Blodtypeimmunisering under graviditeten

Kender du din blodtype? Det vil din læge sikkert gerne vide, når du kommer til første lægetjek i forbindelse med en graviditet. Her bliver der taget en blodprøve, der viser både din blodtype, men også om du har nogle irregulære antistoffer i blodet. Men hvorfor er det vigtigt? Det skyldes, at gravide i nogle tilfælde kan danne antistoffer mod fosterets røde blodceller – en proces kaldet blodtypeimmunisering.

Hvilke blodtyper findes?

Helt kort fortalt kan man have blodtype 0, A, B eller AB, og disse blodtyper underinddeles i, om man er rhesus positiv eller negativ. Den mest almindelige blodtype i Danmark er blod A, rhesus positiv (A+).

Oversigt over blodtyper og procentvis hyppighed i den danske befolkning

Rhesus \ Blodtype	O	A	B	AB
Positiv	O+ (35%)	A+ (37%)	B+ (8%)	AB+ (4%)
Negativ	O- (6%)	A- (7%)	B- (2%)	AB- (1%)

Hvad er blodtypeimmunisering?

De røde blodlegemer udgør hovedparten af de celler, vi har i blodet. Deres vigtigste opgave er at transportere ilt fra lungerne og ud til alle dele af kroppen. På overfladen af de røde blodlegemer findes en gruppe proteiner kaldet antigener, som kroppens immunforsvar bruger til at kende forskel på kroppens egne celler og fremmede celler. Immunforsvaret danner antistoffer, som har til opgave at genkende og “bekæmpe” fremmede antigener. Når et antistof binder sig til et antigen, udløses en immunologisk proces kaldet immunisering. Når immunisering sker i blodet på baggrund af blodtypeantigener, kaldes det blodtypeimmunisering. Den hyppigste form for blodtypeimmunisering er rhesusimmunisering.

Rhesusimmunisering

Hvis man har rhesus-antigener på overfladen af sine røde blodlegemer, er man rhesus-positiv, og hvis man ikke har rhesus-antigener på overfladen af sine røde blodlegemer, er man rhesus-negativ. Hvis en rhesus-negativ kvinde er gravid med et rhesus-positivt foster, kan hun danne antistoffer mod fosterets røde blodlegemer. For at dette sker, kræves det, at den rhesus-negative mor eksponeres for fosterets rhesus-positive blod. Det kan f.eks. ske under graviditeten i forbindelse med små, tilfældige blødninger fra moderkagen, hvor en smule af fosterets blod overføres til moderens kredsløb. Det kan også ske i forbindelse med fødslen.

Hvis den rhesus-negative kvinde bliver gravid igen, og fosteret er rhesus-positivt, kan rhesus-antistofferne passere over moderkagen og angribe fosterets røde blodlegemer, der kan resultere i blodmangel (anæmi) hos fosteret. 

Hvordan forebygges rhesusimmunisering?

I uge 25 tilbydes alle rhesus-negative gravide en blodprøve, der skal vise barnets blodtype. Hvis en rhesus-negativ gravid får svar om, at hun bærer et rhesus-positivt foster, men ikke har dannet antistoffer, kan man forebygge rhesusimmunisering. Det gøres ved en indsprøjtning, der kaldes ”anti-D”, og som gives omkring graviditetsuge 29 samt igen senest 72 timer efter fødslen. Alle rhesus-negative gravide, som efter 8. graviditetsuge får en abort (spontan eller provokeret), en graviditet uden for livmoderen eller et slag/stød mod maven, tilbydes også forebyggende anti-D indsprøjtning. Der tilbydes ligeledes anti-D indsprøjtning til rhesus negative gravide med et rhesus-positivt barn i maven efter et vendingsforsøg, da dette også kan give en lille blødning fra barn til mor. Der er ingen bivirkninger for barnet ved anti-D indsprøjtningen. 

Hvordan behandles rhesusimmunisering?

Hvis en rhesus-negativ gravid udvikler antistoffer i løbet af graviditeten, vil man undersøge hvor meget antistof, der er dannet. Ved høje niveauer af antistof vil den gravide følges med hyppige ultralydsscanninger, hvor man vil holde øje med tegn på blodmangel hos fosteret. Hvis barnet udvikler tegn på blodmangel, kan den gravide tilbydes en blodtransfusion til fosteret gennem navlesnoren ved hjælp af ultralyd. Blodtransfusionen skal nogle gange gentages i løbet af graviditeten.

Hvor hyppigt er rhesusimmunisering i Danmark? 

Rhesusimmunisering er heldigvis meget sjældent i Danmark. Tidligere opgørelser viser, at der har været omkring 100 tilfælde årligt, hvoraf kun 10 var alvorlige og krævede blodtransfusion til barnet. Efter indførelsen af den udvidede forebyggelsesindsats (2010) forventes forekomsten nu meget lavere.

Få mere inspiration og viden

Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen.

Eller er det måske den lille der er syg? Så se indlæg på  Trygge Forældre Infobloggen.

Læs også mere om blodtypeimmunisering på Patienthåndbogen

Kilder

Sundhedsstyrelsen, information til gravide med rhesus negativ blodtype

Lægehåndbogen, Blodtypeimmunisering inkl. rhesusimmunisering

DSOG, Guideline om Føtal anæmi og gravide med alloimmunisering

Bloddonnor.dk

Forfatter: Mette Thunbo, Læge (2021)
Redigeret af: Margit Bistrup Fischer, Læge 

Fagligt opdateret (2026) af: Olivia Wisborg, Læge og Anna Kjær Kristensen, Læge 

Opdateringsdato: 21. maj 2026

Billede fra Unsplash