Læger Formidler
Du læser lige nu

Stress

16
Tryg i livet infoblog

Stress

Deadlines på job. Hente børn. Et tvært familiemedlem. Et uoverskueligt møde med banken. Man siger, at mange bække små gør en stor å. Faktisk kan det akkurat føles sådan, når presset stiger mere, end det er behageligt, som ved stress. For en kort periode kan vi klare alverden, men bliver belastningerne ved, kan det være, at kroppen må bede dig om en pause. 

Symptomerne på stress spænder vidt og kan være meget forskellige fra person til person. Mest almindeligt er hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og træthed. Men også problemer med fordøjelsen som fx appetitløshed, halsbrand eller forstoppelse er hyppige. 

Fight or flight

I tidernes morgen, da vi stadig boede i den vilde, rå natur, og levede side om side med rovdyr, som til enhver tid kunne sætte i løb efter os, gjorde vores kroppe en fantastisk tilpasning. Dengang var det livsnødvendigt at kunne reagere hurtigt på farlige omstændigheder. Et stort hormon-boost af adrenalin skulle øge hjertefrekvensen, øge hyppigheden af vores vejrtrækninger, give os sved på panderne og gøre musklerne klar til løb. Denne reaktion kaldes også for “fight or flight”-tilstand. 

Og også efter kroppens umiddelbare reaktion på løven, fortsætter signaleringen videre fra hjernen til binyrerne. De producerer stresshormonet, cortisol, der frigives til blodbanen. Med cortisol cirkulerende rundt i kroppen holdes vi beredte og fortsat opmærksomme på, om der skulle gemme sig endnu en løve i buskadset.

Travlhed i en kort periode er okay. Kroppen kan håndtere det. Men længerevarende stress øger risikoen for blodpropper, hjerte-kar-sygdom, depression og type-2-sukkersyge. Netop derfor gælder det om, at få sat en stopper for stress. 

Travlhed og stress

Måske har du hørt det flere gange før, men jeg synes ikke, at det kan gentages ofte nok; stress opstår ikke af en bestemt mængde belastninger eller af en bestemt type belastning. I stedet kan man sige, at stress opstår, når den mængde belastninger, man udsættes for, overstiger den mængde af ressourcer vi har. Ressourcer omfatter fx gode bekendtskaber, givende fritidsaktiviteter, en overskuelig økonomisk situation. Belastningerne kan have meget forskellig karakter fx kan det være opslidende konflikter, mobning, psykisk pres og alverdens andre ting.

Gode råd til håndtering af stress

Jeg har samlet nogle råd, som jeg synes er brugbare. Efter min mening er de hverken for omfattende eller for simple. 

  1. Lav en liste, hvor du skriver 5 ting ned, der stresser dig, men også 5 punkter med indhold, der giver dig energi. Som sådan skal du ikke bruge listen til så meget, men det er de tanker, du gør dig, når du laver listen, som du skal bruge.
  2. Lav en plan for din dag/uge. Det er vigtigt, at planen er realistisk, så du kan følge med, og derfor er det også vigtigt, at planen rummer pauser undervejs. Pauserne skal du bruge på frokost, en rask tur, et opkald til én, du kan li’ og selvfølgelig: søvn. 
  3. Parkér din støj, når du møder den; Når du får en løs tanke, gælder det om at få den af vejen, så den ikke bliver ved med at forstyrre din tankestrøm. Ved at have en liste med den slags tanker, kan du holde fokus i nuet og samtidig huske, hvad du skal følge op på senere.
  4. Begræns dit forbrug af alkohol og tobak, så kroppen kun behøver at bruge sin energi på de væsentlige ting.
  5. Bevæg din krop, sørg for at få nok mad, søvn og pauser. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og dine helt grundlæggende behov for at kunne fungere.

Besøg din læge

Måske kunne du genkende nogle af symptomerne fra blogposten her. Kan du det, er det måske tid til et besøg hos din egen læge for en snak om, hvordan det går. For hvis du er stresset i længere tid, belaster det din krop på en sådan måde, at du er i øget risiko for sygdom. 

Pas på dig selv!

Referencer:

https://www.sst.dk/~/media/1F3440D9D44E4FD09A0CBC7D602E5FA6.ashx

https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/livsstil/stress/stress-laege

https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/stress/hvad-er-stress.aspx

https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/understanding-the-stress-response

Forfatter:

Mette Rugbjerg, læge på ældremedicinsk afdeling

Redaktion:

Laura Kverneland, kommende speciallæge i geriatri

Forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Læge siden 2017 med erfaring fra medicinsk afdeling og almen praksis. Arbejder aktuelt på ældremedicinsk afdeling på Herlev Hospital. Er mor til 2 små.

Følg os