biopsi) fra tumoren. Vævsprøven tages af en neurokirurg, og det kræver indlæggelse, da det er et mindre operativt indgreb. 

Lægerne vil derefter lægge en plan for behandlingen. I nogle tilfælde vil en operation være nok, i andre vil det være nødvendigt med kemoterapi og strålebehandling. 

  • Operation: Hele tumoren fjernes hvis det er muligt. Hvis ikke der allerede er taget en vævsprøve, vil dette blive gjort under operationen for at lægerne er sikre på diagnosen. Under operationen kan neurokirurgen (hjernekirurgen) bruge skanningen,som en form for GPS til at navigere i hjernen, så han/hun kan fjerne så meget af tumoren som muligt. 
  • Strålebehandling: Der gives en form for røntgenstråler i høj dosis i området hvor tumoren er. Man får som regel stråler af 27-33 gange som en del af “en gang strålebehandling”. Dvs man kommer forbi hospitalet mange gange i denne periode.
  • Kemoterapi: I nogle tilfælde er det nødvendigt at give kemoterapi efter 

strålebehandling og operationen. Vævsprøven hjælper kræftlægerne (onkologerne) med at finde den bedste plan for kemoterapi. 

Som et symptom fra tumoren eller som en bivirkning til behandling, kan der opstå hævelse i hjernen og epileptiske anfald. Begge dele behandles med medicin:

  • Hjerneødem (hævelse i hjernen)
    • Binyrebarkhormon (steroid)
    • Smertestillende medicin
  • Epilepsi
    • medicin for at undgå der kommer anfald 
    • medicin for at stoppe et anfald

Livet med en hjernetumor

Der kan desværre være mange gener efter behandling af hjernekræft. Det kan være svært at leve med de gener man har fået, og nogle af dem kan være permanente. Det kan naturligvis have stor indflydelse på den nye hverdag, og for mange kræves et genoptræningsforløb efter behandlingerne er ovre. Også ens familie og venner kan være påvirkede af det forløb de har fulgt på sidelinjen. 

Det findes heldigvis gode råd og støtte hos både Kræftens Bekæmpelse og Hjernetumorforeningen – til både den kræftramte og de pårørende. 

Det er desværre ikke altid muligt at gøre folk raske hvis de har fået en hjernetumor. Især den mest aggressive type, glioblastom, anses af de fleste læger for desværre ikke at kunne helbredes. 

Vil du vide mere?

Læs mere via de links der ligger som kilder til dette indlæg.

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af hjernekræft og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Forfatter

Maria Dinche Johansen, læge

Redaktør 

Monika Calov, læge

Kilder

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/neurokirurgi/hjernesvulst-oversigt/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/neurokirurgi/hjernesvulster-hos-voksne/

https://www.cancer.dk/hjernetumorer-hjernesvulst/

https://www.hjernetumorforeningen.dk/

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.