Læger Formidler
Du læser lige nu

Smertestillende medicin i graviditeten 

10
Trygge Maver Infoblog

Smertestillende medicin i graviditeten 

Smertestillende medicin i graviditeten

Nogle gravide har behov for smertestillende under graviditeten. Det kan være i en kort eller længere periode. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at du prøver at undgå  smertestillende under graviditeten af hensyn til fosteret. Skulle du alligevel have behov, kan du læse med her for gode råd og vejledning.

Paracetamol (fås i håndkøb som fx Pamol, Panodil, Pinex)

Man har længe og grundigt undersøgt brug af paracetamol under graviditeten. Der er data fra mange tusinde gravide, der har taget paracetamol, som ikke har haft overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ny forskning sætter dog spørgsmål ved sikkerheden og ønsker at øge fokus på indikation for indtag. Dette især i første del af graviditeten, da det tyder på, at risikoen for uønsket fosterpåvirkning muligvis er større end hidtil antaget. Man har fundet mulige sammenhænge mellem brug af paracetamol, til fx behandling af feber eller som smertestillende under graviditeten, og risikoen for fosterpåvirkning.

Der er muligvis øget risiko for påvirkning af den neurologiske udvikling hos fosteret. Dette kan komme til udtryk som fx ADHD, autisme og nedsat IQ) samt andre sygdomme. Der er dog også risiko for fosterpåvirkning ved fx ubehandlet feber, og der er generelt videnskabelig uenighed om den mulige sammenhæng. Der er behov for mere forskning på området for at komme tættere på en endelig konklusion.  

Så indtil videre, som det danske lægemiddelkatalog “promedicin.dk” også skriver, kan paracetamol om nødigt anvendes i graviditeten. Endvidere anbefales det at man rådfører sig med en sundhedsprofessionel fx sin egen læge ved behov for febernedsættende eller smertestillende. 

NSAID (fås i håndkøb som fx Ibuprofen, Ibumetin eller Ipren) og acetylsalicylsyre 

Ved brug af NSAID og acetylsalicylsyre i første trimester tyder nogle studier på øget risiko for spontan abort og medfødte hjertemisdannelser. I andet trimester er kortvarig brug af Ibuprofen formentligt uden risiko. I tredje trimester skal man helt undgå indtagelse af NSAID og acetylsalicylsyre. Det er således, at disse indholdsstoffer op mod fødslen medfører øget risiko for bl.a. skade af nyrefunktionen. Herudover også for tidlig lukning af den blodåre, der i fosterstadiet leder blodet forbi lungerne, som endnu ikke er taget i brug hos fostret. Ibuprofen er det mest undersøgte præparat, og generelt  anbefales det at undgå indtag under graviditeten.

Opioider 

Eksempler på opioid-præparater er Morfin, Tramadol og Kodein. Når en kvinde indtager opioider under graviditeten, tyder studier på, at der er en let øget risiko for uønsket fosterpåvirkning.
Opioider går let over moderkagen, og abstinenssymptomer hos den nyfødte kan forekomme ved langvarig behandling. Det sker hyppigt ved børn født af opioidafhængige kvinder (fx i forbindelse med længerevarende morfinbehandling). Såfremt en gravid kvinde indtager opioider lige før og under fødslen, er der risiko for, at det nyfødte barn får vejrtrækningsbesvær. Derfor bør opioider undgås og i hvert fald to uger op til formodet termin. Nedenfor kan du læse lidt mere i detaljer om risikoprofilen ved opioiderne Morfin, Tramadol og Kodein.

Morfin er et opioid, der bruges meget sjældent i graviditeten. Derfor har man heller ikke meget data til at be- eller afkræfte øget risiko for uønsket fosterpåvirkning forbundet med brugen af morfin. Dog har man i to opgørelser med i alt 1000 gravide, der har indtaget morfin, heraf cirka 540 i 1. trimester, ikke set øget forekomst af misdannelser. Man kan dog ikke konkludere noget endeligt ud fra disse studier, og morfin bør kun anvendes under visse forudsætninger. 

Tramadol er ligeledes et opioid. Man har undersøgt data med 1900 gravide, der har indtaget Tramadol i 1. trimester. Her har man set en let øget risiko for fostermisdannelser – og i 3,9% af tilfældene var der tale om alvorlige misdannelser. Det danske lægemiddelkatalog angiver, at Tramadol kun må bruges under visse forudsætninger, men generelt fraråder man brugen under graviditeten. 

På samme måde er Kodein et opioid, hvor man har set en øget forekomst af fostermisdannelser (på 4-5%) hos gravide, der har indtaget Kodein i 1. trimester. Dog er forskningsresultaterne ikke entydige, men brug af Kodein i 1. trimester frarådes. 

Fælles for alle opioider er som tidligere nævnt, at de kan give vejrtrækningsproblemer og abstinenssymptomer hos det nyfødte barn, hvorfor brugen bør undgås, og særligt de sidste to uger før forventet termin. 

