Aaaatjuuu! Vores søn nyser, næsen løber og øjnene klør. Igennem de første par år prøvede vi det meste medicin – øjendråber, næsespray, allergipiller og medicin mod astma. Og selvom han er en sej lille gut, er det svært for et barn at være med på den ret indgribende daglige behandling det kræver, for at lægge en dæmper på høfeberen. Derfor startede vi for et par år siden et forløb med hyposensibilisering. Selv om han stadig af og til har allergi i pollensæsonen, er det markant aftaget, så han ikke har behov for daglig allergimedicin længere.
Læs med om hyposensibilisering til børn og nogle af vores overvejelser for og imod.
Hvordan virker hyposensibilisering?
Når man har allergi, fejltolker kroppens immunforsvar et ellers fredeligt stof som farligt og overreagerer derfor. For at lære kroppen, at stoffet ikke er farligt, giver man gentagne gange en meget lille dosis af det stof barnet er allergisk for. Med tiden ‘vænner’ immunforsvaret sig til stoffet, og barnet vil opleve færre symptomer.
Det er princippet i det, man kalder ”hyposensibilisering” (som betyder at nedsætte følsomheden), ”allergisk immunterapi” eller ”allergivaccination”.
Der er udviklet to former for hyposensibilisering mod allergi – indsprøjtning og tablet. Hyposensibilisering virker både på symptomerne mens man får behandlingen og i de efterfølgende år. Og så kan det forebygge nye allergier og astma i at opstå – det er smart.
Hvem kan have gavn af hyposensibilisering?
De fleste børn med allergiske symptomer, kan behandles tilstrækkeligt allergimedicin eller ved at prøve at undgå det stof barnet er allergisk overfor.. Men hos nogle børn kan det være svært at nå helt i mål med en daglig, og ofte omfattende, behandling. Her kan hyposensibilisering overvejes. Det kan også give mening i de tilfælde, hvor barnet er meget generet af allergien på trods af medicin.
Til børn er der udviklet indsprøjtninger (fra 5 år) mod græs, birk, hund, kat, hest, bi, hveps og husstøvmider og tabletbehandling mod græs (fra 5 år) og husstøvmider (fra 12 år).
Sammen med din læge kan I finde ud af, om hyposensibilisering kunne være relevant for dit barn.
Hvordan gives det?
Indsprøjtninger: Almindeligvis skal barnet de første 15 gange have en indsprøjtning cirka hver uge. Her øges mængden af det stof barnet er allergisk overfor gradvist hver gang. Herefter når man ”vedligeholdelsesdosis” og så kan der gå længere og længere tid imellem indsprøjtningerne (4-8 uger imellem). Indsprøjtningerne gives som regel i bagsiden af overarmen, hvor medicinen sprøjtes ind under huden. Det er en ganske lille nål, så selve stikket er ikke slemt, men det spænder i huden når indsprøjtningen gives, og det kan gøre ondt. Behandlingen varer 3-5 år afhængigt af hvilken allergi der vaccineres imod.
Tabletter: Ved tabletbehandling skal barnet have en pille, som lægges under tungen, hver dag i tre år. Man starter op nogle måneder inden græssæsonen, for at nå at få bedst effekt. Behandlingen varer i 3 år.
Bivirkninger
Børn oplever færre bivirkninger end voksne. De mest almindelige bivirkninger ved indsprøjtningerne er rødme og kløe, der hvor barnet er blevet stukket. I den alvorlige ende er astmatilfælde og alvorlige allergianfald – på grund af den risiko skal man altid vente hos lægen 30 minutter efter indsprøjtningen.
Ved tabletbehandling er de mest almindelige bivirkninger kløe i mundslimhinden, især i starten af behandlingen.
Overvejelser som forældre
Ulemper: Det er ubehageligt at skulle stikkes – og det endda ofte. Det er tidskrævende at skulle til lægen hver uge de første 3-4 måneder! Det er dyrt. Måske er der bivirkninger?
Fordele: Man har fundet ud af, at skolebørn der har allergi – selvom den behandles – har nedsat livskvalitet og nedsat indlæringsevne. En allergivaccine vil forhåbentlig kunne lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten. Måske behandlingen også kan forebygge, at der udvikles nye allergier og astma. Og så nedsætter det behovet for medicin.
Læs også vores opslag om høfeber hos børn, og om hvordan man håndterer smertefulde procedurer hos børn, hvis du skal forberede dit barn på f.eks. en allergivaccination.
Kilder:
Institut for Rationel Farmakoterapi
Forfatter: Stine Foss (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge), Amanda Bjerre Andersen (læge)
Opdateret af Kim Foss (læge) august 2022
