Den fri abort i Danmark havde 50-års jubilæum søndag den 1/10 2023. Måske har du hørt, at det lige nu debatteres, om tidsgrænsen for fri, provokeret abort skal rykkes fra 12. til 18. graviditetsuge. Vi, i Læger Formidler, følger denne debat tæt. I dette indlæg afdækker vi nogen af de myter, som er forbundet med provokeret abort i 1. trimester.
Indlægget er ikke et udtryk for en politisk holdning til, hvorvidt abortgrænsen skal flyttes eller ej, men skal ses som en fremstilling af tilgængelig statistik og viden på området.
Hvem har ret til provokeret abort?
Alle kvinder i Danmark har ret til fri, provokeret abort frem til udgangen af 12. graviditetsuge (11+6). Disse aborter kaldes provokerede 1. trimesteraborter og kan enten udføres medicinsk eller kirurgisk (læs vores indlæg om provokeret abort her).
Provokeret abort kan også udføres i 2. trimester frem til udgangen af 22. graviditetsuge (21+6). Ønskes en abort efter 12. graviditetsuge, skal man ansøge et såkaldt samråd om tilladelse. Du kan læse mere om provokeret abort i 2. trimester til sidst i dette blogindlæg.
Myte 1: ”Kvinder/par bruger i stigende grad abort som prævention”
Nej, det viser tallene ikke. Hvis man ser på provokerede aborter før uge 12 i Danmark gennem de sidste 20 år, er antallet faldet fra ca. 15.000 til 13.000 om året. Til sammenligning blev der i 1975 udført næsten 28.000 legale, provokerede aborter.
Myte 2: ”Kvinder/par udskyder i mange tilfælde beslutningen om abort til så tæt på abortgrænsen som muligt”
Det er der intet, der tyder på. Abortgrænsen har siden indførslen af fri abort ligget ved udgangen af 12. graviditetsuge (11+6). Alligevel bliver flere og flere provokerede aborter udført før 8. graviditetsuge (før 7+0). I 2001 blev kun 20% af provokerede aborter udført før 8. graviditetsuge, mens hele 63% blev udført før 8. graviditetsuge 2021 – altså en tredobling af meget tidligere provokerede aborter, selvom abortgrænsen, som nævnt, har været den samme i hele perioden. Samme tendens ses i Sverige, hvor abortgrænsen ligger ved udgangen af 18. graviditetsuge (17+6).
Der kan være tilfælde, hvor kvinden og/eller parret er i tvivl om, hvorvidt graviditeten er uønsket eller ej, og derfor kan have behov for længere betænkningstid, men generelt ønsker kvinder at afbryde en uønsket graviditet så hurtigt som muligt.
Myte 3: “Kvinder, der har fået foretaget en provokeret abort, har større risiko for psykisk sygdom efter aborten”
Du har måske hørt, at en provokeret abort kan forårsage varige psykiske mén. Men der er ingen forskning, der viser, at kvinder, der får foretaget en abort, har øget risiko for psykisk sygdom sammenlignet med før, de fik foretaget en abort.
En abort kan dog give en følelsesmæssig efterreaktion, og det er derfor vigtigt at vide, at der er hjælp at hente. Kvinder, der får foretaget en abort før udgangen af 12. graviditetsuge, bliver tilbudt to støttesamtaler – enten hos egen læge, hos Mødrehjælpen eller på hospitalet, hvor aborten er udført.
Får man udført en abort efter 12. graviditetsuge har man ret til psykologhjælp og kan blive henvist gennem egen læge (læs mere om psykoligsk støtte før og efter provokeret abort her)
Myte 4: ”Kvinder, der får foretaget en abort, har efterfølgende sværere ved at blive gravide”
Mange kvinder er bekymrede for at aborten efterfølgende medfører nedsat fertilitet. Dette er der ingen grund til at bekymre sig over. Forskning viser nemlig, at kvinder, der har fået foretaget provokeret abort, har bedre fertilitet end gennemsnittet, da de allerede har kunnet opnå en graviditet.
Hvis kvinden alligevel et eller flere år efter aborten oplever problemer med at blive gravid, skyldes det ikke den tidligere abort, men derimod andre faktorer som fx højere alder, anden partner osv.
Provokeret abort i 2. trimester
Provokeret abort i 2. trimester udføres fra 13. og frem til udgangen af 22. graviditetsuge (12+0 til 21+6). I den aktuelle abortlov, som har eksisteret siden 1973, skal kvinden/parret søge om tilladelse til en abort efter udgangen af 12. graviditetsuge (11+6). Ansøgningen behandles i et såkaldt samråd, som skal vurdere, hvorvidt kvinden skal have tilladelse til at få aborten udført. Samrådet består af tre personer; en gynækolog, en jurist og en psykiater eller socialmedicinsk læge. I det fleste tilfælde (95%) får kvinden tilladelse til at få udført aborten.
Der er 4 forskellige årsager til at ansøge om tilladelse til abort i 2. trimester:
- Alvorlig sygdom/alvorlige misdannelser hos fosteret
- Sociale årsager
- Graviditet efter voldtægt
- Graviditet, der vil medføre alvorlig sygdom hos moderen, hvis hun gennemfører den
Langt de fleste provokerede aborter i 2. trimester bliver udført pga. enten sygdom/misdannelser hos fosteret eller sociale årsager.
Gennem de sidste 20 år er en mindre og mindre andel af aborter blevet udført pga. sociale årsager og en større og større andel udført på grund af misdannelser hos fosteret. I 2021 blev knap 30% udført pga. sociale årsager og 69% pga. sygdom/misdannelser hos fosteret. Dette skyldes blandt andet, at vi bliver bedre og bedre til at diagnosticere alvorlige sygdomme og/eller misdannelser hos fosteret tidligere i graviditeten.
Få mere inspiration og viden
Læs mere om provokeret abort i læger formidlers blogindlæg her eller Sex og Samfunds indlæg her.
Hvis du vil vide mere om aborten historie i Danmark, kan du læse her.
Du kan også lytte til abortens historie her Podcast P1: Kvindernes kamp for egen krop
Forfatter: Læge Pauline Kromann Reim
Redigeret af: Læge Katrine Jørgensen, læge Cæcilie Weber Thomsen
Publiceringsdato: 05.10.2023
Kilder
DSOG guidelines – medicinsk 1. trimester abort
DSOG guidelines – kirurgisk 1. trimester abort
DSOG guidelines – 2. trimester abort
Dansk kvalitetsdatabase for tidlig graviditet og abort (TiGrAb). Årsrapport 2021/22.
https://www.sundhed.dk/content/cms/67/4667_tigrab-aarsrapport-2021_22_offentlig.pdf
Induced first-trimester abortion and risk of mental disorder.
Ugeskrift for læger – Tidsgrænsen for legal abort bør revideres.
https://ugeskriftet.dk/bfl/tidsgraensen-legal-provokeret-abort-bor-revideres
