Læger Formidler
Du læser lige nu

Kløende udslæt

1
Tryg i livet infoblog

Kløende udslæt

kløende udslæt

Alle kender det, når man vågner og det klør så meget, at man får lyst til at save den pågældende legemsdel af – men før du i desperation ringer til 112 og sender bud efter ambulance, så læs denne korte artikel om de mest hyppige årsager til kløende udslæt. 

Åh nej – hvorfor klør det? 

Der kan være mange årsager til, at man får kløe og/eller udslæt, men heldigvis er langt de fleste ufarlige. Alligevel er kløe eller udslæt nok én af de hyppigste grunde til, at man opsøger egen læge.  Kløen kan være så voldsom, at folk ikke kan klare deres arbejde eller får søvnproblemer. Et udslæt er ikke nødvendigvis kløende, og omvendt klør det ikke altid ved et udslæt. I dag kaster vi et blik på denne frustrerende kombination og giver nogle tips til, hvad man selv kan gøre, og hvornår man skal søge hjælp. 

Overordnet set er der tre årsager til kløende udslæt: 

  1. Infektioner: Der findes forskellige infektioner med virus, bakterier, svampe eller parasitter, som giver hudforandringer – fx skoldkopper eller fnat (pøj). 
  2. Allergier: Allergifremkaldende stoffer kan udløse kløende eksem.
  3. Hudsygdomme: Her kan årsagen til udslæt være en sygdom, som giver kløende hudforandringer, der ikke kan smitte andre – fx børneeksem (også kendt som atopisk dermatit), akne eller psoriasis.

Vidste du, at tør hud i sig selv kan give rødme og kløe – især hos ældre? Dette skyldes hverken infektion eller hudsygdom, men man skal passe på med at give efter og klø for meget! Man kan nemlig få små rifter i huden, hvor bakterier kan trænge ind og give infektion, som kan forværre hele situationen. Derfor er det altid en god idé at have fugtighedscreme liggende i skabet –  især om vinteren. Fugtighedscreme beskytter huden mod kolde temperaturer og den lave luftfugtighed i vinterhalvåret. 

Er det farligt at have kløende udslæt? 

For mange er det rigtig svært at vurdere, om de skal gå til egen lægen, når de får et kløende udslæt. Man undgår det måske, fordi man ikke vil spilde lægens tid med noget, der kan virke banalt, eller fordi man har travlt på arbejdet. Derfor kan mange sidde tilbage og være i tvivl om, hvordan man skal behandle kløende udslæt, og hvornår det faktisk er vigtigt at bestille tid. Her er nogle situationer, hvor det kan være en god idé at gå til sin egen læge:

  • Årsagen til udslættet er ukendt  og det er fortsat tilstede efter flere dage/uger uden spontan bedring.
  • Der er voldsom kløe, som ikke kan afhjælpes med fx fugtighedscreme.
  • Man får andre symptomer såsom åndenød, feber, smerter eller hævelse i halsen.
  • Udslæt, der spreder sig hurtigt .

Eksempler på hyppige årsager til kløende hudforandringer – og hvad man selv kan gøre

Nældefeber: Opstår akut og giver af blege hævede områder på huden. Disse kaldes kvadler. Nældefeber kan fx være udløst af medicin, fødevarer, kulde eller infektioner, men ofte finder man aldrig ud af, hvad årsagen er. Hvis hævelsen kommer i mundhulen eller læberne – især hvis man samtidig får åndenød – skal man straks søge lægehjælp. Nældefeber behandles ved at fjerne den udløsende årsag og ved indtag af antihistamin, som også dæmper kløen. 

Eksem: Giver tør, rød, kløende og skællende hud. Eksem er en fællesbetegnelse, som dækker over en inflammation i huden. Der findes fx børneeksem, som også kaldes atopisk eksem eller astmaeksem, og det drejer sig om en arvelig form for overfølsom hud. Derudover findes kontakteksem, hvor årsagen til inflammation i huden fx er vådt arbejde, sæber, desinfektionsmidler eller olier. Den basale behandling af eksem er fugtighedscreme og hudpleje, men det kan blive nødvendigt at behandle med creme som indeholder binyrebarkhormon. 

Fnat/scabies: Her er årsagen til det kløende udslæt en mide, som graver gange i huden og lægger æg. De fleste får små røde prikker, som klør rigtig meget især om natten. Der forekommer oftest udslæt mellem fingrene og omkring håndleddet, men det kan i princippet forekomme på hele kroppen. Miden kan overføres fra person til person ved tæt kontakt. Fnat behandles ved at følge omhyggelige hygiejneregler og ved brug af en speciel creme eller tabletbehandling.  

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af kløende udslæt og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Forfatter

Læge Susanne Ryther

Redaktion

Læge Monika Calov

Følg os