Du kan redde liv ved hjertestop

Fravær af bevidsthed og regelmæssig¹ vejrtrækning. Så simpelt er det at erkende et hjertestop, og det bør ikke tage mere end 10 sekunder.

Hvad er hjertestop?

I langt de fleste tilfælde skyldes et hjertestop en blodprop i hjertet, men det kan have mange forskellige årsager. Fælles for dem alle er, at hjertet ikke pumper blod nok rundt i kroppen, så organerne ikke får ilt og derfor begynder at tage skade. For hvert minut der går uden, at der gives basal førstehjælp, falder chancen for at overleve op til 10%. Det betyder, at kun ganske få overlever, hvis der går 10 minutter, før hjælpen er fremme.

Overlevelseskæden

Omvendt stiger chancen for at overleve et hjertestop ca. tre gange, hvis nogen i nærheden kan yde basal førstehjælp, indtil ambulancen når frem med det nødvendige genoplivningsudstyr. Der er tre simple trin i det, som vi kalder overlevelseskæden:

Tidlig erkendelse af hjertestop
Hjertelungeredning
Giv stød
Lad sundhedsfagligt personale overtage, når de ankommer

Se-føl-lyt

Råb straks om hjælp, ring 1-1-2, eller få en anden til det. Når man skal yde førstehjælp er det først og fremmest vigtigt, at man passer på sig selv. Sikr området, hvis det sker i trafikken. Erkend et hjertestop ved at bruge dine sanser, hvis du ser en person falde om. Forsøg om du kan føle eller høre en vejrtrækning eller eventuelt mærke puls på siden af halsen eller i lysken. Vurderingen af vejrtrækning (og eventuel puls) bør ikke tage mere end 10 sekunder.

Stayin’ Alive

Efter erkendt hjertestop gives der straks hjertemassage. Du skal placere dine hænder oven på hinanden nederst på personens brystben og trykke 5-6 cm ned med 100-120 slag i minuttet. For nogen kan det være en hjælp at huske på BeeGees-sangen “Stayin’ Alive“, da den går i samme tempo. Hjertemassagen bør ikke afbrydes unødigt. Efter 30 tryk gives der to indblæsningsforsøg enten mund til mund eller mund til næse. Indblæsningsforsøg bør ikke tage mere end 10 sekunder. Vær opmærksom på, om brystkassen løfter sig, og gør den ikke det fortsættes hjertelungeredningen med 30 tryk efterfulgt af to indblæsningsforsøg.

Hjertestarter

En hjertestarter kan give et eller flere stød, der kan genstarte hjertet ved hjertestop. En hjertestarter kaldes også AED og står for “Automatisk Ekstern Defibrillator”, og den fortæller nøjagtig, hvad du skal gøre, og hvordan du skal forholde dig. Hjertestarterne er placeret rundt omkring i det offentlige rum og i bybilledet, og der er næsten 21.000 i Danmark, hvoraf godt 11.800 er tilgængelige hele døgnet. Alle over 12 år kan bruge en hjertestarter.

Genoplivning af børn

Erkendelse af hjertestop hos børn er som hos voksne: bevidstløshed, fravær af normal vejrtrækning, ingen tegn på liv og herefter alarmering. Børn får ofte hjertestop på grund af iltmangel (fx fremmedlegeme i luftvejene), og derfor sikres luftvejene, før man påbegynder hjertelungeredning. Hovedet kippes bagud, og kæben løftes frem, og man kan fjerne eventuelt fremmedlegeme. Dog bør man aldrig rode rundt med fingrene i munden på barnet! Herefter gives 5 indblæsninger efterfulgt af 15 tryk på brystkassen. Brug kun to fingre, hvis barnet er under 1 år, og brug én hånd, hvis barnet er over 1 år. Hvis ikke hjælpen kommer med det samme, fortsættes hjertemassagen i ét minut, før der ringes 1-1-2. En hjertestarter kan også bruges til børn og i nogle medfølger specielle klistermærker til børn. Hvis disse ikke medfølger, bruges blot de almindelige klistermærker.

Covid19 og førstehjælp

Først og fremmest – brug din fornuft! Ring altid 1-1-2 ved hjertestop, og udfør hjertelungeredning. Mistænker du, at personen, der falder om med hjertestop kan være smittet med covid19, giv da kun hjertemassage. Er der begrundet mistanke om, at personen er smittet, bør du nøjes med at se efter normal vejrtrækning og placer derfor ikke dit hoved nær personens mund eller næse. Du kan også overveje at placere et stykke stof over personens næse og mund, før du giver hjertemassage eller bruger en hjertestarter. Vask altid dine hænder, og desinficer med sprit efter hjertelungeredning. Bliv efterfølgende henvist til test for smittespredning ved at kontakte vagtlæge eller praktiserende læge.

Løb for hjertet

I 2001 overlevede kun 4 % hjertestop uden for hospitalet. Det tal er nu oppe på godt 16 %. TrygFonden etablerede i 2017 et Hjerteløber-system, som via en app til telefonen alarmerer 20 frivillige i nærområdet på samme tid som ambulancen. Nu har ca. 80.000 tilmeldt sig dette netværk, hvor primæropgaven består i at løbe til skadesstedet enten for at yde førstehjælp eller komme med en hjertestarter. Man behøver ikke at være hurtigløber for at blive hjerteløber, men blot have et ønske om at gøre en forskel.

Vidste du, at du kan redde liv?

Hvert år får ca. 5.200 danskere hjertestop, og i Danmark er vi verdensmestre i at træde til, når det sker, og det skal vi blive ved med. Træder ingen til inden ambulancens ankomst overlever kun 6%. Førstehjælp er ikke svært at lære – det tager ca. 30 minutter. Du kan nærmest ikke gøre skade, og det er altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.

Se mere på
www.genoplivning.dk

1) Ikke-normal (“agonal”) vejrtrækning, ses i 40% af tilfælde med hjertestop. Det ses som gisp, langsom, anstrengt eller støjende vejrtrækning og tolkes ofte som normal vejrtrækning, hvorfor genoplivning udelades.