Tryg i livet infoblog
-
ChatGPT og Dr. Google – er mere information til skade eller til gavn?
Du mærker noget i kroppen. Et stik i brystet. En bølge af svimmelhed. En prikken i fingrene, som du ikke tidligere har mærket på lige dén måde. Du er egentlig ikke bekymret, men før du når at se dig om, har du allerede mobilen i hånden. Et par søgninger senere er du landet et sted mellem stress, vitaminmangel og en sjælden hjerterytmeforstyrrelse. Og mærkeligt nok virker symptomerne mere generende end før. “Man må jo aldrig google sine symptomer, men…” er noget, vi ofte hører som læger. Og med udbredelsen af nye AI-værktøjer er det blevet endnu lettere at dykke ned i informationer forud for mødet med sundhedsvæsnet. Men er det…
-
Human Papillomavirus
Uanset om du er ung, gammel, gravid, i overgangsalderen, førstegangsforælder eller noget helt sjette, så er én ting helt sikkert; du vil løbe ind i Human Papillomavirus – bedre kendt som HPV. Læs med her og få hele overblikket. Hvad er HPV? HPV er forkortelsen for Human Papillomavirus. Der findes mere end 100 forskellige undertyper af HPV. Nogle er fredelige og kan for eksempel medføre udvikling af vorter på hænder eller kønsorganer (såkaldte kønsvorter). Andre undertyper er mere farlige og kan medføre kræft. Hvis du gerne vil vide mere om kønsvorter, kan du læse vores indlæg her: Kønsvorter. HPV er den hyppigste seksuelt overførte infektion, og op i mod 80%…
-
Antibiotika – hvornår giver det mening?
Efteråret er for alvor over os, og vinteren nærmer sig med hastige skridt. Det betyder hoste, snot, ørepine og halsbetændelser i mange danske hjem. Måske vågnede du i morges og følte dig lidt sløj. Måske havde du ondt i halsen eller en smule feber. I sådan en situation kan tanken om en hurtig pillekur være fristende. Skal du ringe til din læge og få udskrevet antibiotika? Måske. Men det er langt fra altid nødvendigt at behandle med antibiotika. I nogle situationer kan antibiotika faktisk være den helt forkerte løsning. Har du lyst til at blive klogere på, hvad antibiotika egentlig er, hvornår det virker og hvornår det ikke gør, samt…
-
Vejen igennem sundhedsvæsenet – hvem, hvornår og hvordan?
Egen læge, praktiserende speciallæge, vagtlæge, sygehus, akutmodtagelse, fysioterapeut, psykolog – der er mange brikker i det store puslespil, som sundhedsvæsenet er. Det kan til tider virke svært at gennemskue, hvornår man skal til det ene eller andet, hvor man skal henvende sig og hvordan man kommer videre. Det kan føles som om, at man kastes rundt – særligt, når man ikke selv er helt hjemmevant i systemet! Men frygt ej! I dette indlæg vil du få det store overblik over det danske sundhedsvæsen, hvilke tilbud det indeholder samt hvordan og hvornår de forskellige tilbud kan være relevante for dig. Læs med og bliv klogere – så er du måske lidt bedre forberedt, næste gang du bevæger…
-
Blod i afføringen
Du har måske prøvet, at der er blod på papiret, når du tørrer dig efter endt toiletbesøg. Eller måske har du oplevet store mængder frisk blod ved toiletbesøg, hvor hele indersiden af toiletkummen er fyldt med blod, og du er blevet forskrækket fordi det ligner noget fra en gyserfilm. Blod i afføringen er ofte ikke noget folk taler om, men det er ikke så sjældent endda. I løbet af 1 år vil 20 % i den almindelige befolkning observere blod i afføringen. Kun 1 ud af 25 søger læge. Som læge oplever man patienter, der er meget bekymrede, når de pludselig ser blod ved toiletbesøg, men i langt de fleste…
-
Genoplivning og behandlingsniveau
Som nær pårørende til en ældre person, har du måske oplevet at blive ringet op, fordi en af dine kære er blevet indlagt og har det dårligt. Måske har du før siddet ved din mors side til sent om aftenen. Mens I venter på videre undersøgelser, spørger en læge pludseligt, om I har tænkt på genoplivning? Det er måske det sidste du havde tænkt på. Hvorfor snakker lægen nu om, hvad der skal ske, hvis din mor dør? Hvorfor får din mor ikke bare al den hjælp, hun kan få, så hun kan komme hjem og være god igen? Det kan virke kynisk og malplaceret, men der faktisk en god…
-
Henvisninger fra egen læge – hvordan fungerer de?
Når du har brug for specialiseret lægelig behandling, fysioterapi, psykologhjælp eller måske en bestemt undersøgelse, kan din egen læge hjælpe dig med at få den rette behandling via en henvisning. Men der er forskel på, hvilke speciallæger, der kræver henvisninger, og hvordan man får booket en tid. Og ærlig talt, så kan det være ret så forvirrende – og det forstår vi godt! Så hvordan fungerer systemet med henvisninger egentligt? Det kan du blive meget klogere på her! Hvem skal have en henvisning? Hvis du skal undersøges på et sygehus eller hos en privatpraktiserende speciallæge, kræver det som oftest en henvisning fra din praktiserende læge. Det gælder blandt andet for…
-
Selvbebrejdelser: når depressionen får dig til at tvivle på dig selv
”Er det mon bare mig, der overdriver?” ”Burde jeg ikke bare tage mig sammen?” ”Er det noget jeg bare spiller?” ”Jeg fortjener slet ikke hjælp. Narrer jeg bare lægen? – og mig selv?” At tvivle på sin depression er i sig selv et depressionssymptom. Sygdommen får én til at sætte spørgsmålstegn ved gyldigheden eller alvoren af ens egen eller andres oplevelse af depressionen. Denne selvtvivl kan forsinke eller forhindre adgang til støtte og behandling, og forværre den følelsesmæssige belastning, der følger med en depression. Håbløshed og følelsesløshed Depressioner kan opleves forskelligt mellem mennesker og typer af depression. Nogle føler sig kede af det, triste eller nede. Andre kan føle en tomhed, håbløshed eller…
-
Hvorfor bliver man sendt hjem fra akutmodtagelsen?
Du sidder i akutmodtagelsen. Du har det skidt. Hovedpine, kvalme, svimmelhed – kroppen føles helt forkert. Efter fire timers ventetid bliver du endelig kaldt ind, undersøgt, og får at vide, at du kan tage hjem – hvad foregår der? Hvordan kan det være, at du bliver sendt hjem, når du har det dårligt? I dette indlæg forklarer vi, hvordan det kan ske – og hvorfor det faktisk ofte er en god nyhed!Læs med og lær mere om, hvordan man prioriterer, udreder og behandler i en akutmodtagelse! Du kan være syg uden at være i fare Det lyder måske underligt, men det er sandt: Man kan være virkelig dårlig uden at fejle noget…