Kodimagnyl (fås i håndkøb og er et kombinationspræparat indeholdende acetylsalisylsyre + kodein + magnesium)

Generelt frarådes Kodimagnyl-indtagelse i graviditeten grundet utilstrækkelige data på området og fordi det er et kombinationspræparat. Desuden er forbruget særligt risikabelt i 1. og 3. trimester grundet indholdet af acetylsalisylsyre (læs om risici under ”NSAID og acetylsalicylsyre”). Mængden af kodein i Kodimagnyl er minimal, og man mener, at påvirkningen af fosteret er usandsynlig. På samme måde formodes påvirkningen af magnesium at være ubetydelig.

Treo (fås i håndkøb og er et kombinationspræparat indeholdende acetylsalicylsyre + caffein)

Brug af Treo frarådes i hele graviditeten, da der på samme måde som ved Kodimagnyl er utilstrækkelige data på området og da der er tale om et kombinationspræparat. Da Treo indeholder acetylsalisylcyre, er der de samme risici forbundet med forbruget som beskrevet ovenfor under ”NSAID og acetylsalicylsyre”. Caffein, som Treo også indeholder, har ingen negative effekter på fostret, såfremt det indtages i moderate doser. 

Lokalbehandling

I de tilfælde, hvor der er tale om lokale smerter, kan lokalbehandling måske være tilstrækkelig. Man siger, at lokalbehandling med Ibuprofen, Lidokain eller lignende må anses som sikkert under graviditeten. Det skyldes, at det kun overføres i mindre grad til blodbanen hos mor og dermed også hos fostret/barnet. Tjek dog for en sikkerheds skyld indlægssedlen eller spørg din læge om sikkerheden i forbindelse med graviditet inden brug. Eksempelvis findes præparatet Ibutop (som indeholder ibuprofen), som bør undgås i 3. trimester pga. en øget risiko for påvirkning af barnets kredsløb. Men Ibutop anses for sikkert ved anvendelse i de første 2 trimestre. Alternativt kan man anvende Xylocain gel/salve/spray (som indeholder bedøvende middel), som overføres i begrænsede mængder fra huden men betydeligt mere fra slimhinder. Man siger, at en enkeltstående anvendelse fx i mundhulen eller svælg er uden reel risiko for skadelig påvirkning af fostret.

Take home message

Er du gravid anbefales det at du så vidt muligt undgår indtagelse af smertestillende medicin. Dette er særligt i første trimester, da fosteret i denne periode har størst risiko for skadelig påvirkning af medicin. Overvej i stedet hvad der ligger til årsag for smerten. Ved bekymring og/eller en længerevarende smerteproblematik da gå til læge for yderligere udredning. Såfremt der er tale om harmløse og godartede tilstande er det oplagt at starte ud med konservativ behandling. Ved fx spændingshovedpine anbefales at du prøver at ændre arbejdsstilling, lave udstrækningsøvelser, drikke rigeligt med vand, få frisk luft eller sætte tempoet ned. Ved fx bækkensmerter forsøg på at holde benene parallelle og dermed bækkenet symmetrisk – støt med pude om natten, undgå at sidde med benene over kors og anvend rygsæk frem for skuldertaske. Og ved andre bevægeapparatsmerter forsøg med hvile og/eller varmepude. 

Hvis du alligevel har brug for at lette smerten medikamentelt, og der er en god medicinsk grund til dette, anbefales paracetamol. Brug da den mindste effektive dosis, i så kort tid som muligt, og gør kun sjældent brug af det. Kontakt din læge hvis du er i tvivl om behovet for smertestillende medicin, eller såfremt forbruget forekommer hyppigt eller længerevarende. Og hvis du er kendt med kroniske/langvarige smerter og er blevet gravid/planlægger graviditet, anbefales det at du tidligt i graviditeten/forløbet snakker med din læge, så det hele kan planlægges bedst muligt.

I denne artikel er de hyppigst anvendte smertestillende præparater nævnt. Der findes flere muligheder/alternativer, men det vil, som ved flere af de ovenstående præparater, være en specialistopgave at varetage behandlingen og vil kun bruges i sjældne tilfælde, hvorfor de ikke er nævnt i denne sammenhæng. 

Få mere inspiration og viden

Forfatter: Læge Selma Marie Slåttelid Schreiber

Redigeret af: Læge Mette Thunbo, Læge Camilla Klastrup

Kilder:

  • Hastrup MB, Afdeling for Klinisk biokemi og farmakologi, Odense Universitetshospital, Rationel farmakoterapi nr. 5, 2016
  • Bauer, A.Z., Swan, S.H., Kriebel, D. et al. Paracetamol use during pregnancy — a call for precautionary action. Nat Rev Endocrinol (2021). https://doi.org/10.1038/s41574-021-00553-7
  • https://pro.medicin.dk

Om forfatteren

Læge siden 2015. Klinisk erfaring fra forskellige ansættelser – primært i gynækologien/obstetrikken. Mange interesser, herunder DIY-projekter, sejlads og rejser. Bor med kæreste på Nørrebro.

WordPress PopUp Plugin