Har du nogensinde tænkt over, hvor fascinerende moderkagen er? Et midlertidigt organ, der fungerer som en stedfortræder for fosterets organer, mens fosterets egne organer etableres og udvikles. Moderkagen sikrer bl.a., at fosteret får ilt og næring under graviditeten. Den er placeret på indersiden af livmoderen og er via navlesnoren forbundet med fosteret. Moderkagen kan være placeret et vilkårligt sted i livmoderen. Beliggenheden af moderkagen kan komplicere graviditets- eller fødselsforløb, hvis den dækker for livmoderhalsen og dermed er forliggende.
Hvad betyder en forliggende moderkage?
Hvis moderkagen er forliggende, betyder det, at den er placeret nedadtil/i bunden af livmoderen og ligger foran livmoderhalsen. På denne måde blokerer den udgangen fra livmoderen til vagina. Nogle gravide kan have en moderkage, som befinder sig tæt på udgangen fra livmoderen, men som ikke blokerer for livmoderhalsen. Dette kaldes dybt sæde og ses i varierende sværhedsgrad.
Hvordan diagnosticeres forliggende moderkage?
Når man som gravid er til misdannelsesscanning omkring uge 20, vil placeringen af moderkagen vurderes. På dette tidspunkt er moderkagen forliggende hos 5-6% af alle gravide. Hvis moderkagen er forliggende, skal den gravide scannes igen senere i graviditeten i uge 32-34. Moderkagen kan nemlig godt trækkes med opad i løbet af graviditeten, når livmoderen udvider sig, og fosteret vokser. På terminsdagen vil kun omkring 0,5% af alle gravide have en forliggende moderkage.
Hvilke konsekvenser kan en forliggende moderkage have?
En forliggende moderkage kan medføre, at fosteret ligger i en uhensigtsmæssig position. For eksempel i underkropspræsentation (med numsen nedad), i tværleje eller i skråleje. Det kan skyldes, at moderkagen fylder nedadtil, så fosteret må finde en anden måde at være lejret på. Fosteret kan have svært ved at trække ned i bækkenet som normalt op til eller under fødslen. Det skyldes, at moderkagen ligger i vejen.
Gravide med en forliggende moderkage kan opleve blødning i graviditeten, som altid bør undersøges af en jordemoder eller en læge. Ved blødning i 2. og 3. trimester anbefales det, at den gravide straks kontakter læge eller jordemoder. Det er fordi blødningen kan være voldsom og evt. medføre akut behov for kejsersnit.
En helt forliggende moderkage kan betyde, at man ikke kan føde vaginalt og der må i stedet planlægges fødsel ved kejsersnit. Kejsersnittet kan være mere risikofyldt end andre kejsersnit, da der er større risiko for blødning. Det kan medføre behov for blodtransfusion. Hvis man har dybt sæde af moderkagen, vil man rådgives af en fødselslæge i forhold til hvilken måde, der er mest sikkert at føde på. Nogle gravide med dybt sæde af moderkagen vil kunne føde vaginalt.
Hvis man i graviditeten har en forliggende moderkage ved skanningen i uge 32-34, tilrådes det at være lidt mere forsigtig i slutningen af sin graviditet end andre gravide. Det anbefales at være forsigtig med eller helt undgå både motion, fysisk hårdt arbejde og samleje, fordi det øger risikoen for blødning.
Hvorfor får man en forliggende moderkage
Tidligere fødsel ved kejsersnit og rygning er de hyppigste risikofaktorer for forliggende moderkage. Høj alder, assisteret befrugtning, tidligere forliggende moderkage, tvillingegraviditet og mange tidligere fødsler øger også risikoen for forliggende moderkage. En forliggende moderkage er dog stadig meget sjældent.
Andre placeringer af moderkagen
Moderkagen kan være placeret alle steder i livmoderen. Foruden en forliggende moderkage, kan en moderkage, der er placeret på forvæggen af livmoderen give små udfordringer i graviditetsforløbet. En moderkage placeret på livmoderens forvæg, altså ud mod maveskindet, besværliggør undersøgelsen, når fosterets placering og størrelse skal vurderes. Desuden kan denne placering af moderkagen medføre, at den gravide mærker det mindre tydeligt, når fosteret bevæger sig. Hvis man som gravid vil have gode råd til at mærke om fosteret bevæger sig, kan man forsøge sig med nogle tricks (læs mere i Trygge Mavers blogindlæg om Mindre liv).
Søg læge!
Hvis man har svært ved at mærke om fosteret bevæger sig, anbefales det, at man kontakter sin læge. Du skal også altid henvende dig til læge eller fødeafdelingen ved blødninger i 2. og 3. trimester.
Få mere inspiration og viden
Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.
Det kan være at følgende emner er særligt relevante for dig. Blødning i graviditeten, Planlagt kejsersnit og Mindre liv.
Ammer du eller ønsker mere viden om emnet? Så lyt til vores podcast Tryg Amning.
Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller se indlæg på Trygge Forældre Infobloggen.
Kilder
Guideline af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Forfatter: Læge Mette Thunbo
Redigeret af: Læge Camilla Klastrup, læge Zenia Funch og læge Cæcilie Weber Thomsen
