Du er til én af de mange graviditetsundersøgelser hos din egen læge eller hos jordemoderen, og i bakser med blodtryksmåleren. Du synes måske, at det er lidt besværlig med alle de undersøgelser. Det kan være, at du undrer dig over, hvorfor man tager blodtrykket, og hvad det kan betyde, hvis det er forhøjet? Læs med her for at få mere viden om årsager og risici til forhøjet blodtryk i graviditeten samt hvornår og hvordan det behandles.
Hvorfor får man forhøjet blodtryk i graviditeten?
Det kan der være mange årsager til. Der er forskellige tilstande, som øger risikoen for forhøjet blodtryk, fx. hvis man har haft forhøjet blodtryk i en tidligere graviditet, tidligere svangerskabsforgiftning, overvægt, sukkersyge, nyresygdom og fertilitetsbehandling med ægdonation. Forskning viser også at natarbejde i mere end 3 dage i træk disponerer til forhøjet blodtryk i graviditeten.
Er forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning det samme?
Nej, det er ikke ualmindeligt at blodtryksforhøjelse optræder alene. Det er derimod meget sjældent at have svangerskabsforgiftning med normalt blodtryk. Hvis man har forhøjet blodtryk, så har man desuden en øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning undervejs i graviditeten.
Forvirret? Det kan jeg godt forstå. Kort fortalt er blodtryksforhøjelse en sygdom for sig selv. Svangerskabsforgiftning er en tilstand hvor flere af kroppens organsystemer er påvirket med fx. forhøjet blodtryk samtidig med, at der kan være protein i urinen og/eller blandede symptomer såsom hovedpine, flimren for øjnene, osteklokke-fornemmelse, smerter i bryst eller mave. Svangerskabsforgiftning kan du læse mere om her.
Hvordan stilles diagnosen?
Det sande blodtryk er det blodtryk du har, når du er minimalt påvirket af fysisk og psykisk stress. Hvis dit blodtryk viser sig at være højt skal det følges op med flere målinger efter hvile. Er “hviletrykket” også forhøjet er diagnosen sikker.
Samtidig kender de fleste godt følelsen af at være lidt spændt eller bare særlig opmærksom, når man er til lægen eller på hospitalet. Blodtrykket kan stige bare af den grund. Dette kaldes ”white coat syndrome”. Hvis det ikke er muligt at afgøre, om dit sande blodtryk er forhøjet eller ej, vil du blive bedt om at måle blodtrykket hjemme. I nogle tilfælde kan hjemmeblodtryksmålinger også være en god måde at monitorere blodtrykket på.
Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk i graviditeten?
Hos langt de fleste er der ingen symptomer. Nogle oplever dog svimmelhed, hjertebanken, hovedpine og anstrengelsesudløst trykken for brystet. Allesammen uspecifikke symptomer, der også kan være tegn på noget andet end forhøjet blodtryk. Derfor anbefales det, at man indgår i graviditetsundersøgelserne, så det kan opdages hvis blodtrykket stiger.
Hvad er risikoen ved at have forhøjet blodtryk i graviditeten?
Hos langt de fleste er der ingen risici, fordi blodtrykket behandles, og man kan gennemføre en normal graviditet.
Hvis forhøjet blodtryk i graviditeten ikke behandles, har man øget risiko for hjertekarsygdom ligesom, når man ikke er gravid. Moderkagen er følsom overfor ubehandlet blodtryksforhøjelse. Det medfører øget risiko for væksthæmning hos fostret, for tidlig fødsel og i sjældne tilfælde moderkageløsning.
Skal der holdes ekstra øje med dig?
Hvis man har forhøjet blodtryk eller er i øget risiko for at udvikle det, kontrolleres blodtrykket hyppigt hos jordemoderen og egen læge. På den måde kan man justere i behandlingen, hvis der er behov for det. Kontrol af forhøjet blodtryk nedsætter risikoen for komplikationer. Det øger også chancen for at fange tegn på svangerskabsforgiftning, hvilket kvinder med forhøjet blodtryk har øget risiko for at udvikle. Du vil blive tilbudt ekstra graviditetsscanninger, hvor man kontrollerer at barnet løbende tager på. Ved meget højt blodtryk kan det være nødvendigt med indlæggelse.
Hvordan behandler man forhøjet blodtryk i graviditeten?
At tage medicin, udover vitaminpiller i sin graviditet, er der nok ingen, der har særlig meget lyst til. Men det kan være nødvendigt for at nedsætte risikoen for skade på dit barn og dig selv. Nogle gange er det nødvendigt, at man bruger flere forskellige blodtrykssænkende tabletter i kombination.
Er du kendt med forhøjet blodtryk og ønsker at blive gravid eller er gravid, så bør du kontakte din læge, da ikke alle typer blodtrykssænkende medicin er sikre at tage under en graviditet. Lægen vil derfor sørger for, at du får eller skiftes over til et sikkert alternativ.
Forsvinder det igen efter fødslen?
Det gør det hos de fleste. Hvis der bliver behov for behandling, så findes der blodtrykssænkende midler, som er sikkert, når man ammer. På lang sigt er risikoen for permanent blodtryksforhøjelse øget, hvorfor man årligt bør få målt sit blodtryk hos egen læge. Rygning er særlig skadeligt ved pågående eller tidligere forhøjet blodtryk. Derfor anbefales det ligesom i graviditeten, at man ophører med rygning.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Hold dig fysisk aktiv dagligt min. 30 min, træn mindst tre gange om ugen og spis grønt, groft og varieret – det forebygger både udvikling og forværring af forhøjet blodtryk.
- Husk dig selv på, at hos langt de fleste er det muligt at behandle blodtrykket og gennemføre en normal sikker graviditet.
- Får du fast blodtrykssænkende behandling så kontakt din egen læge i god tid – helst inden du bliver gravid og ellers så tidligt som muligt – så du får en sikker behandling under graviditeten.
- Følg den behandling du får tilbudt og kom til dine aftaler – det er det mest sikre for både dig og din baby.
- Søg læge! Hvis du oplever pludselig at få meget vand i kroppen, voldsom kvalme, kraftig eller tiltagende hovedpine, synsforstyrrelser, ondt i den øverste del af maven, åndenød eller ondt i brystet skal du have fat i en læge hurtigst muligt. Det kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning.
Vil du vide mere?
Læs mere om blodtryk i graviditeten på Patienthåndbogen.
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om tiden op til, under og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller hør vores podcast fra Trygge Maver.
Er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Behandlingsvejledning, Dansk Kardiologisk Selskab European Society of Cardiology
Behandlingsvejledning, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik
Forfatter: Læge Cæcilie Weber Thomsen
Redaktører: Læge Rebecka Hansen og Læge Camilla Klastrup
