Det er de færreste yngre kvinder, der overhovedet skænker det en tanke, at ens livmoder kan synke ned. Alligevel vil 50% af alle kvinder over 40 år, som har født, have en nedsunken livmoder. Det er dog meget varierende, hvor plaget en kvinde vil være af dette, og kun få procent har symptomer.
Hvad er en nedsunken livmoder, hvorfor opstår det, og hvordan kan det behandles? Læs med her.
Livmoderen er ”hvad-for-noget”?
Når bækkenbundens muskler, væv og sener er svækkede, er der risiko for at livmoderen kan synke ned i skeden. Dette kaldes for en nedsunken livmoder eller fremfald af livmoderen (på fagsprog kaldes det for uterusprolaps).
Oftest giver det ingen symptomer. I nogle tilfælde kan det give tyngdefornemmelse i skeden eller en fornemmelse af, at noget fylder i skeden og er ved at falde ud. I de allerværste tilfælde kan livmoderen ses i skedeåbningen, og der kan komme sår på slimhinden.
Andre symptomer kan være smerter i lænden, smerter ved samleje, gener ved gang og vanskeligheder, når man skal tisse eller af med afføring. Oftest tiltager symptomerne i løbet af dagen – særligt hvis man har stået op i længere tid. Nogle kan også opleve, at symptomerne forværres, når man hoster, er forstoppet eller ved hårdt fysisk arbejde.
Hvad kan ellers ”falde ned”?
Ud over livmoderen kan blæren, tarm og endetarmen også bule ned i skeden og, ligesom livmoderen, lave en prolaps. Hvis urinblæren buler ind i skedens forvæg kaldes det en cystocele. Hvis noget af tarmen synker ned mellem endetarm og skeden kaldes det en enterocele. Hvis endetarmen buler ind i skedens bagvæg kaldes det rektocele.
Det kan være svært at forstå, hvordan dette kan lade sig gøre, hvis man ikke har et overblik over anatomien. Der er gode illustrationer af de forskellige typer prolaps i Patienthåndbogens kapitel om “Nedsunken livmoder”. I resten af dette indlæg vil vi dog kun gå i dybden med nedsunken livmoder.
Årsager til nedsunken livmoder
Der findes forskellige årsager til, at vævet bliver svækket, så livmoderen falder ned. Vævet kan blive svækket efter mange graviditeter og langvarige, komplicerede fødsler med f.eks. ved brug af sugekop. Dog er det vigtigt at pointere, at det hovedsageligt er tiden under graviditeten, hvor man bærer på barnet inde i maven, der øger risikoen for nedsynkning, og at det er af mindre betydning, om man føder vaginalt eller ej.
Vævet bliver også naturligt svagere med alderen. Da østrogen er med til at styrke vævet, vil østrogenmanglen efter overgangsalderen også medvirke til en svagere bækkenbund. Hvis kroppen udsættes for stor vægtpåvirkning, som f.eks. ved højt BMI eller arbejde med mange tunge løft, er der ligeledes øget risiko for svækkelse af vævet. Gentagen påvirkning af bækkenbunden ved sygdomme med hyppig hoste eller ved hyppig forstoppelse kan også påvirke styrken i vævet.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles af en læge på baggrund af symptombilledet og ved en gynækologisk undersøgelse. Hvis der ikke ses en prolaps umiddelbart ved den gynækologiske undersøgelse, kan hoste eller brug af bugpressen fremprovokere eventuelle fremfald.
Hvad kan man selv gøre?
Knibeøvelser (bækkenbundstræning) er en effektiv måde at forebygge nedsunken livmoder, mens man er ung. Det kan også bruges som led i behandlingen, når man har fået en nedsunken livmoder, og hjælper til at undgå forværring.
Det kan være svært at lave knibeøvelser korrekt. GynZone har udviklet en app, hvor en fysioterapeut guider dig. Der kan også findes videoer på youtube.com. Det kan også være relevant at blive henvist til en fysioterapeut af ens egen læge, som kan hjælpe en med bækkenbundstræning.
Derudover kan det være relevant at forsøge at reducere relevante risikofaktorer, som f.eks. overvægt, forstoppelse eller mange tunge løft i dagligdagen.
Hvilken anden behandling kan man få?
Hvis livskvaliteten er forringet i væsentlig grad grundet konstant tyngdefornemmelse, problemer ved vandladning, afføring eller seksuelle problemer, kan der være indikation for at få anden behandling end blot knibeøvelserne. Følgende kan gøres efter aftale med din egen læge eller gynækolog:
- Lokalt hormontilskud: Ved gener i overgangsalderen kan lokalbehandling med østrogen i skeden hjælpe. Det kan gives som tabletter op i skeden eller som en hormonring, der skal ligge i skeden hele tiden og skiftes hver 3. måned. Hormontilskuddet vil give mere styrke og smidighed til vævet i skeden og derved hjælpe med at holde livmoderen på plads samt gøre, at man får mere ud af sine bækkenbundsøvelser. Derudover vil hormontilskuddet også mindske vandladningsgener og seksuelle gener.
- Ringbehandling: Til at hjælpe med at holde livmoderen på plads, kan man placere en ring lavet af blødt og vævsvenligt silikone dybt i skeden. Disse ringe findes i mange forskellige størrelser og former, så man kan vælge den, som hjælper bedst. Når den rigtige størrelse og form er fundet, vil man ikke kunne mærke ringen, når den sidder i skeden. Man skal være opmærksom på, at nogle ringe skal fjernes ved samleje. Derudover skal nogle ringe ud og skylles hver dag, mens andre kan ligge i skeden i 3 måneder ad gangen, før de skal tages ud og skylles. Dette gøres ofte ved din egen praktiserende læge. Her kigger man samtidig slimhinderne i skeden efter for at vurdere, om dine slimhinder kan tåle at have en ring liggende. For at undgå skader på slimhinderne i skeden anbefales det altid, at man anvender lokalt hormontilskud, som beskrevet ovenfor, hvis man har en ring placeret i skeden.
- Kirurgi: Hvis man har mange gener, og hverken har tilfredsstillende effekt af bækkenbundtræning, lokalt hormontilskud eller ringbehandling, kan operation være en mulighed. Dette besluttes i samråd med en speciallæge på området. Man kan foretage operationer som strammer vævet op, eller man kan overveje at fjerne livmoderen helt. Selvom man bliver opereret, vil der fortsat være behov for bækkenbundstræning resten af livet.
Få mere inspiration og viden
Ønsker du at finde mere information om, hvordan en gynækologisk undersøgelse foregår, så læs med på Trygge Kvinder infobloggen. Det kan også være, at du vil læse mere om een af risikofaktorerne for nedsunken livmoder, nemlig sugekop-fødsel, som du kan læse om på Trygge Maver Infobloggen.
Lyt også til vores Trygge maver podcast om bækkenbunden.
Forfatter: Læge Mette Ø. Thunbo
Indlægget er opdateret d. 14/09/2023 af læge Julie Juul Jørgensen
Redigeret af læge Anna Lando Talbot
Kilder:
Patienthåndbogen “Nedsunken livmoder”
Lægehåndbogen “Genital prolaps”
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks guideline “Prolaps”
