Læger Formidler
Du læser lige nu

Blødningsforstyrrelser 

0
Trygge Kvinder blog

Blødningsforstyrrelser 

De fleste kvinder har oplevet frustrationen over, at menstruationen kommer på et uheldigt tidspunkt som f.eks. lige op til en badeferie. Hvad der kan være endnu mere frustrerende, er, hvis ens menstruation mod forventning ikke kommer, ændrer karakter eller hvis man får blødning i forbindelse med samleje. Disse ændringer kan give anledning til bekymringer, for hvad betyder de? 

Hvad er blødningsforstyrrelser? 

Blødningsforstyrrelser er bl.a., hvis din menstruation bliver kraftigere, hvis den udebliver eller varer i længere eller kortere tid end vanligt. Blødningsforstyrrelser er også, hvis du oplever at få små blødninger mellem dine menstruationer (pletblødninger), eller hvis du får blødninger lige efter samleje (kontaktblødning.) Hvis du får en blødning efter at være gået i overgangsalderen, er dette også en blødningsforstyrrelse og kaldes på fagsprog for postmenopausal blødning. Blødningsforstyrrelser dækker altså over mange forskellige former for blødning, hvorfor der også er forskellige årsager til dem. Her vil der blive gennemgået nogle af de forskellige blødningsforstyrrelser, og hvordan du skal forholde dig til dem. 

Den ”normale” menstruation 

En menstruationscyklus er perioden fra den 1. dag du bløder i din menstruation til den 1. dag, hvor du bløder i din næste. En cyklus varer i gennemsnit 29 dage, men alt fra 24 til 38 dage er normalt.  Menstruationen varer ofte 4-7 dage, men kan variere for den enkelte. I løbet af din menstruationscyklus sker der hormonelle forandringer, der medfører ægløsning samt forandringer i din livmoderslimhinde, så den er velegnet til forplantning, hvis der sker en befrugtning af ægget. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, afstødes livmoderslimhinden, hvilket giver din menstruationsblødning. 

Min menstruation er blevet kraftigere end vanligt 

Omkring en tredjedel af menstruerende kvinder oplever at være generet af kraftig menstruationsblødning. Der er store variationer i, hvor kraftige blødninger kvinder har. Da det er svært at opmåle en menstruationsblødning helt præcist, er det overvejende den enkeltes kvindes egen vurdering af, om menstruationen er blevet mere kraftig end vanligt, der er af betydning. Blandt andet kan du vurdere det ud fra mængden af bind brugt per dag.  For langt de fleste findes der ingen forklaring på, hvorfor blødningen bliver kraftigere, og oftest vil der være tale om en forbigående tilstand. Hyppige årsager til kraftige blødninger er kobberspiral, muskelknuder i livmoderen eller en udbuling af slimhinden i livmoderen eller på livmoderhalsen (polyp.) Mere sjældne årsager kan blandt andet være stofskiftesygdomme eller forstyrrelser af blodets evne til at størkne. Du bør søge læge, hvis du bløder så kraftigt, at det går ud over din dagligdag, eller hvis du føler dig svimmel og utilpas.

Min menstruation er blevet uregelmæssig med/uden pletblødninger

Mange oplever, at menstruationen kan være uregelmæssig de første år efter, at man har haft sin første menstruation, samt i årene op til, at man går i overgangsalderen. Det er helt almindeligt og kan skyldes, at man på disse tidspunkter langt hyppigere ikke får sin ægløsning på regelmæssige tidspunkter. Uden en ægløsning vil de hormoner, der normalt er med til at starte en menstruation, ikke blive aktiveret, og derfor udebliver blødningen. Hormonspiral er en anden meget hyppig årsag til uregelmæssige blødninger og pletblødninger, og det er helt almindeligt især de første 4-6 måneder efter, at den er blevet sat op. Derudover kan man også få små blødninger mellem sine menstruationer, hvilket kaldes for pletblødninger. Disse kan også gøre, at ens menstruationsmønster virker uregelmæssigt. Uregelmæssige blødninger og pletblødninger kan også skyldes muskelknuder, udbuling af slimhinden i livmoderen eller på livmoderhalsen (polyp), infektioner i underlivet, cyster på æggestokkene eller celleforandringer. Graviditet kan også give pletblødning, så det er en god idé at tage en graviditetstest, hvis du oplever dette. 

