Læger Formidler
Du læser lige nu

Brystbetændelse

11
Trygge Kvinder blog

Brystbetændelse

mastitis

De kvinder, der har oplevet at have brystbetændelse, vil sent glemme det bylde ømme bryst, feberen og influenzasymptomerne, som kommer væltende ud af det blå. Men selvom der er tale om en betændelsestilstand, er det faktisk de færreste tilfælde, der skal behandles med antibiotika. 

Bliv klogere på de forskellige former for brystbetændelse, og hvad du selv kan gøre for at lindre symptomerne. 

Hvem får brystbetændelse?

Betændelse i et eller begge bryster er den hyppigste betændelsestilstand i barselsperioden. Næsten en tredjedel af alle ammende kvinder oplever én eller flere perioder med brystbetændelse – så hvis du har oplevet at have brystbetændelse, er du bestemt ikke alene. Mange tror, at brystbetændelse udelukkende skyldes, at barnet har ”forkert” sutteteknik, men årsagerne til brystbetændelse er mange, og skyldes ofte en kombination af flere faktorer, som man ikke selv er herre over.

Du har øget risiko for at udvikle brystbetændelse hvis;

  • Du har haft det i tidligere ammeperioder
  • Du har indadvendte brystvorter
  • Du bruger ammebrik
  • Du har fået sår på brystvorterne
  • Barnets sutteteknik ikke er korrekt (barnet får skævt eller overfladisk fat og/eller har svært ved at danne vakuum)
  • Der er overproduktion af mælk

Bakterie eller ej?

Ordet ”betændelse” forbinder de fleste med bakterier eller virus. Kroppen kan dog godt være i en betændelsestilstand, der hverken skyldes bakterier eller vira, men derimod en reaktion fra immunforsvaret, som skyldes en irritation i det pågældende væv. En sådan immunforsvarsreaktion kaldes inflammation.

Langt de fleste tilfælde af brystbetændelse skyldes udelukkende inflammation i brystets kirtelvæv pga. tilstoppede mælkegange og skal derfor ikke behandles med antibiotika, selvom du kan få feber. Der kan dog være tilfælde, hvor betændelsen skyldes en bakterie. I disse tilfælde skal du behandles med antibiotika. Symptomerne på de forskellige typer brystbetændelse minder meget om hinanden – så hvordan kan du mærke forskel? Og hvordan ved du, om betændelsen skyldes en bakterie eller ej? Og hvad kan du selv gøre for at lindre symptomerne?

Nedenfor kan du få et overblik over de forskellige typer af brystbetændelse, og hvordan de skal behandles.

Mælkestase

Mælkestase opstår, når brystet ikke tømmes tilstrækkeligt under amning/udmalkning, eller hvis der af en eller anden grund går lang tid mellem amninger/udmalkninger, og mælkegangene stopper til. 

Symptomer på mælkestase er typisk, at et område af brystet føles hævet, hårdt, ømt og varmt. Der er ikke tydelig rødme omkring betændelsen og heller ikke høj feber (temperatur op til 38,5⁰C).

Mælkestase kan udvikle sig til mælkefeber. For at undgå dette kan du gøre følgende: 

Am/malk ud hyppigt (hver 2. time i løbet af dagen og mindst 2 gange i løbet af natten), drik rigeligt med væske, tag varme bade eller brug varme omslag på det ømme område. Du kan under amninger, eller når brystet er varmt efter et bad, massere det ømme område. Dette skal gøres forsigtigt og i mælkeløbets retning ned mod brystvorten. Tryk ikke for hårdt, da dette kan irritere brystvævet yderligere. 

Mælkefeber

Mælkefeber opstår, når mælkestasen står på over længere tid. Det ømme område på brystet bliver rødt, og du udvikler høj feber over 38,5⁰C. Du kan også føle dig sløj og have influenzaagtige symptomer (såsom kulderystelser, hovedpine og ledsmerter). 

Mælkefeber skyldes heller ikke en bakterie og skal derfor ikke behandles med antibiotika. Behandlingen er den samme som behandlingen af mælkestase, nemlig: hyppige amninger/udmalkninger, rigeligt indtag af væske, varmepude/varme bade og blid massage af det røde område på brystet. Derudover kan du tage paracetamol (f.eks. Panodil), der virker smertestillende og febernedsættende og NSAID (f.eks. Ipren), som virker smertestillende og mindsker irritationen.

