Læger Formidler
Du læser lige nu

Polycystisk ovariesyndrom 

0
Trygge Maver Infoblog

Polycystisk ovariesyndrom 

Polycystisk ovariesyndrom, bedre kendt som PCOS, er en hyppig tilstand blandt danske kvinder i den fødedygtige alder. Det ses hos 5-10% af kvinder i Danmark, og eftersom det er en hyppig årsag til infertilitet, kan det få stor indflydelse på kvindernes livskvalitet. Selvom PCOS er en kronisk tilstand, aftager symptomerne ofte med alderen. Men der er meget man kan gøre selv for at holde den under kontrol og minimere påvirkningen af sit helbred.

Symptomer på PCOS

PCOS er kendetegnet ved, at der er flere små ægblærer i æggestokkene end normalt. Disse ægblærer producerer hormoner, så jo flere ægblærer, jo større produktion og frigivelse af hormoner. Blandt disse hormoner udgør mandligt kønshormon, testosteron, en stor andel. Dette medfører, at hormonsystemet forstyrres. De fleste med PCOS oplever derfor symptomer såsom en lang og uregelmæssig cyklus eller manglende menstruation, udeblevet ægløsning, og øget kropsbehåring, der er af mandlig karakter. Det kan være mørke hår under navlen, mellem brysterne, på inderlår, over overlæben, på hagen og ved tindingerne. Nogle kvinder oplever desuden stor sukkertrang, træthed, hedeture og uren hud/akne.  Hvis der ikke er nogle af de øvrige tegn på PCOS end et øget antal ægblærer, kan det være en normal tilstand uden øget helbredsrisiko. Det ses bl.a. hyppigt i puberteten. 

 PCOS er også forbundet med insulinresistens. Dette tilstand dækker over, at kroppens celler ikke reagerer så effektivt på insulin, som er nødvendigt for en effektiv blodsukkerregulering. Denne insulinresistens menes at være forårsaget eller forstærket af øget mandlig kønshormon og medfører at kvinder med PCOS har en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. Højt blodsukker øger hormonproduktion i ægblærerne, og det forværrer reguleringen af blodsukkeret endnu mere. På denne måde fortsætter det bare i en ond spiral. 

Udredning og behandling af PCOS

Der kan være andre forklaringer på en uregelmæssig eller udeblevet menstruation og ægløsning end PCOS. Det er derfor vigtigt at blive grundigt undersøgt for at finde den underliggende årsag til disse symptomer.

Undersøgelse og behandling for PCOS foregår som regel i et samspil mellem egen læge og en gynækolog. Lægen tager nogle blodprøver for at måle bl.a. koncentrationen af de hormoner, som ægblærer producerer,  og dernæst laves en ultralydsundersøgelse af livmoder og æggestokke. 

Ofte er livsstilsændringer i form af vægttab, kost og motion nok til at behandle PCOS. Det er derfor første skridt mod at holde sin sygdom under kontrol, og det vil også være den optimale behandling på lang sigt. 

Nogle kvinder har brug for medicinsk behandling til eksempelvis at opnå graviditet, få en regelmæssig cyklus eller til at øge følsomheden for insulin. Det kan lægen hjælpe med at vurdere.  

Årsagen til PCOS

Årsagen til PCOS er formentlig en blanding af arv og miljø. Vi ved eksempelvis, at der er 5 gange så stor risiko for at udvikle PCOS, hvis ens mor har PCOS. Dernæst er risikoen for PCOS også øget hos overvægtige kvinder formentligt pga. fedtcellernes produktion af østrogen og flere forskellige inflammatoriske signalmolekyler (dvs. stoffer som er kendetegnet ved betændelsestilstande). Normalt svinger østrogenniveauet i løbet af en menstruationscyklus, men hvis man har PCOS er det konstant forhøjet, fordi fedtcellerne og ægblærerne producerer og frigiver hormonet til blodet. Østrogen stimulerer livmoderslimhinden, så den bliver tykkere, og det medvirker til en uregelmæssig menstruationscyklus, hvor slimhinden pludseligt afstødes i form af en kraftig menstruationsblødning. 

Den uregelmæssige cyklus og manglende ægløsning er årsagen til at infertilitet er hyppigere, hvis man  har PCOS. Derfor vil fertilitetsbehandling i form af medicinsk hjælp til regulering af sin menstruationscyklus og til timing af befrugtning ofte have god effekt og mange opnår graviditet og fødsel af et rask barn.

Hvad kan man selv gøre?

Det gælder altså om at stoppe den onde spiral, hvis man vil mindske symptomer, infertilitet som følge af PCOS og mindske risikoen for at udvikle type 2 diabetes. Det kan man ved at øge cellernes følsomhed for insulin og mindske østrogenproduktionen. 

Og her skal man kigge på sin livsstil: vægt, kost og motion. 

Der er ikke videnskabeligt bevis for at en bestemt kost er bedre end en anden. I stedet er det bevist, at vægttab lindrer symptomerne, øger følsomheden for insulin, og øger chancen for at blive gravid. 

Man kan hjælpe kroppen med at øge følsomheden for insulin ved at reducere indtag af kulhydratrige fødevarer og vælge dem med et såkaldt lavt glykæmisk indeks. Det vil ofte også resultere i et vægttab. Fødevarer, som har et højt glykæmisk indeks, er tarmen længere om at fordøje, og derfor vil sukker fra et måltid med disse fødevarer passere fra tarmen til blodbanen langsommere end hvis måltidet bestod af fødevare med højt glykæmisk indeks (let-fordøjelige kulhydrater såsom lyst franskbrød, honning, cornflakes og søde sager). Disse råd minder meget om rådene til patienter med type 2 diabetes, for denne tilstand også er karakteriseret ved insulinresistens. Derfor vil kvinder med PCOS have samme gavn af at følge kogebøger til type 2 sukkersyge! Det store fokus i samfundet på diabetes gør, at udbuddet af kogebøger og fødevarer rettet til sukkersyge er stort – så det er bare med at udnytte, hvis man har PCOS. 

Fysisk aktivitet har også en meget positiv effekt på cellernes følsomhed for insulin. Det er derfor lige så vigtigt med fysisk aktivitet daglig i form af motion 30-60 min pr. dag med høj puls. 

Så er du klar til at tage sagen i egen hånd og teste om livsstilsændringer kan forbedre dit helbred og øge din livskvalitet? Mange oplever relativt hurtigt en væsentlig forbedring – måske det også kan motivere dig? 

Forfatter: Læge Caroline Nørgaard-Pedersen

Redigeret af: Læge Cæcilie Thomsen

Kilder

Harada M. Pathophysiology of polycystic ovary syndrome revisited: Current understanding and perspectives regarding future research. Reprod Med Biol. 2022 Oct 8;21(1):e12487. doi: 10.1002/rmb2.12487. PMID: 36310656; PMCID: PMC9601867.

http://ugeskriftet.dk/videnskab/low-carb-high-fat-lchf-kost-til-diaetetisk-behandling-af-type-2-diabetes-og-nonalkoholisk

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/svulster-og-cyster/polycystisk-ovariesyndrom/https://www.dietdoctor.com/low-carb/benefits/pcos