Læger Formidler
Du læser lige nu

Blodfortyndende medicin

32
Tryg i livet infoblog

Blodfortyndende medicin

Blodfortyndende Medicin

”Hvordan kan det være at min nabo tager blodfortyndende medicin selv om hun aldrig haft en blodprop og jeg skal kun have det i de næste 6 måneder efter jeg fik en blodprop i mit højre ben? Desuden skal min kone tage det resten af sit liv efter at hun fik den der ballonudvidelse i hjertet sidste år – kan det virkelig være rigtig? ”  

Årsagerne til at man skal spise blodfortyndende medicin er mange, og hvis du synes det er lidt forvirrende, er du ikke alene. Det findes nemlig over ti forskellige slags blodfortyndende medicin. Hvilken type du skal have og hvor lang tid du skal tage det, afhænger af en række faktorer. Din læge kan hjælpe dig med, hvilken slags der er bedst egnet til dig. Det kan dog alligevel være rart selv at vide hvorfor du skal tage blodfortyndende, hvor lang tid du skal tage det og om det kan være  rigtigt at du skal tage flere forskellige slags (det kan det nemlig godt være!).

I dagens blogindlæg prøver vi at gennemgå de ting, som mange gange kan være forvirrende når man taler om blodfortyndende, samt de ting der er specielt vigtige at huske på, hvis du eller en af dine nære tager blodfortyndende medicin.

Ikke alle blodfortyndende er ens

Vidste du at det findes flere typer af blodfortyndende medicin, og at de virker i blodkarrene på helt forskellige måder?

Normalt har kroppen sit eget balancerede system, der sikrer at blodet størkner hvis man bløder. Desuden er der også et system,der virker modsat, nemlig ved at opløse små blodpropper der kan dannes i kroppen. Ved forskellige hjerte- og karsygdomme kan systemet være i ubalance, og der kan være brug for at bremse det system, som får blodet til at størkne.

Blodfortyndende medicin deles op i to hovedgrupper – antikoagulerende og trombocythæmmende medicin.

1. Antikoagulerende

Denne type medicin er til at forebygge eller behandle blodpropper i venerne. Når man får blodpropper her er det ofte på grund af nedsat cirkulation. Antikoagulerende medicin påvirker størkningsmekanismen i blodet, ved at hæmme forskellige trin i den såkaldte ‘koagulationskaskade’- en kompliceret mekanisme med en række reaktioner i blodets forskellige bestanddele, som får blodet til at størkne.

Disse typer af blodfortyndende gives oftest til dem som har haft blodprop i benet, armen eller lungerne, og til personer med forkammerflimmer. De almindeligste præparater er opdelte i de to undergrupper:

  • Vitamin K hæmmere, såsom Marevan, Warfarin & Marcoumar
    Denne type medicin hæmmer vitamin K som er en del i aktiveringen af koagulationskaskaden
  • Direkte orale antikoagulantia (DOAK (også kaldet NOAK – nye orale antikoagulerende), medicin med en direkte hæmmende virkning på en enkelt koagulationsfaktor, såsom Xarelto, Pradaxa, Eliquis og Lixiana.

Der er fordele og ulemper ved begge typer antikoagulerende, og visse sygdomme kræver en bestemt type. Derfor er det vigtig at spørge sin læge om hvilket præparat der er bedst egnet til dig.

2. Trombocythæmmende

Disse medikamenter virker i pulsårerne, arterierne, som er de kar som fører blodet fra hjertet ud i kroppen. De virker ved at hæmme blodpladerne, som også kaldes trombocytter. Ved at hæmme blodpladernes evne til at klumpe sammen får man den ønskede blodfortyndende evne. Derfor bruges denne type af blodfortyndende til dem som har tegn på åreforsnævring, eller til de som har haft blodpropper i hjertet eller visse former for blodprop i hjernen. Disse typer blodpropper skyldes  nemlig en øget aktivering af blodpladerne, som medfører en delvis eller total lukning af blodkarrene.

De almindeligste præparater er: Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre), Brilique (ticagrelor), Effient (prasugrel) & Plavix (clopidogrel).

Hvorfor skal jeg tage blodfortyndende?

Vidste du at nogle personer får blodfortyndende medicin, selvom de aldrig har haft en blodprop, og at dette er helt almindeligt?

