Smertelindring ved fødslen
Fødsler er forskellige og det samme gælder smerteoplevelsen og behovet for smertelindring.
Smerteoplevelsen påvirkes ikke kun af selve veerne, men også af blandt andet tryghed, forventninger og nervøsitet. Smerteoplevelsen kan forstærkes, hvis man er nervøs eller bange. Derfor kan information, tryghed og omsorg være med til at gøre smerterne lettere at håndtere. Det kan være svært at vide på forhånd, hvad dit behov for smertelindring bliver, men du kan gøre dig nogle overvejelser sammen med partner.
I Danmark føder de fleste på et hospital, hvor der er både ikke-medicinske og medicinske muligheder for smertelindring. Du behøver ikke at beslutte dig på forhånd, da behovet kan ændre sig undervejs. Din jordemoder kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig og den situation, du står i.
Ikke-medicinsk smertelindring
Nedenfor kan du læse nærmere om de forskellige muligheder.
Måden du oplever smerterne under fødslen, påvirkes blandt andet af hvor tryg og afslappet, du er. Angst og anspændthed kan forværre smerterne, hvorimod ro, støtte og en følelse af kontrol kan gøre det nemmere at håndtere dem. Der findes helt sikkert flere ikke-medicinske muligheder for smertelindring under fødslen udover dem, vi har nævnt her. Kontakt gerne din jordemoder, hvis du ønsker at høre nærmere.
Massage og nærvær
Det kan virke lindrende at få massage over lænden og mange oplever også at berøring og nærvær virker tryghedsskabende. Nogle har det bedst med let berøring, mens andre foretrækker et mere fast tryk. Her kan din partner kan være en rigtig god hjælp.
Åndedrætsøvelser
Rolig og dyb vejrtrækning under veerne kan virke lindrende og give en følelse af mere kontrol. Der findes ikke én rigtig måde at trække vejret på, så prøv dig frem og få gerne hjælp fra din jordemoder.
Varmepude
Varme virker muskelafslappende, og du kan bruge en varmepude på maven eller lænden. Hvis ikke du har en varmepude derhjemme kan du komme en fugtig klud eller et håndklæde i en plasticpose og varme den i mikrobølgeovnen. Hvis du har fået lagt en epiduralblokade, kan du have svært ved at mærke smerter og må derfor ikke bruge varmepude samtidigt. Hvis varmepuden er for varm, kan den nemlig skade huden.
Varmt vand
Varmt vand kan også anvendes som smertelindring. En varm bruser kan bruges til at rette vandstrålerne mod det sted, hvor veerne mærkes mest intenst. Når veerne føles kraftigere, kan det være en stor hjælp at komme i et karbad. Varmen og vandet virker afslappende og gør at veerne føles mindre intense. Vandet giver også mulighed for at afprøve forskellige føde- og hvilestillinger. Karbad kan også bruges under fødslen, men hvis du eller barnet har brug for særlig overvågning, kan det være nødvendigt at komme op af vandet.
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler kan særligt bruges mod smerter i lænden i den første del af fødslen. Der indsprøjtes en lille mængde sterilt saltvand lige under huden. Det kan svie og gøre ondt mens paplerne lægges, men smertelindringen indtræder hurtigt og kan vare op til et par timer. Der er ingen bivirkninger forbundet med steriltvandspapler for dig eller dit barn.
Akupunktur
Akupunktur tilbydes på mange danske fødesteder og kan bruges under fødslen. Det kan virke bådesmertelindrende og afslappende og kan kombineres med andre former for smertelindring. Der er ingen bivirkninger forbundet med akupunktur for dig eller dit barn.
TENS (Transkutan elektrisk nervestimulation)
TENS kan være en god mulighed for lindring af lændesmerter i starten af fødslen. Fire små elektroder sættes på din hud, dér hvor du mærker veerne. Elektroderne er forbundet til et lille apparat, der sender svage elektriske impulser, som du selv kan regulere. Der er ingen bivirkninger forbundet med TENS for dig eller dit barn. Dog kan apparatet ikke anvendes samtidig med overvågning af barnets hjerterytme.
Medicinsk smertelindring
Hvis du har brug for smertelindring udover de ikke-medicinske findes der flere muligheder. Hvilken der passer bedst, afhænger blandt andet af hvor langt du er i fødslen, og hvad du selv ønsker.
