Læger Formidler
Du læser lige nu

Smertelindring under fødslen

20
Trygge Maver Infoblog

Smertelindring under fødslen

Smertelindring

Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste gravide, at dét at føde et barn kan gøre rigtig ondt! Hvordan smerterne opleves, er dog forskelligt fra person til person og afhængig af, i hvilket stadie af fødslen man er i.

De første smerter man som gravid oplever under fødslen, er formentlig veerne! For man kan ikke komme udenom, at veer kan gøre rigtig ondt. Især når de virkelig bliver kraftige og får taget godt fat. Derfor er det helt almindeligt at størstedelen af de kvinder, som er i fødsel med gode, kraftige og smertefulde veer, gerne vil have noget smertestillende.

Forberedelse

Du er allerede godt på vej, ved at læse dette indlæg. Ved at sætte dig ind i mulighederne for smertelindring inden fødslen, undgår du måske nogle af de bekymringer der kan opstå. Måske bliver det også nemmere at håndtere smerterne. Når man bliver anspændt eller panikker, frigives adrenalin. Adrenalin hæmmer faktisk produktionen af kroppens egne smertelindrende hormoner kaldet endorfiner. Så prøv, at forberede din krop på, at det kommer til at gøre ondt og tænk over, hvordan du og din partner bedst kan være sammen om at håndtere dine smerter. Det er nemlig en god ide at forberede din partner på smerterne, for det er nemmere at være to om det. Der er ingen ”one size fits all”, når det kommer til en fødsel og smerter under fødsel, men det som har hjulpet andre kan måske også hjælpe dig.

I Danmark, hvor de fleste kvinder føder på et hospital, er der både ikke-medicinske og medicinske muligheder for smertelindring. Det er meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvornår der er behov for ”mere”. Det er dog vigtigt at pointere, at det er ikke et nederlag, hvis man må ty til stærkere smertestillende. Der er mange kvinder, som føler sig ”reddet” af f.eks. en epiduralblokade, når fødslen er allerhårdes. Modsat, er der kvinder som ikke føler behov for en epiduralblokade. Det er alt sammen okay.

Ikke-medicinsk smertelindring

Åndedrætsøvelser

Mange kan have rigtig god effekt af åndedrætsøvelser under smertefulde veer. Der er flere forskellige former for åndedrætsøvelser. Hvilke der virker for dig må du prøve dig frem til. Youtube kan give mange gode og gratis eksempler på åndedrætsøvelser. Din jordemoder vil sikkert også kunne give dig nogle gode eksempler. I øvrigt, det at gispe til allersidst i pressefasen er ikke det samme som åndedrætsøvelser. Gipse er nemlig for at undgå bristninger under den allersidste del af fødslen.

Varme omslag og karbad

Det at aktivere kroppens varmereceptorer på huden ved varmeomslag, et brusebad, karbad eller massage kan også have en rigtig god virkning på, at få kroppen til at slappe mere af og frigive flere endorfiner og mindre adrenalin.

Akupunktur

Måske kan den  jordemoder som støtter en under fødslen lindre med akupunktur. Det er dog ikke alle jordemødre som er uddannet i det og det er heller ikke alle kvinder der oplever at det har en smertelindrende effekt, men måske det virker for dig? Forskningen kan ikke vise, at akupunktur har en overbevisende smertelindrende effekt, men tyder heller ikke på at den har nogen skadelige effekter når den gives af uddannede behandlere.

Der er helt sikkert flere ikke-medicinske muligheder for smertelindring under fødslen. Tag en snak med din jordemoder om det, hvis du vil vide mere og høre om andre muligheder.

Medicinsk smertelindring

Epiduralblokade

Ca. hver tredje af alle fødende får anlagt en epiduralblokade under fødslen. Der er dog forskel på om kvinden har født før eller ej, da ca. 50% af førstegangsfødende får anlagt en. Det foregår ved at den gravide enten ligger ned eller sidder op og krummer sig sammen om sin gravide mave. En bedøvelseslæge anlægger med hjælp af en nål et lille kateter (gummislange) mellem to ryghvirvler i lænden og ind omkring rygmarvskanalen. Via det lille kateter gives der kontinuerligt medicin, som gerne skulle virke smertestillende. Da bedøvelsen kan medføre, at den gravides blodtryk falder en smule, får den gravide målt den lilles hjertelyd (hjertelydskurve), ca. en halv time før og en halv time efter blokaden er anlagt. Andre bivirkninger, som er værd at nævne, er temperaturforhøjelse (ikke pga. infektion), manglende følelse i benene og hovedpine i dagene efter fødslen. Pga. risikoen for infektion kan man ikke komme i karbad med en epiduralblokade. Man må dog gerne bevæge sig en smule rundt på fødestuen. Det er undersøgt i flere studier, hvor man finder, at en epiduralblokade ikke øger risikoen for kejsersnit eller sugekop. Det øger heller ikke risikoen for at fødslen varer længere tid.

Lattergas

En anden behandling man kan bruge før eller sammen med en epiduralblokade er lattergas. Lattergas findes på stort set alle fødesteder i Danmark og virker ved at gassen indåndes af den fødende, lige før og under veerne. Gassens effekt virker med det samme man tager en indånding og forsvinder næsten med det samme man fjerner masken. Nogle kan opleve kvalme og svimmelhed, der dog hurtig forsvinder efter man har fjernet masken igen.

Pudendusblokade

Når barnet nærmer sig udgangen af fødselskanalen, kan der komme en anden form for smerter, der skyldes det pres barnet og veerne skaber ved bækkenbunden. Når kønsdelene udvider sig, kan der komme en sviende smerte og det kan føles spændt. For at reducere disse smerter, kan man anlægge en pudendusblokade. Her anlægger man ikke et kateter, men jordemoderen eller fødselslægen stikker forsigtigt en nål ind via. skeden og sprøjter lokalbedøvende medicin ind ved de store nerver, som ligger ved bækkenbunden. Det benyttes ved stærke smerter omkring pressefasen og især inden anlæggelse af sugekop.

Forhåbentlig har indlægget givet et indblik i  hvilke muligheder der er for smertelindring under fødsel. Ved at have skabt dig et overblik over nogle af de muligheder der er, så er du godt forberedt. Forventninger og ønsker skal der helt sikkert være plads til, men husk at ingen på forhånd kan regne ud hvordan lige præcis din fødsel bliver. Derfor er et åbent sind for at du kan få brug for anden smertelindring end det du forestillet dig også vigtigt.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere omkring graviditet og fødsel har Læger Formidler udgivet mange flere indlæg samt podcasts om dette som du finder her på hjemmesiden.

Er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller Trygge Forældre Infobloggen.

Kilder

DSOG guidelines – medicinsk smertestillende under fødslen  

Lægehåndbogen – smertelindring under fødslen  

Forfatter: Læge Mads Langager Larsen
Redaktører: Læge Cæcilie Weber Thomsen, læge Rebecka Hansen, læge Camilla Klastrup

Om forfatteren

Læge siden 2015. Ansat på fødeafdelingen på Rigshospitalet. Faglig interesse er især indenfor gravide og fødende. Gift og har en lille datter, Alice.

Følg os