I Danmark er der altid brug for unge raske mænd, der vil donere deres sæd. Er du eller din partner sæddonor, overvejer at blive donor, eller har du/I selv haft brug for en sæddonor? Læs med her og bliv klogere på processen.
Hvem kan modtage doneret sæd?
Donorsæd bruges ofte i situationer hvor mandens egne sædceller ikke er funktionsdygtige. Det kan f.eks. være pga. nedsat sædkvalitet, arvelige sygdomme eller tidligere kræftsygdom. Derudover kan donorsæd f.eks benyttes, hvis lesbiske par eller solo-mødre ønsker at opnå graviditet.
Hvem kan donere sæd?
For at blive sæddonor, skal en række krav være opfyldt:
- Du skal have god sædkvalitet
- Du skal være mellem 18 og 45 år
- Du må ikke have kendte arvelige sygdomme i nærmeste familie
- Du skal kende dit genetiske ophav
- Du er sund og rask fysisk og mentalt
Hvordan bliver man sæddonor?
Inden du kan blive sæddonor, skal du igennem en screeningsproces, som sikrer, at du er sund og rask, samt at du har en god sædkvalitet. Screeningsprocessen kan se forskellig ud afhængig af hvilken klinik du vælger. Et eksempel er følgende:
1. Når du har ansøgt om at blive sæddonor på din lokale klinik, skal du aflevere 1-2 sædprøver, som klinikken kan analysere. Hvis prøverne lever op til kravene for god sædkvalitet, vil du blive bedt om at udfylde et spørgeskema.
2. Du udfylder et spørgeskema om dit biologiske ophav. Det er nødvendigt for at sikre, at der ikke er nogle arvelige sygdomme hos dig eller din familie.
3. Du bliver kaldt til en samtale, hvor de juridiske dokumenter gennemgås. Du får information om at være sæddonor og har mulighed for at stille spørgsmål, så du føler dig velinformeret og tryg i processen. Til denne samtale skal du tage stilling til, hvilken sæddonorprofil du ønsker (se nedenfor).
4. Du vil få lavet en fysisk undersøgelse af en sundhedsfaglig, der sikrer, at der ikke er synlige tegn på sygdom, f.eks. kønssygdomme. Dit blodtryk bliver målt, du får taget en blodprøve, og du skal aflevere en urinprøve.
Hvis du bliver godkendt som sæddonor skal du efter de første 10 donationer aflevere endnu en blodprøve og urinprøve. Dette er for at sikre, at du fortsat er sund og rask.
Du kan donere sæd flere steder i landet, f.eks Cryos International, European Spearmbank samt Skejby Cryobank.
De forskellige muligheder for sæddonation
Anonym donor
Modtagerparret får besked om din basisprofil: højde, vægt, blodtype, alder, øjenfarve og hårfarve.
Anonym donor – ikke kontaktbar
Modtagerparret får besked om din basisprofil. Derudover kan du videregive oplysninger om f.eks. fritidsinteresser, erhverv osv.
Åben donation
Modtagerparret får besked om din basisprofil. Når børn, der er resultat af din donation, fylder 18 år, må de få besked om din identitet og kontakte dig.
Åben donation med udvidet profil
Modtagerparret får besked om din basisprofil. Derudover kan du videregive oplysninger om f.eks. fritidsinteresser, erhverv osv. Når børn, der er resultat af din donation, fylder 18 år, må de få besked om din identitet og kontakte dig.
Kendt donation
Du donerer sæd til en kvinde eller et par du kender.
Hvilken betydning har en sæddonation for dig?
- Man vil som donor aldrig kunne få juridiske forpligtigelser overfor børn, der er skabt med ens donorsæd.
- Man modtager en kompensation på 200-500 kroner pr donation.
- Man kan donere op til 3 gange om ugen.
- Man modtager ikke yderligere godtgørelse for transport eller tabt arbejdsfortjeneste.
- Man må i Danmark maksimalt donere sæd til 12 familier (reglerne kan være anderledes i udlandet).
Kilder
Hospitals enhed Midt – fertilitetsklinikken
Regionshospitalet Horsens – fertilitetsklinikken
Forfatter: Læge Sophie Brinck Andersen
Redigeret af: Katrine Jørgensen