Min menstruation er udeblevet i flere måneder 

Nogle oplever, at menstruationen udebliver i flere måneder i streg. Mange vil måske overveje graviditet som en mulig årsag hertil. Derudover kan endt forbrug af p-piller gennem mange år også gøre, at din menstruation udebliver i en periode. Hvis din menstruation udebliver i mere end 6 måneder, skal du overveje, om der kan være andre forklaringer herpå. Ligesom graviditet får din menstruation til at udeblive, kan amning også forårsage dette og kan derfor også være en forklaring. Forklaringen på udebleven menstruation kan også findes blandt følgende faktorer, som påvirker din hjerne: psykologiske faktorer, stress, spiseforstyrrelser, større vægttab samt overdrevet sportsudøvelse. Disse faktorer kan påvirke hjernen sådan, at hormonresponset, der starter en menstruationen, udebliver, hvorfor menstruationen også ender med at udeblive. Sygdomme i æggestokkene kan også resultere i udeblevet menstruation. Det gælder f.eks. PCOS (polycystisk ovariesyndrom). 

Jeg oplever at have blødning lige efter sex 

Hvis du i forbindelse med eller lige efter samleje oplever blødning, som ikke kan relateres til menstruation, kaldes dette for en kontaktblødning. Man bør søge læge, hvis man oplever kontaktblødning, da det kan være tegn på sygdom som f.eks. celleforandringer.  Kontaktblødning kan også skyldes en udbuling af slimhinden på din livmoderhals. Nogle gange ses det, at de mere følsomme celler fra indersiden af livmoderhalsen er ”kravlet ud” på livmodermunden, hvorfor dette områder bliver ekstra følsomt og derfor kan give blødning ved samleje. Dette er ganske ufarligt. Hvis man er plaget af meget tørre slimhinder i skeden, kan dette også være en forklaring. 

Blødning efter overgangsalderen 

Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation. Når du ikke har haft en menstruationsblødning i et år siger man, er man er i overgangsalderen/menopausen. Hvis du oplever at få en  blødning mere end 12 måneder efter din sidste menstruation, kaldes det for en blødning efter overgangsalderen. Det kan både være blodigt udflåd eller frisk blødning. En sådan blødning skyldes oftest tørre eller sarte slimhinder, men kan i sjældne tilfælde være tegn på kræftsygdom. Derfor skal du gå til lægen, hvis du begynder at bløde igen et år eller længere tid efter din sidste menstruation. 

Hvornår skal jeg søge læge? 

Langt oftest er blødningsforstyrrelser ganske ufarlige, og vi finder ikke nogen forklaring bag. Dog anbefales det, at du kontakter din egen læge, hvis du oplever blødningsforstyrrelser, så du kan blive undersøgt og få den hjælp, der passer bedst til dig. Din egen læge vil stille uddybende spørgsmål, og i nogle tilfælde lave en gynækologisk undersøgelse, tage relevante blodprøver og i nogle tilfælde kan du blive henvist til en gynækolog for videre undersøgelse. 

Få mere inspiration og viden

F.eks.:

Læger Formidlers blogindlæg om screening for livmoderhalskræft: Hvad er det, og hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

Læger Formidlers blogindlæg om den gynækologiske undersøgelse

Patienthåndbogens vejledning om uregelmæssige blødninger

Forfatter: Julie Juul Jørgensen, læge 

Redigeret af: Mette Thunbo, læge og Julie Milbak, læge

Kilder

Lægehåndbogen (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/gynaekologi/tilstande-og-sygdomme/menstruationsproblemer/dysfunktionelle-uterinbloedninger-bloedningsforstyrrelser-i-fertil-alder/ )

Patienthåndbogen (https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/symptomer/uregelmaessige-bloedninger/ )

‘Obstetrik og Gynækologi’ af Lawrence Impey og Tim Child, 3. danske udgave 

Om forfatteren

Læge siden juni 2019. Jeg har erfaring fra både almen praksis og kirurgiske specialer. Jeg har en interesse for særligt kvindesygdomme og fødsler med fokus på fertilitetsbehandling. Er på nuværende tidspunkt ansat på Afd. for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg. Jeg er bosat i Aarhus sammen med min kæreste.