Blodfortyndende medicin kan bruges i mange situationer, og det er nok derfor man godt kan blive lidt forvirret. Det bliver brugt både som forebyggende og helbredende, for eksempel:

For at opløse allerede dannede blodpropper i for eksempel ben og lunger (hvis man kun har haft én blodprop her, kan det være nok at tage blodfortyndende i en begrænset periode – spørg din læge)

Forebyggende behandling, hvis man har en øget risiko for at danne blodpropper, for eksempel ved forkammerflimmer, hvis man har begyndende åreforsnævring i hjertets kranspulsårerne eller hvis man har en mekanisk hjerteklap.

Forebyggelse af nye blodpropper, hvis man har haft en blodprop i hjertets kranspulsårer, eller hvis man har haft flere blodpropper i ben eller lunger,skal man ofte tage medicinen livslangt. Hvis man er under udredning for hjertesygdom, for eksempel fordi man har brystsmerter, kan lægen også anbefale at man tager en mild form for blodfortyndende i en periode, indtil man ved om om der er forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Desuden kan der nogle gange være behov for at tage flere slags blodfortyndende på samme tid. Dette kan virke voldsomt, men kan være nødvendigt for at forhindre dannelsen af nye blodpropper hvis man er i øget risiko – ofte i en begrænset periode.

Hold øje! Din håndkøbsmedicin kan også være blodfortyndende

Selv om det kan være at du har brug for blodfortyndende medicin på recept, findes der andre præparater som kan forstærke dens virkning. Dette er især vigtigt hvis man står overfor en operation. Hvis du tager blodfortyndende medicin, kan det derfor kan det være en god ide at være opmærksom på følgende:

Naturmedicin

Fiskeolie, kan forstærke antikoagulerende medicins virkning, men kun hvis man tager meget høje doser. Alligevel anbefales ofte at holde pause med kapslerne før operation.

Hvidløgskapsler, der findes mistanke om at disse også kan forstærke den blodfortyndende effekt, men man ved stadig ikke hvor meget. Det anbefales derfor for sikkerheds skyld at holde pause med dem en uge før operation.   

Der findes mange andre typer naturmedicin, og hvorvidt og hvor meget de påvirker receptpligtig medicin, er stadig usikkert. Det er dog vigtigt at du ALTID spørger din læge før du begynder tage et nyt præparat, og at du informerer lægen om det du tager, når du skal opereres.

Smertestillende håndkøbsmedicin

Ibuprofen (og andre NSAID-præparater) og medicin som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. Kodimagnyl) har begge en vis blodfortyndende effekt, da de hæmmer blodpladernes evne til at klumpe samme. De skal derfor bruges med forsigtighed, specielt hvis du også tager blodfortyndende medicin.

Fødevarer og alkohol

Kål, broccoli, spinat og lever, er mad som alle indeholder meget vitamin-K. Derfor kan disse fødevarer nedsætte nogle typer  antikoagulerende medicins virkning.

Alkohol kan medføre en øget effekt af blodfortyndende medicin, og dermed øge risikoen for blødninger.

Ovenstående påvirker fremfor alt det antikoagulerende medicin Warfarin, men har ingen effekt på DOAK/NOAK-præparater.

Den kedelige side

Der er desværre en risiko for bivirkninger ved alle slags medicin, og dette gælder også blodfortyndende medicin. I Danmark er der over 580 0001 personer som er i behandling med mindst en type blodfortyndende medicin. For de fleste er det helt uproblematisk, men ikke for alle, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på bivirkninger.

Da medicinen hæmmer blodets evne til at størkne, er der en øget risiko for blødninger. Det er derfor vigtigt at man altid informerer om sin behandling før operation, og at man kontakter en læge hvis man falder og slår sit hoved.  

Andre almindelige bivirkninger er:

  • Diarré, mavesmerter, kvalme, mavesår
  • Næseblod
  • Blod i afføringen, blod i urinen
  • Blå mærker
  • Leverpåvirkning
  • Nyrepåvirkning
  • Åndenød (specielt ved behandling med Brilique)

Fortæl altid din læge eller tandlæge, at du tager blodfortyndende medicin. Hvis man skal opereres skal man nogle gange holde pause med medicinen flere dage op til operationen. Men man skal altid opveje risikoen ved at holde pause, med risikoen ved at fortsætte. Dette er aldrig et valg du står med alene – spørg altid din læge. 

 Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et overordnet billede af blodfortyndende og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl. 

1 Information fra /medstat.dk

Gode links hvis du vil vide mere

https://sundhed.dk

hjerteforeningen.dk

http://min.medicin.dk

Forfatter:

Hanna Ratcovich, læge, ph.d.-studerende indenfor Hjertemedicin 

Redaktion:

Anneline Seegert, læge

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os