Hvad er urinvejsinfektioner?
Man inddeler urinvejsinfektioner i øvre og nedre infektioner. De nedre infektioner er dem vi kender som blærebetændelse. Ved en blærebetændelse er der kommet en infektion i blærens eller urinrørets slimhinde. De hyppigste bakterier der kan give blærebetændelse kommer ofte fra barnets tarmsystem , hvor de vandrer op gennem urinrøret til blæren. Nogle vira og svampe kan også give blærebetændelse, men dette er sjældent.
De øvre infektioner kaldes nyrebækkenbetændelse. Her er der tale om en infektion længere oppe i urinvejene, det vil sige: urinlederne som fører urinen fra nyrene til blæren, nyrenes hulrum eller selve nyrevævet. Øvre urinvejsinfektioner kan også stamme fra bakterier, som er blevet transporteret med blodet til nyrerne.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne på urinvejsinfektion hos børn afhænger meget af barnets alder, og om der er tale om en blærebetændelse eller en nyrebækkenbetændelse.
Ligesom for voksne er symptomerne på en blærebetændelse hos større børn: hyppig vandladning, svie ved vandladning, påvirket almen tilstand eller inkontinens. Urinen kan ændre lugt, men dette kan også skyldes fødevarer og medicin.
Mindre børn kan bl.a. have mavesmerter, opkastning, manglende vægtstigning og nedsat appetit. Ofte er barnet mere påvirket, hvis infektionen har spredt sig til en eller begge nyrer. Her kan der opstå smerter i flanke og ryg, feber og påvirket almen tilstand.
Hos nyfødte og spædbørn er symptomerne ofte ukarakteristiske, som påvirket almen tilstand, gulsot, pirrelighed, opkastning, løs afføring, slaphed, bleghed og dårlig trivsel. Især hos spædbørn kan feber mangle, men feber kan nogle gange også være det eneste symptom på en urinvejsinfektion.
Hvorfor får man det?
Man ved, at vandladningsvaner kan påvirke risikoen for urinvejsinfektioner – sjælden vandladning øger mængden af bakterier og disses sammenvoksning til blæren. Også anatomiske forhold, herunder misdannelser: forhudsforsnævring, urinrørsforsnævring og tilbageløb fra blæren op i urinlederne er nogle velkendte årsager til urinvejsinfektioner
Nogle børn med urinvejsinfektion kan have tilgrundliggende forstoppelse. I disse tilfælde kan man som forældre hjælpe med at optimere væske- og vandladningsvaner. Børnene bør sidde med fødderne hvilende på underlaget, give sig god tid på toilettet og prøve at gå på toilettet flere gange i døgnet. Derudover kan man behandle forstoppelse med rigelig væske (1-1,5 L), øget indtag af fibre samt fysisk aktivitet, eventuelt suppleret med afføringsmiddel i samråd med egen læge.
Urinvejsinfektion kan heldigvis ikke smitte. Derfor skal børn kun holdes hjemme fra institution, hvis de har feber eller kræver ’særlig pleje’, som de fleste institutioner formulerer det. Størstedelen af institutionerne vil/må heller ikke give barnet antibiotika.
Efter spædbarnsalderen er det hyppigst piger der rammes af urinvejsinfektioner, fordi deres urinrør er kortere og tættere på endetarmen. Man anbefaler derfor piger at tørre sig forneden forneden forfra og bagtil for at undgå at få bakterier fra numsen frem mod urinrøret.
Hvordan undersøger og behandler man?
Får man mistanke om, at et barn har en urinvejsinfektion, starter man med at undersøge urinen. At indsamle en urinprøve, særligt på de mindste børn kan dog være en udfordring. Når det lykkes at få skaffet urinprøven, undersøges urinen ofte først med en urin-stix. En urin-stix er en lille strimmel papir, som dyppes i urinen og efter få minutter kan man se om der er tegn på infektion. Urinen kan desuden blive sendt til undersøgelse på laboratoriet, hvor man kan se om der er bakterier, og præcis hvilken bakterie der er tale om.
Har barnet feber eller udviser andre symptomer, kan det være nødvendigt at tage blodprøver på hospitalet.
Behandlingen af en blærebetændelse består af en antibiotikakur, som hos de fleste kan tages enten som mikstur eller tabletter hjemme. Ved mistanke om nyrebækkenbetændelse sker behandlingen på hospitalet med antibiotika i et drop.
Hos børn under 2 år behandler man altid en urinvejsinfektion som en nyrebækkenbetændelse. Der vil derfor også blive lavet andre undersøgelser på barnet bl.a. for at finde en mulig forklaring på infektionen og vurdere om der er kommet arvæv eller anden skade på nyrerne.
Vi håber, at I med dette indlæg er blevet lidt klogere på urinvejsinfektioner, og husk at kontakt læge hvis I er bekymret for jeres barn.
Kilder:
Skrevet af: Emilie Damgaard Brünner (Læge)
Redigeret af: Ole Haubjerg Nielsen (Læge) og Mimmi Torp (Læge)
