Blødningsforstyrrelser
Har du nogensinde sammenlignet din menstruationscyklus med en god venindes eller et familiemedlems? Så har du måske bemærket, at der kan være stor variation både hvad angår blødningsmængden, varigheden og regelmæssigheden. Så hvad er det ”normale”, og hvad er en ”blødningsforstyrrelse”, som du bør snakke med din læge om? Bliv klogere på det her.
Hvad er en blødningsforstyrrelse?
“Blødningsforstyrrelser” er et vidt begreb, som dækker over mange symptomer, og der findes mange forskellige årsager til de forskellige blødningsforstyrrelser. En blødningsforstyrrelse kan for eksempel omfatte, hvis din menstruation bliver kraftigere, udebliver eller varer i længere eller kortere tid end vanligt. Blødningsforstyrrelser omfatter også, hvis du oplever at få små blødninger mellem dine menstruationer (pletblødninger), eller hvis du oplever blødninger i forbindelse med sex (kontaktblødning). Hvis du begynder at bløde mere end et år efter at være gået i overgangsalderen, er dette også en blødningsforstyrrelse. I det følgende gennemgås de forskellige typer af blødningsforstyrrelser der findes, hvad der kan være årsagen, og hvordan du skal forholde dig til dem.
Den ”normale” menstruationscyklus
Din cyklus varer fra menstruationens første blødningsdag (dag 1) til den efterfølgende første blødningsdag i næste cyklus. I gennemsnittet er en voksen kvindes menstruationscyklus 28 dage lang, det vil altså sige, at der går 28 dage fra den første dag i menstruationen, til at en ny menstruation begynder. Dog vil en menstruationscyklus der varer alt mellem 23-35 dage blive betragtet som normal. Selve menstruationen varer ofte et sted mellem 3-7 dage.
I løbet af din menstruationscyklus vil der ske et skift i dine hormonniveauer, som vil medføre en ægløsning og en fortykkelse af livmoderslimhinden, så ægget bedst muligt kan sætte sig fast, hvis det befrugtes af en sædcelle. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, afstødes livmoderslimhinden, som medfører menstruationsblødningen fra skeden. Ægløsningen finder typisk sted på dag 14 i en cyklus, men dette varierer afhængigt af cyklussens længde.
Læs evt. også indlægget om menstruations myter.
Min menstruation er kraftig
En kraftig menstruation i en ellers ”normal” menstruationscyklus er en af de hyppigste blødningsforstyrrelser, som kvinder går til lægen med. På fagsprog kaldes dette menoragi. Menoragi defineres egentlig som et blødningsvolumen på mere end 80 ml, men rent praktisk bliver det mere en subjektiv vurdering, da vi sjældent måler på, hvor meget vi bløder. Det bliver således op til den enkelte kvinde at afgøre, hvorvidt blødningsmængden er så kraftig, at den påvirker hendes dagligdag. Det kan for eksempel være, at blødningsmængden påvirker én fysisk, psykisk eller måske endda socialt. For langt de fleste findes der ingen forklaring på, hvorfor blødningen bliver kraftigere, og oftest vil der være tale om en forbigående tilstand. Andre hyppige årsager til kraftige blødninger er kobberspiral, muskelknuder i livmoderen (fibromer) eller en udbuling på livmoderslimhinden eller på livmoderhalsen (polyp.) Mere sjældne årsager kan blandt andet være stofskiftesygdomme eller forstyrrelser af blodets evne til at størkne. Da der kan være forskellige årsager til, at du bløder kraftigere, er der også forskellige måder at behandle det.
Min menstruation er uregelmæssig
Uregelmæssige menstruationer kaldes på fagsprog for metroragi. Hvis man oplever små blødninger mellem sine menstruationer, kaldes det for intermenstruelle blødninger eller pletblødninger. Mange oplever, at menstruationen kan være uregelmæssig de første år efter, at man har haft sin første menstruation, samt i årene op til, at man går i overgangsalderen. Det kan være helt normalt og kan skyldes, at man på disse tidspunkter langt hyppigere ikke får sin ægløsning eller ikke får den på regelmæssige tidspunkter. Hormonspiral er en anden meget hyppig årsag til uregelmæssige blødninger, og det er helt almindeligt især de første 4-6 måneder efter, at den er blevet sat op. Uregelmæssige blødninger og pletblødninger kan også skyldes muskelknuder (fibromer), udbuling af slimhinden på livmoderhalsen (polyp), infektioner i underlivet, cyster på æggestokkene eller celleforandringer. Derfor er det også vigtigt at du snakker med din læge, hvis du oplever pletblødninger eller meget uregelmæssige menstruationer, da nogle årsager vil kræve yderligere udredning og behandling. Graviditet kan også give pletblødning, så det kan også være en god idé at tage en graviditetstest, hvis du oplever dette.