”Cocktail”
Nogle kvinder kan have svært ved at finde ro og hvile i fødslens opstartsfase. Her kan det hjælpe at få en kombination af medicin, som virker smertelindrende, beroligende og muskelafslappende – en såkaldt ”cocktail”. Formålet er at give dig mulighed for at slappe af eller sove, så du kan samle kræfter til den aktive del af fødslen.
Inden behandlingen overvåges barnets hjerterytme. Det skyldes at den beroligende medicin virker både på dig og dit barn. Effekten af medicinen ophører efter få timer og er derfor ikke skadelig.
Morfin
Morfin er et smertestillende opiod og bruges primært tidligt i fødslen, f.eks. ved langvarig latensfase. Medicinen virker afslappende og let sløvende, så der er mulighed for hvile. Morfin giver ikke fuld smertelindring og kan give bivirkninger i form af kvalme, opkastninger og døsighed. Derfor bruges det ikke som almindelig smertelindring under den aktive del af fødslen.
Epiduralblokade
Epidural er den mest effektive form for medicinsk smertelindring under en vaginal fødsel og giver en betydelig smertelindring hos de fleste. Blokaden anlægges af en narkoselæge, som fører et tyndt kateter ind i lænden, hvorigennem der gives en blanding af lokalbedøvelse og smertestillende medicin. Blokaden virker typisk indenfor 10-15 minutter.
Under og efter anlæggelsen overvåges du og barnets hjerterytme. Du kan opleve tunge ben, kvalme, utilpashed, feber, og det kan være svært at mærke tissetrang. Omkring 1% får hovedpine efter anlæggelse af blokaden. Epidural øger ikke risikoen for kejsersnit eller instrumentel forløsning.
Lattergas
Lattergas er en blanding af lattergas og ilt, som du selv indånder gennem en maske. Den giver en mild til moderat smertelindring og kan samtidigt virke afslappende. Effekten indtræder hurtigt og forsvinder også hurtigt igen i løbet af få minutter.
Lattergas kan kombineres med andre former for smertelindring under fødslen og også i forbindelse med syning af bristninger. Nogle oplever let hovedpine, kvalme og eufori. Der er ingen bivirkninger forbundet med lattergas hos barnet.
Pudendusblokade
En pudendusblokade er lokalbedøvelse, som anlægges af en fødselslæge. Blokaden kan bruges sidst i fødslen, når barnets hoved står langt nede i fødselskanalen og kan især lindre smerter fra skeden og mellemkødet. Derudover kan blokaden også bruges efter fødslen i forbindelse med syning af bristninger.
Remifentanil
Remifentanil er et korttidsvirkende opioid, som virker smertestillende og afslappende, særligt i den fase hvor du har regelmæssige veer. Medicinen gives gennem et drop og er koblet på en pumpe. Du kan selv trykke på en knap for at få administreret en dosis, når en ve begynder. Effekten indtræder hurtigt og forsvinder også hurtigt igen. Remifentanil giver mindre smertelindring end epidural og anvendes ikke rutinemæssigt på danske fødegange. Enkelte danske hospitaler er i løbet af 2026 begyndt at tilbyde fødende kvinder medicinen.
Når der gives Remifentanil skal der være en fagperson på stuen, som overvåger dig og barnet undervejs, da medicinen kan påvirke vejrtrækningen.
Få mere inspiration og viden
Dette indlæg har forhåbentligt kunnet give dig et overblik over medicinske og ikke-medicinske muligheder for smertelindring under fødslen. Som førstegangsfødende kan man ikke vide, hvordan man kommer til at opleve smerterne under fødslen. Ved at skabe dig et overblik over nogle af de eksisterende muligheder, er du godt forberedt. Hvis du vil vide mere omkring graviditet og fødsel har Læger Formidler udgivet flere indlæg, som du kan finde her på hjemmesiden. Du kan også læse nærmere på Patienthåndbogen.
Oprindelig forfatter:
Læge, Mads Langager Larsen
Opdateret juni 2023 af Læge, Julie Juul Jørgensen
Redaktører: Læge Cæcilie Weber Thomsen, læge Rebecka Hansen, læge Camilla Klastrup
Opdateret oktober 2026 af Læge, Eda Atay og revideret af Læge Julie Kroupa Dupont
Kilder:
DSOG guidelines – Smertelindring under fødslen
Lægehåndbogen – smertelindring under fødslen
https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/patientvejledninger/fodsler/smertelindring-under-fodslen
Du vil muligvis også synes om
Kroppen efter den vaginale fødsel
Sex og prævention efter fødslen
