Læger Formidler
Du læser lige nu

Lussingesyge

37
Tirsdagsinfo

Lussingesyge

Lussingesyge

Hvad er lussingesyge?

Lussingesyge er en børnesygdom, som skyldes infektion med en virus, der hedder parvovirus. Infektionen rammer som regel børn i førskolealderen, men voksne kan også blive smittet og bliver som regel lidt hårdere ramt. Navnet lussingesyge skyldes, at sygdommen kan kendes på et rødt udslæt, der starter på kinderne – det er dog ikke alle, som får dette udslæt.

Sygdommen er mild og ufarlig for de fleste børn. Den starter med milde influenza-lignende symptomer en uge efter at man er blevet udsat for smitte. Her kan man få feber, hovedpine, ondt i halsen, hoste og mavesmerter. Nogle har også ondt i led og muskler. Så får barnet det lidt bedre nogle dage, og dernæst kommer udslættet. Først kommer det røde udslæt på kinderne – det ser næsten ud som om at barnet har fået en lussing eller to. Derefter kommer der et småprikket, ofte kløende, udslæt på krop, skuldre og arme. Hos nogle bliver udslættet ved med at komme og gå i uger til måneder, f.eks. kan det blusse op når man tager et varmt bad eller sveder. Der er mange smittede som kun har få eller slet ingen symptomer på lussingesyge.

Man bliver smittet via små dråber fra hoste eller nys fra den syge, eller ved kontakt med hænder eller genstande, som har luftvejssekret på sig. Når udslættet er kommet, smitter man ikke mere. Der er ikke nogen behandling for lussingesyge, og der findes heller ikke nogen vaccination.

Hvis du er gravid og måske har været udsat for smitte med lussingesyge

De fleste gravide der smittes med parvovirus under graviditeten, føder raske børn. Hvis man som gravid i første del af graviditeten smittes med lussingesyge, kan det dog øge risikoen for abort, blodmangel hos fosteret og i sjældne tilfælde fosterdød. 2 ud af 3 kvinder som bliver gravide, har allerede haft lussingesyge, mange uden at vide det. Når man først har haft det én gang, kan man ikke få det igen, da kroppen danner antistoffer mod virussen. 

Hvis du som gravid har været udsat for smitte med lussingesyge, bør du opsøge din egen læge, som nemt kan teste i en blodprøve om du har haft sygdommen tidligere eller om du måske har den nu, da der som sagt vil være antistoffer i blodet, som man kan måle på. Hvis din læge finder ud af at du er smittet, vil du blive viderehenvist til en specialafdeling på sygehuset, som vil følge dig tættere i graviditeten.

Hvis du som gravid arbejder i f.eks. en institution eller skole, hvor der er udbrud af lussingesyge, bør du få taget en blodprøve for om du har haft sygdommen tidligere. Hvis det viser sig at du aldrig har haft sygdommen, anbefaler Sundhedsstyrelsen at I på arbejdspladsen er ekstra opmærksomme på god hygiejne. Der er ikke grund til sygemelding. Nogle gange anbefaler man, at du får taget blodprøver jævnligt indtil udbruddet på dit arbejde eller dit barns institution er overstået.

Lægehjælp?

Som regel forløber infektionen helt fredeligt for børn, og hvis I som forældre ellers er trygge ved det, er der ingen grund til at søge lægehjælp. Hvis dit barn ikke drikker, eller har påvirket almentilstand, skal du søge lægehjælp. Se også SAFE!-cirklen om at vurdere barnets almentilstand her https://www.laegerformidler.dk/safe-cirklen/

Hvis du er gravid og mener måske at have været udsat for smitte, skal du kontakte din egen læge.

Institution

Når barnet ikke har feber mere og ellers har det godt igen, kan det komme i institution. Husk at fortælle i institutionen at dit barn har haft lussingesyge, så de kan informere eventuelle gravide ansatte eller forældre.

Forfatter: Stine Foss (læge)

Redigeret af: Malene Jepsen (læge)

Kilder: 

www.lægehåndbogen.dk

www.ssi.dk

Forfatteren

Læge siden 2015, skal være praktiserende læge. Har læge-erfaring fra lungeafdeling, psykiatri, demensudredning og almen praksis samt rigeligt mor-bekymringserfaring. Mor til to.

Follow @ Instagram