Min menstruation er udeblevet
Hvis du ikke får din menstruation, kaldes det på fagsprog for amenoré. Hvis du får menstruation, men der går mere end 45 dage mellem menstruationsblødningerne, kaldes det oligomenoré. Nogle kvinder oplever, at menstruationen udebliver i flere måneder i streg. Mange vil måske overveje graviditet som en mulig årsag hertil, og det kan det også sagtens være. I samme boldgade kan amning også forårsage udeblevne menstruationer. Herudover kan hormonspiral og endt forbrug af p-piller gennem mange år også gøre, at din menstruation udebliver i en længere periode. Hvis din menstruation udebliver i mere end 6 måneder, og du ikke er på hormonel prævention, skal du overveje, om der kan være andre forklaringer herpå. Af andre årsager findes blandt andet:
- Psykiske faktorer såsom stress
- Spiseforstyrrelser eller større vægttab
- Overdrevet sportsudøvelse
- Stofskiftesygdom
- Forbrug af specifikke medicinpræparater
- Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS)
Jeg oplever at bløde under eller lige efter sex
Hvis du oplever blødning under eller lige efter sex, som ikke kan relateres til din menstruation, kaldes dette for en kontaktblødning. Kontaktblødning kan skyldes ganske fredelige årsager som en udbuling af slimhinden på din livmoderhals (polyp), eller at de mere følsomme celler fra indersiden af livmoderhalsen er ”kravlet ud” på livmodermunden (erythroplaki), hvorfor dette område bliver ekstra følsomt og kan give blødning ved penetration. Hvis man er plaget af meget tørre slimhinder, kan dette ligeledes være en forklaring på blødning under eller efter endt sex. Du bør dog altid søge læge, hvis du oplever kontaktblødninger, da det i nogle tilfælde kan være et tegn på celleforandringer.
Blødning efter overgangsalderen
Når du er omkring de 50 år, og ikke har haft en menstruationsblødning i et år, er du officielt i overgangsalderen. Hvis du oplever at få en blødning mere end 12 måneder efter din sidste menstruation, kaldes det for en postmenopausal blødning. En postmenopausal blødning dækker både over blodigt udflåd og frisk blødning fra skeden.
I de fleste tilfælde skyldes en blødning efter overgangsalderen tørre eller sarte slimhinder, men det kan i nogle tilfælde også være tegn på kræftsygdom, hvorfor det er vigtigt, at du går til lægen, hvis du begynder at bløde igen, efter at du er gået i overgangsalderen.
Hvornår skal jeg søge læge?
Langt oftest er blødningsforstyrrelser ganske ufarlige, og man finder ikke altid nogen forklaring. Dog anbefales det, at du kontakter din egen læge, hvis du oplever nogen af ovennævnte blødningsforstyrrelser. Din egen læge vil stille uddybende spørgsmål, lave en gynækologisk undersøgelse, måske tage relevante prøver eller henvise til en speciallæge i gynækologi for videre udredning.
Få mere viden:
Du kan læse mere om blødningsforstyrrelser her:
Patienthåndbogens vejledning om uregelmæssige blødninger
Klinik for overgangsalder og Gynækologi – Et skriv om blødningsforstyrrelser
Forfatter:
Oprindelig forfatter (2022): Julie Juul Jørgensen, læge
Fagligt opdateret (2025): Olivia Wisborg, læge
Redigeret af: Emilie Engel, læge
Kilder
- ’Obstetrik og Gynækologi’ af Lawrence Impey og Tim Child, oversat til dansk, 4. udgave
Du vil muligvis også synes om
Blærebetændelse hos ikke-gravide kvinder
Vulvodyni
