endometriose (1)
Trygge Kvinder blog

Endometriose – hvad er det? 

Mange kvinder har smerter i forbindelse med deres menstruation. For langt de fleste er disse smerter blot en del af at have menstruation, men for nogle skyldes smerterne en tilstand, der kaldes endometriose. Hvad er endometriose, og hvorfor får man endometriose? Læs med her og få svar på dette og meget mere.  

Hvad er endometriose, og hvorfor får man det?  

Endometriose er en kronisk sygdom, der ofte overses. Omkring 10-20 % af alle kvinder i den fertile alder har endometriose, men kun nogle af disse har symptomer og behøver behandling. Endometriose er en tilstand, hvor væv, der minder om livmoderens slimhinde, findes andre steder i kroppen – typisk på tarm, blære, æggestokke eller bughinde. 

Sandsynligheden for at have endometriose er ca. 7 gange større, hvis ens mor eller søster har endometriose. Altså kan endometriose være arveligt.  

Det vides endnu ikke præcis, hvordan endometriose opstår, men der er tre teorier:  

  1. Implantationsteorien: Den mest anerkendte teori af de tre.  
    Ofte føres en del af menstruationsblødningen ud gennem æggelederne og ud i bughulen i stedet for videre ned gennem skeden. Ved implantationsteorien mener man, at det menstruationsblod, som ender i bughulen, hos nogle kvinder sætter sig fast på andre organer som f.eks. æggestokke og tarm og udvikler sig til endometriosevæv. 

Denne teori kan dog ikke være forklaringen alene, da endometriose i sjældne tilfælde også ses før første menstruation og hos mænd. 

  1. Metaplasiteorien: Denne teori bygger på, at væv forskellige steder i kroppen af sig selv har ændret sig til væv, der minder om livmoderslimhindens. Når vævets celler ændrer sig fra en type til en anden, kaldes det metaplasi.  
  1. Metastaseteorien: Ud fra denne teori er endometriose opstået ved, at livmoderens slimhinde på et eller andet tidspunkt er blevet transporteret med blod- eller lymfekar rundt i kroppen, og herefter har placeret sig forskellige steder i kroppen, vokset og er blevet til endometriosevæv.  

Da endometriosevæv minder om slimhinden inde i din livmoder, påvirkes det også af det kvindelige kønshormon østrogen. Det betyder, at østrogen skal være til stede i kroppen for at endometriose udvikles. Da østrogenniveauet først stiger efter puberteten og forsvinder efter overgangsalderen, ses endometriose sjældent før puberteten og efter overgangsalderen.  

Hvad er symptomerne på endometriose?  

I de fleste tilfælde har man ingen symptomer på endometriose, hvorfor diagnosen ofte bliver stillet ved et tilfælde. Det hyppigste symptom er smerter ved menstruation, som kan variere i sværhedsgrad. Smerterne opstår, da endometriosevæv reagerer på de kvindelige kønshormoner på samme måde som slimhinden inde i din livmoder. Derfor vil endometriosevæv under menstruation bløde ud i bughulen, hvilket forårsager en lokal betændelsestilstand og smerter. Alt efter placeringen af endometriosevævet i kroppen, kan det udover smerter ved menstruation give smerter ved afføring, vandladning og samleje. Endometriosevævet forårsager også irritation, fordi det er placeret steder i kroppen, som det ikke er skabt til. Dette kan føre til dannelsen af arvæv og sammenvoksninger i bughulen, der også kan give smerter. Derudover kan endometriosevæv på dine æggestokke skabe cyster, som indeholder tykt og mørkebrunt blod, hvorfor disse cyster kaldes for chokoladecyster. Disse cyster kan bl.a. give tyngdefornemmelse i underlivet.  
Man er ikke klar over, hvorfor nogle kvinder har smerter ved endometriose, mens andre ikke har. Omvendt skal det også understreges, at det er ganske normalt at have smerter under menstruation uden, at der nødvendigvis er tale om endometriose. 

Hvordan stilles diagnosen endometriose?  

Hvis du er generet af store smerter ved bl.a. din menstruation og er i tvivl om, der kan være tale om endometriose, anbefales du at kontakte din læge. Din læge vil spørge ind til dine symptomer og muligvis lave en gynækologisk undersøgelse og tage nogle blodprøver for at udelukke andre mulige lidelser, som kan forklare generne. I nogle tilfælde kan du blive henvist til en gynækolog, som kan lave en ultralydsscanning gennem skeden, hvilket kan være med til at stille diagnosen – en ultralydsscanning kan dog ikke med sikkerhed udelukke, at man kan have endometriose.    

Ved mistanke om endometriose kan din egen læge opstarte behandling med p-piller uden pause eller hormonspiral, for at holde niveauet af østrogen nede samt smertestillende behandling. Hvis dette har effekt på smerterne, er det oftest ikke nødvendigt med yderligere undersøgelse. 

