Hvorfor vil sundhedspersonalet gerne kende din blodtype, når du er gravid? Det er fordi, at i nogle tilfælde kan den gravides immunsystem reagere og angribe fosterets røde blodlegemer pga. dannelse af antistoffer. Dette kan skyldes en bestemt forskel på rhesus-blodtyperne mellem mor og barn og kan i alvorlige tilfælde give blodmangel hos barnet. Læs med her og find ud af, hvordan blodtypeimmunisering diagnosticeres, behandles og hvilke konsekvenser, det kan have for barnet.
Hvad er egentligt antigener og antistoffer?
Antistoffer er måske noget, du har hørt om i forbindelse med corona-pandemien og smitteopsporing. En central del af vores immunsystem er dannelsen af antistoffer. Der produceres antistoffer, når celler fra immunsystemet møder fremmede molekyler. Hvis immunsystemet på et senere tidspunkt møder de samme molekyler igen, vil det frigive disse antistoffer og udløse en reaktion fra immunsystemet. Dette vil bekæmper de fremmede molekyler. Formålet med dette er, at kroppen kan forsvare sig mod infektioner og andre skadelige udefrakommende molekyler.
Hvad betyder blodtypeimmunisering og hvordan opstår det?
I graviditeten kan det nogle gang give problemer, at kroppen danner antistoffer. Det er fordi, man er gravid med et foster, som ikke er kendt af immuncellerne i den gravides krop. I blodet findes der røde blodlegemer, som er de celler, der transporterer ilt rundt i kroppen. På overfladen af røde blodlegemer findes proteinet rhesus D. Hvis man har rhesus D på overfladen af sine røde blodlegemer, så er man “rhesus positiv”, og hvis ikke har, så er man “rhesus negativ”. Det er medfødt, om man er den en eller anden rhesus-type. Det vil sige, at hvis man som “rhesus negativ” er gravid med et “rhesus positivt” foster, kan man risikere at danne antistoffer mod rhesus D-proteinet på fostrets røde blodlegemer. Det vil medføre, at de røde blodlegemer ødelægges og det kan give fosteret blodmangel. Det kaldes også for rhesus blodtypeimmunisering.
Røde blodlegemer fra den gravides og fostrets blodcirkulation burde i princippet være helt opdelt. Det er, fordi moderkagen fungerer som en barriere og er en “transport station” for næringsstoffer og affaldsstoffer mellem mor og foster. Men små mængder af blod fra fosteret kan godt blandes med blod fra mor. Det kan ske i forbindelse med små blødninger i moderkagen under graviditeten eller i forbindelse med fødslen. Rhesusimmunisering er heldigvis meget sjældent i Danmark, da man er opmærksom på det allerede tidligt i alle graviditeter.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved den første graviditetsundersøgelse hos egen læge tilbydes alle gravide at få taget en blodprøve for at bestemme den gravides blodtype og tilstedeværelsen af antistoffer. Hvis den gravide er “rhesus negativ”, vil man tage en ny blodprøve ved den anden graviditetsundersøgelse hos egen læge. Det er for at se, om der er udviklet antistoffer og for at bestemme barnets blodtype. Hvis fosteret også er “rhesus negativt”, har det ingen betydning for graviditeten. Hvis fosteret derimod er “rhesus positivt”, er der risiko for, at mor kan udvikle antistoffer mod barnets røde blodlegemer, hvorfor der tilbydes forebyggende behandling.
Hvilken betydning kan det have for barnet?
Hvis fosterets røde blodlegemer ødelægges af antistoffer fra moderen, kan fosteret udvikle blodmangel. Et nyfødt barn, som har været påvirket af antistoffer under graviditeten kan udvikle gulsot (gulfarvning af huden), når den er født. Den nyfødte skal nemlig selv udskille affaldsstoffer fra de ødelagte blodlegemer. Det kan i tilfælde af kraftig rhesus immunisering være svært. Det er årsagen til, at affaldsstofferne fra de ødelagte blodlegemer ophobes, og huden farves gul.
Hvordan forebygges rhesus blodtypeimmunisering?
Hvis en “rhesus negativ” gravid med et “rhesus positivt” foster ikke har dannet antistoffer ved anden graviditetsundersøgelse, kan rhesus immunisering forebygges ved to indsprøjtninger med “anti-D” omkring uge 29 og ved fødslen. Hvis en “rhesus negativ” gravid har en abort eller får et slag/stød mod maven efter graviditetsuge 8, giver man også en “anti-D” indsprøjtning. Det skyldes, at der i sådanne tilfælde er en lille risiko for sammenblanding af fostrets og den gravides blod. Det er ikke farligt for en “rhesus negativ” gravid at få disse indsprøjtninger.
Hvordan behandles rhesus blodtypeimmunisering?
Hvis en “rhesus negativ” gravid udvikler antistoffer i løbet af graviditeten, vil man undersøge, hvor meget antistof, der er dannet. Ved høj niveau af antistof vil den gravide følges med hyppige ultralydsscanninger og nye blodprøver. Hvis barnet udvikler tegn på blodmangel, så tilbydes den gravide en blodtransfusion til fosteret gennem navlesnoren ved hjælp af ultralyd. Blodtransfusionen skal nogle gange gentages flere gange.
Hvis en “rhesus negativ” gravid har antistoffer i blodet allerede ved første graviditetsundersøgelse ved egen læge, vil man umiddelbart efter bestemme blodtypen på fosteret. Hvis fosteret er “rhesus positiv”, så vil man planlægge hyppigere ultralydsscanninger for at holde øje med om barnets udvikler tegn på blodmangel. Der tages regelmæssige blodprøver for at holde øje med mængden af antistoffer i moderens blod. Barnets kan også her behandles med blodtransfusion om nødvendigt.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Forfatter: Læge Mette Thunbo
Redigeret af: Læge Mads Langager Larsen og læge Cæcilie Weber Thomsen
