Grænseoverskridende og intimt? Ubehageligt, måske endda smertefuldt? Tankerne og bekymringerne kan være mange inden en gynækologisk undersøgelse hos lægen. For selvom det er noget stort set alle kvinder på et tidspunkt skal igennem, er det de færreste, der helt vænner sig til det. Men hvornår er sådan en undersøgelse relevant? Hvad kigger lægen egentlig efter? Kan man tillade sig at sige stop? Og hvad kan gøres for at give dig en tryg oplevelse? Læs med her så du er forberedt bedst muligt inden dit næste besøg hos lægen eller gynækologen.
Hvornår skal man have lavet en gynækologisk undersøgelse?
En undersøgelse af underlivet både udvendigt og indvendigt kan være relevant i mange sammenhænge. Inden undersøgelsen vil lægen spørge til dine symptomer for at finde ud af, om den gynækologiske undersøgelse er nødvendig. Det kan fx dreje sig om mavesmerter, blødningsforstyrrelser, svie eller kløe i underlivet. Det kan dog også være relevant, selvom du ikke oplever symptomer eksempelvis i forbindelse med screening for livmoderhalskræft eller ved rådgivning om prævention. I nogle situationer kan man opleve, at det er en anden sundhedsprofessionel end en læge, der foretager undersøgelsen. Det kan fx være en jordemoder eller sygeplejerske, som er ansat hos din egen læge.
Hvordan foregår det, og hvad ser lægen efter?
Lægen vil først informere dig om, hvad der skal ske, og om der skal tages prøver fra underlivet. Hvis det er første gang, kan lægen også vise dig de instrumenter, man bruger til undersøgelsen. Der vigtigt at huske, at det er frivilligt, om man vil undersøges. Det er for de fleste et følsomt område på kroppen. Undersøgelsen kan medføre ubehag og smerter, selvom det forsøges undgået. Man kan til enhver tid sige stop og bede lægen afbryde undersøgelsen eller stoppe op for at holde pause, indtil man er klar igen. Der er ofte en god grund til at undersøgelsen skal foretages. Afbrydes den, kan det derfor i nogle situationer have betydning for behandlingen. Ofte kan undersøgelsen dog udsættes til en anden gang, uden det får betydning. Tal med lægen om mulighederne, hvis I vælger at afbryde undersøgelsen.
Selve undersøgelsen foregår på et gynækologisk leje – en slags briks med særlige fodstøtter. Den gynækologiske undersøgelse består af tre trin. Først vil man kigge på de ydre kønsorganer for at se, om der er tegn til sygdom. Hvis du har lyst, kan man benytte et spejl, så du også kan følge med. Dernæst vil lægen undersøge dig indvendigt ved hjælp af et særligt instrument kaldet et spekel. Disse findes i flere størrelser, og typer. Man vælger det, der passer til dig. Dette kan være af plastik eller metal og smøres ind i gel, inden det føres op. Det kan derfor virke koldt. Speklet kan åbnes lidt, så lægen kan se din nederste del af din livmoder og livmoderhals. Herfra kan det være nødvendigt at tage prøver. Til sidst vil lægen mærke efter indvendigt i skeden med to fingre og den anden hånd fladt på din mave. Herved kan man vurdere størrelsen på din livmoder og mærke dine æggestokke. Når undersøgelsen er overstået, og du har fået tøjet på igen, vil lægen gennemgå fundene fra undersøgelsen med dig.
Hvis du får lavet den gynækologiske undersøgelse hos en gynækolog vil man desuden undersøge din livmoder og æggestokke indefra. Dette gøres ved hjælp af en særlig ultralydsscanner, som føres op i skeden. Du kan mærke scanneren, men det gør som regel ikke ondt.
Er der noget, jeg kan gøre for at forberede mig til en gynækologisk undersøgelse?
At du har læst med indtil nu er et godt skridt på vejen. Det hjælper nemlig at vide lidt om, hvad der rent praktisk foregår, og hvad man kan forvente. Det kan være en god ide at iføre sig en lang T-shirt eller en nederdel, der kan trækkes op, så man slipper for at føle sig mere blottet end nødvendigt. Man kan godt få foretaget en gynækologisk undersøgelse selvom man har menstruation. Der er dog nogle undersøgelser, fx celleskrab, hvor det er bedst, at du ikke har menstruation.
Hvis du er nervøs eller tidligere har haft ubehagelige oplevelser, er det en god ide, at du inden undersøgelsen deler dine bekymringer med lægen. Det kan hjælpe at tale åbent om sine tanker, og lægen vil kunne tage ekstra hensyn. I kan fx. sammen lave en aftale om, at du siger fra, hvis noget er ubehageligt, eller du har brug for en pause. På den måde er det dig, der styrer tempoet, og det kan give en vis tryghed. Nogle synes også, det kan være en hjælp at have en veninde eller mor med som støtte. Det er vigtigt, at du får en god oplevelse med undersøgelsen uden at få overskredet dine grænser, føler dig informeret og er med i processen.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler. Det kan være at følgende emner er særligt relevante for dig Screening for livmoderhalskræft, Smerter ved sex, Menstruationssmerter & Endometriose, Menstruationsmyter eller Myter om overgangsalderen.
Det kan også være, at du er interesseret i at læse om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Kilder
Forfatter: Læge Jeanett Nielsen
Redigeret af: Læge Mette Østergaard Thunbo, Læge Cæcilie Weber Thomsen