Er der tale om mælkefeber, vil du højst sandsynligt opleve markant bedring efter et døgn med ovenstående tiltag – og især lindring ved tømning af brystet (ved amning eller udmalkning). 

Mælkefeber har præcis de samme symptomer som brystbetændelse forårsaget af bakterier – også kaldet bakteriel mastitis. Så hvordan kan du kende forskel? Læs videre i næste afsnit. 

Bakteriel mastitis

Brystbetændelse, der skyldes en bakterie i brystvævet, kaldes bakteriel mastitis eller bakteriel brystbetændelse. Symptomerne er præcis de samme som ved mælkefeber; ømt og rødt område på brystet, høj feber over 38,5⁰C og influenzasymptomer. Men hvis du efter et halvt til et helt døgn med hyppige amninger, rigeligt med væske, smertestillende og massage ikke oplever bedring, er der formentligt tale om bakteriel brystbetændelse og ikke mælkefeber. Andre tegn på bakteriel brystbetændelse kan være sår på brystvorterne, hævede lymfeknuder i armhulen eller voldsomme kulderystelser. Er der tale om bakteriel brystbetændelse, skal du behandles med antibiotika. Infektionen behandles med penicillin, og kuren varer 10 dage. Du må gerne amme i perioden, hvor du behandles med antibiotika, og selvom du får antibiotisk behandling, er det vigtigt at huske de andre tiltag; hyppig amning/udmalkning, rigeligt med væske og varme/massage på det ømme område samt smertestillende.

Kontakt din læge, hvis du oplever høj feber over 38,5⁰C i barselsperioden uanset varighed. Din læge vil kunne vurdere, om det er ok at se an, om du skal undersøges og/eller, om der er behov for behandling med antibiotika.

Byld i brystet

Hvis en bakteriel brystbetændelse ikke behandles med antibiotika, kan der udvikle sig en byld i brystet. Behandling af dette er en specialistopgave og foregår på hospitalet. Behandlingen består i at tømme bylden enten med en nål eller ved at anlægge et et lille rør kaldet dræn.

Smitter brystbetændelse?

Brystbetændelse smitter ikke, så du skal ikke være bekymret for at smitte dit barn. Barnet bliver ikke syg af at drikke mælken fra det betændte bryst, tværtimod er barnets tømning af brystet den mest effektive behandling af brystbetændelse – så am endelig løs!

Brystbetændelse kort og godt

Brystbetændelse rammer op mod en tredjedel af alle kvinder i barselsperioden. De fleste tilfælde skyldes tilstoppede mælkegange og skal ikke behandles med antibiotika. For at lindre symptomerne kan du gøre følgende; Am/malk ud hyppigt og regelmæssigt (hver 2. time i løbet af dagen og mindst 2 gange i løbet af natten), drik en masse væske, tag varme bade/brug varmepude, masser det ømme område forsigtigt og/eller tag smertestillende.

Hvis du et døgn med ovenstående tiltag ikke oplever bedring eller måske endda oplever tiltagende rødme og ømhed af brystet, kan det være, du skal behandles med antibiotika – kontakt derfor din læge. 

Kontakt din læge, hvis du i barselsperioden (og særligt i ugerne efter fødslen) oplever feber over 38,5⁰C. Din læge kan vurdere, om det er ok at se an, om der er behov for at undersøge dig, og om behandling med antibiotika er relevant eller ej. 

Husk, at du også kan række ud til din sundhedsplejerske og/eller ammeambulatoriet på hospitalet, hvis du oplever problemer med amningen.

Få mere inspiration og viden

Har du lyst til at læse mere om brystbetændelse? Så tag også et kig her:

Brystbetændelse – Patienthåndbogen på sundhed.dk 

Du kan også lytte til vores podcast om amning: 

Tryg Amning podcast – Læger Formidler (laegerformidler.dk)

Vil du vide mere om for kort tungebånd? Læs her: 

Kort tungebånd – Læger Formidler (laegerformidler.dk).

Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten

Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på  Trygge Forældre Infobloggen.

Forfatter: Læge Pauline Kromann Reim

Redigeret af: Læge Yagmur Sisman, læge Mads Langager Larsen

Kilder

Mastit – Lægehåndbogen på sundhed.dk

Titel (squarespace.com) (DSOG puerpurale infektioner 2020)