Ved manglende effekt af behandlingen kan en henvisning til kikkertundersøgelse og evt. MR-skanning blive nødvendigt. En kikkertoperation af din mave og underliv er den eneste helt sikre måde at stille diagnosen endometriose på. Udredning med MR-scanning kan komme på tale ved tarm- og blæresymptomer. Både kikkertoperation og MR-scanning er en specialistopgave og udføres kun i særlige tilfælde med meget svære symptomer, som er svære at behandle. Langt oftest stilles diagnosen ud fra din sygehistorie og evt. en ultralydsscanning gennem skeden.    

Påvirker endometriose ens fertilitet?  

Ca. 30-50 % af de kvinder, der får diagnosticeret endometriose, har problemer med at blive gravide. Det er ikke helt klart, hvorfor kvinder med endometriose har svært ved at blive gravide. En mulig teori er, at endometriosevævet skaber ubalance i underlivet, hvor ægget skal befrugtes. Derudover kan det arvæv, som endometriose skaber, lave sammenvoksninger af æggelederne, så ægget ikke kan føres til livmoderen for at sætte sig fast og blive til en graviditet. Du kan læse mere om udredning og behandling for infertilitet i vores indlæg her

Efter opnået graviditet, forløber graviditeten oftest som hos andre kvinder. Der er ikke øget risiko for graviditetstab eller graviditet uden for livmoderen. Det anbefales dog, at du informerer din læge om din graviditet tidligt i forløbet, hvis du er kendt med endometriose, da du i nogle tilfælde kan have brug for ekstra undersøgelser, f.eks. hvis din endometriose er meget spredt i kroppen med meget arvævsdannelse mellem dine organer.  

Kan endometriose behandles, og er det farligt?  

Endometriose er en kronisk sygdom og de fleste kvinder med symptomer vil opleve tilbagefald, hvis deres behandling ophører. Endometriose er i sig selv ikke farligt og behandles derfor kun, hvis der er symptomer. I yderst sjældne tilfælde kan endometriose dog vokse ind i andre organer, fx urinvejene, og lukke dem til, hvilket kan give problemer. Hvis behandling er nødvendig, foregår den ofte som et samarbejde imellem din egen læge og en gynækolog. Behandlingen inddeles i medicinsk og kirurgisk behandling.   

Den medicinske behandling består som tidligere nævnt af hormonbehandling og evt. smertestillende. Man anvender p-piller uden pause eller en hormonspiral for at stoppe menstruationsblødningen og holde niveauet af østrogen nede, som er årsag til smerterne ved endometriose (se afsnittet “Hvad er symptomerne på endometriose?”). Mod smerterne bruges panodil og NSAID (Ibuprofen, Ibumetin, Ipren). Hormonbehandling har rigtig god effekt hos mange, der efterfølgende oplever bedring af generne. 

Hvis den medicinske behandling ikke har tilstrækkelig gavnlig effekt, kan kirurgi blive nødvendigt. Dette sker kun sjældent. Kirurgisk behandling anbefales f.eks. hvis du er generet af cyster på dine æggestokke (chokoladecysterne) eller ved mistanke om store sammenvoksninger/arvæv imellem organerne i din bughule. Der vil typisk være tale om en kikkertoperation. Kirurgi kan have en positiv effekt på smerterne hos patienter med udbredt endometriose. Dog ses der ofte tilbagefald af symptomerne og langtidseffekten af behandlingen er dårligt kendt. Dog ved man, at opstart af medicinsk behandling efter operation er vigtig ift. at forbygge tilbagefald.  

Regelmæssig motion kan for nogen også være med til at mindske smerterne. Ikke-medicinske tiltag som fx varmepuder har også gavnlig effekt hos mange. 

Endometriose kan altså være alt fra en tilfældig fundet tilstand til en kronisk sygdom med store invaliderende gener. I svære tilfælde kan endometriose reducere livskvalitet hos den ramte person. Dog oplever mange god effekt af behandlingen, og kan leve et nær-normalt liv uden alt for store gener. Hvis man oplever underlivssmerter, der påvirker ens dagligdagsfunktion og livskvalitet, er det derfor vigtigt ikke bare at acceptere smerterne, men at opsøge hjælp hos sin læge. 

Få mere inspiration og viden 

Find flere indlæg fra Læger Formidler på Trygge kvinder infoblog. F.eks. kan du læse om Myter om p-piller eller Smerter ved sex 

Forfatter 

Læge Julie Juul Jørgensen  

Redigeret af: Læge Pauline Kromann Reim 

Publiceringsdato: 20/10/22 

Fagligt opdateret d. 16/01/25 

Læge: Line Jenny Brink, læge 

Redigeret af: Emilie Vester Engel, læge 

Billede af Yuris Alhumaydy fra Unsplash 

Kilder 

Patienthåndbogen – endometriose 

Lægehåndbogen – Endometriose 

Bog: Obstetrik og gynækologi, Lawrence Impey og Tim Child, 3. danske udgave  

Læge siden juni 2019. Jeg har erfaring fra både almen praksis og kirurgiske specialer. Jeg har en interesse for særligt kvindesygdomme og fødsler med fokus på fertilitetsbehandling. Er på nuværende tidspunkt ansat på Afd. for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg. Jeg er bosat i Aarhus sammen med min kæreste.